Hvad dulmer du dine følelser med?

Hvad dulmer du dine følelser med? Hvad er bare ubevidst hælden i hovedet? Hvad længes dit hjerte efter i stedet for?

[Psykosnack: Max læsetid 3 minutter]

Hvad dulmer du dine følelser med?

Chokolade? Facebook? Træning? Netflix? Brok? Søvn? Sofa? Alkohol? Sukker? Drama? Sladder? Selskab?

Og hvad er det du dulmer? En smerte ja, men hvilken?

Angst? Ensomhed? Sorg? Kedsomhed? Udmattelse? Tvivl? Et ærgerligt selvbillede, der siger at du er for tyk, for uinteressant, for almindelig, for hvad-som-helst?

Måske har du dulmet længe uden at vide, at det er det, du gør. I så fald er du nok heller ikke bevidst om, hvad du dulmer. Men når du læser det her, ved du godt, om der er noget om sagen for dig.

Følelser? Nej tak!

Følelser kan være ubehagelige at mærke, og det kan være fristende at ”springe dem over”, ved at lade som om de ikke er der, skynde sig at beskæftige sig med noget andet eller dulme med noget, der gør, at de bliver sværere at mærke for en stund.

Det kan være meningfuldt og helt ok at gøre i en periode. En kortere periode. Der kan være grunde til, at det ikke er hensigtsmæssigt at gå ind i dem lige der. Men det er ikke hensigtsmæssigt at snige uden om et helt liv.

Hvad længes du i virkeligheden efter?

Hvis man har trænet sig selv grundigt i ikke at mærke noget, kan tanken om at skulle lade følelserne få lov at komme frem på scenen, være decideret skræmmende. Heldigvis er tankerne om hvad der vil ske, langt mere skræmmende end virkeligheden. Selvom nogen kan være bange for at knække eller gå i stykker, er det oftest det modsatte der sker. At de (efter den første lidt forvirrede periode) bliver mere hele og også mere tilpasse og glade for at være sig.

Hvad mærker du, lige inden du dulmer? Hvad prøver du at komme væk fra? Og hvorfor vil du gerne væk fra det?

Hvad længes din sjæl og dit hjerte efter lige dér, hvor du overhører det og hælder chokolade eller serier eller afledningsmanøvrer på det?

Hvordan kan du tune dine ”ører” ind på at høre, hvad dit hjerte hvisker? Nogle skal snakke med nogen om det, en god ven fx. Andre skal derimod holde op med at snakke og invitere stilheden indenfor, for rigtigt at kunne høre hvad de selv kalder på.

Start lige her ⬇️

En godt sted at starte er at trække vejret dybt nogle gange. Helt ned i maven. At få lidt ilt på systemet, så det kan bevæge sig og sende det frem på scenen, som længes efter at blive hørt – og som måske har opgivet håbet om, at der overhovedet er noget der lytter, og derfor taler temmelig lavt.

Et andet sted at lytte er lige før du dulmer. Hvad sker der lige der? Hvad mærker du, lige inden du tager din telefon og lader dig passificere af halvbevidstløs cirkuleren rundt mellem apps? Lige inden du tager endnu en kop kaffe eller noget mere sukker. Inden du hælder mere vin op?

Hvad hører du hvis du udvider det lillebitte øjeblik, lige inden du dulmer, til at vare blot et par sekunder? Hvad kalder du på?

Hvad ville få dit hjerte til at danse? Din sjæl til at smile? Dine øjne til at funkle?

Du må gerne være mellemfornøjet og fortsætte med at dulme. Du må også gerne folde dig og livet ud, tage din plads og have det godt. Du ved godt selv, hvad der skal til – hvis du tør at lytte ❤️