Heldig eller modig?
[Psykosnack: Læsetid max 3 minutter]
Heldig eller modig?
Du kender godt typen, ik? Dem der bare får det hele serveret? Alt lander på en eller anden måde bare vupti i deres turban. Det sker bare. De behøver tilsyneladende ikke at gøre noget for det. De har penge nok. Stort hus. Forfremmelsen tikker bare ind. Igen.De rejser til lækre steder hele tiden. Børnene trives, og så ser de ovenikøbet også godt ud imens. Og lykkelige.
Men du må knokle. Har altid minus på kontoen. Skændes lidt for meget med din partner. Eller har ikke nogen og drømmer om det. Du mærker modgang, og synes det er lidt (eller meget) uretfærdigt, at så meget bøvl altid skal ramme dig, og at det hele skal være så hverdags-leverspostejsagtigt, når andre bare svæver gennem tilværelsen uden bøvl.
Good news! Det er løgn!
For det første er der ingen, der går sorgløst og ubesværet gennem tilværelsen (selvom det er nemt at komme til at tro, ud fra hvad sociale medier viser os).
Og for det andet er der ingen, der bare er heldige, sådan vupti og hele tiden.
Heldig er ikke noget, man bare er
Held er ikke bare noget, der kommer. Det er noget, man skaber. Og det kræver både mod, prioriteringer og en del målrettet (og til tider hårdt) arbejde. Det er bare nemt at overse, når vi kun fokuserer på slutresultatet.
Jeg har en veninde som flere gange, inden for de sidste år har spenderet et par måneder i Thailands sol sammen med sin familie henover vinteren. Hun er selvstændig, hendes mand er løsarbejder på et lager, og deres børn er i skolealderen. Hvordan kan de det?
“Det er der aldrig nogen der spørger om”, siger hun.
De konkluderer bare. ”Nå men, I kan jo sagtens. Du er så heldig. Du tjener jo også masser af penge i din virksomhed”. Det gør hun ikke, men det ved de ikke, for de spørger ikke. Og lige bagefter siger de ofte noget i stil med ”Det kan vi jo ikke, for vi har ikke penge nok / er nødt til at blive hjemme ved hunden / kan ikke få fri fra arbejde / ….”
Der er ikke nogen, der spørger ”Hvilke valg har I taget, for at kunne stå her i dag?”. ”Har I været i tvivl – og hvad gjorde I så?”. ”Hvad har det krævet af prioriteringer og fravalg?”. ”Hvad har været det hårdeste?”.
For selvfølgelig har det krævet prioriteringer og fravalg. Selvfølgelig har de været i tvivl undervejs, og selvfølgelig har det været hårdt. Og det har krævet fokus over tid. Lang tid.
Men det er nemt at miste blikket for, når man blot ser ”Juhu, vi er klar til to måneder i Thailand”- billedet på facebook.
”Du er heldig. Jeg er ikke.”
Og måske er det nemmest for os at blive i forståelsen af, at det er noget, de har besluttet for en uge siden og nu bare vupti står her, når vi ser vores venner og perifere bekendte være på vej ud i verden eller købe en fed bil. Eller kendte mennesker være på vej til USA på en kontrakt om en fed filmrolle. For så kan vi med rette fortælle os selv, at det ikke er muligt for os.
Nej, det er det ikke. Det er rigtigt. For det er ikke muligt for nogen bare at trække stikket eller tage på arbejdseventyr uden forberedelse og indsats. Så heldig er ingen.
Men hvis vi lige undlader at tage det med i betragtning, slipper vi også for at spørge os selv, hvilket mod det villle kræve af os selv at skabe samme mulighed på egen matrikel. Hvilke prioriteringer, indsatser og fokus det ville kræve. Og hvilken mængde vedholdenhed, tunnelsyn og afsavn det ville kræve i en længere periode.
Og så kan vi holde fast i ”De kan sagtens, for de…….., men jeg kan ikke for jeg……”
Hvor modig er du villig til at gøre dig?
Så kære dig der læser med her: Hvad drømmer du om? Og hvad kan dit første lillebitte modige skridt være til bevæge dig derhen? Hvad kan du prioritere anderledes, som kan bringe dig i en ny retning? Gøre dig mere ”heldig”, om du vil? Hvad er du villig til at undvære? Hvad er du villig til at satse?
Hverken ”heldig” eller ”modig” er noget man er hele tiden. Egentlig tror jeg slet ikke på held. Men jeg tror på mod – og det ligner ofte held i praksis.
Mod er heldigvis ret nemt at arbejde med. Det er som en muskel, der vokser i takt med, at du bruger den. Det bliver nemmere over tid og angsten ved at træffe vigtige valg bliver lavere.
Så næste gang du ser nogen, ”der sagtens kan”, og kan mærke at du også gerne vil det samme, eller noget der ligner, så husk at held er noget opreklameret halløj, og spørg i stedet dig selv, hvad dit første lille modige skridt til at gå derhen kunne være.
Bedste hilsner
Heidi
Skriv din kommentar