Foredrag

Aktuel kalender

KØBENHAVN:
✏ 7. november 2024. MadroInstituttet. Intern undervisning.
Konflikthåndtering for forældre + grænsesætning

RINGSTED:
✏ 19. marts 2025 kl. 19-21. Åbent foredrag. 
Empty Nest – Når børnene flytter hjemmefra og det rammer dig mere end du forstår

Foredrag v Psykolog Heidi Agerkvist
Psykolog Heidi Agerkvist holder foredrag
Foredrag v psykolog Heidi Agerkvist

Aktuelle Foredrag

Life hacks til en gladere børnefamiliehverdag

Et foredrag om hverdagen – hver dag

 

Er livet som forælder blevet som du drømte om? Eller har du – ligesom mange andre – følelsen af at hænge i med det yderste af neglene for at få det hele til at hænge sammen? Vi du gerne gøre noget andet, så det hele kunne blive lidt sjovere? Ja – men hvad?

Et foredrag hvor der spares på den tørre teori, om som i stedet er fyldt med helt konkrete redskaber og teknikker til at få mere sjov, lethed, nærvær og saftighed ind i både familieliv og parforhold. Publikum kommer til at gå hjem med lommerne fulde af tricks, selvindsigt og med stor sandsynlighed også et lille smil på læberne.


Arrangørerne siger:

 

❞ Heidis foredrag om en gladere hverdag i børnefamilien var fyldt med nærvær, engagement og saglighed og leverede gode og tankevækkende
bud på, hvordan man kan skabe forandring i sit hverdagsliv.
Foredraget vakte stor genklang hos deltagerne og skabte en stærk
følelse af, at man som børnefamilie ikke er alene med
hverdagslivets konflikter og vanskelige prioriteringer❞

 

Maria Maarbjerg, projektmedarbejder, Gentofte Kommune

 

 

Læs også FOF-anmelder Katrine Skaus oplevelse af Life Hack foredraget her

 

Når børnene flytter hjemmefra – og det rammer dig mere, end du forstår

Et kærligt foredrag om Empty Nest Syndrom

 

Hvorfor er jeg ikke bare glad og stolt over, at mit barn nu forlader barndomshjemmet og er klar til at indtage verden og sit eget liv? Livet føles pludselig indholdstomt og meningsløst, og jeg er ramt af sorg og tristhed – og skam over det. Hvad er der galt med mig?

I dette foredrag bliver I klogere på hvad Empty Nest Syndrom er, hvordan det ser ud i praksis, og hvad der kan lindre de svære og udmattende følelser undervejs. 

Det er et foredrag fuld af kærlighed, varme hjerter, selvforståelse og gode tips til at passe på dig selv, hvis du står lige midt i den tomme rede – hvad enten du lige er landet eller har stået der længe.

Jeg vil hellere gå alene - end følges ad hver for sig

Arrangørerne siger: 

Heidi Agerkvists foredrag er formidling i øjenhøjde – til og med gæsterne. Specielt med. Hun formår at inddrage og skabe dialog mellem sig selv og ikke mindst mellem gæsterne.

På Aabenraa Bibliotek fik hun en lille, intim gruppe til at fortælle om egne oplevelser, så alle kunne lære af hinanden. Foredraget var om Empty Nest Syndrome, der er det hul, børnene efterlader i hverdagen, når de flytter hjemmefra. Heidi er en stærk formidler, der skaber tryghed og inddrager, så gæster deltager og dermed får mere end et foredrag med sig hjem.

Jean Tonnesen, Aabenraa Bibliotek

 

Deltagerne siger: 

“Hvor er det rart at få sat ord på alt det, der har rodet rundt inde i mig. Nu er jeg lidt mere fortrøstningsfuld”.

 

“Tusind tak for et foredrag der ramte plet. Du forstår præcis, hvordan jeg har det. Jeg føler mig mindre forvirret og alene nu”.

Når børn lyver - hvis det er det, de gør

Lyver mit barn?

 

Hvad stiller man op, når ens børn lyver? Hvad er løgn og hvad er sandhed? Hvordan håndterer man det bedst som voksen? Og hvordan får man dem til at holde op – hvis det kan lade sig gøre?

 

Løgn er et fænomen, der rører ved både moral og værdier, og som virkelig kan sætte sindene i kog og følelserne i gang. Fra et oprørt sted er det svært at handle konstruktivt.

 

I foredraget fortæller Heidi, hvordan løgn udspiller sig i børnehøjde, og hvordan vi som voksne med fordel kan kigge rundt om løgnen, for at forstå hvad den er udtryk for, og derfra hjælpe vores børn (og os selv) bedst i udfordrende situationer. Som sædvanlig foregår det i øjenhøjde, i et letforståeligt sprog og med et strejf af humor.

Arrangørerne siger:

 

“Som foredragsholder er Heidi forberedt og professionel. Heidi formår at fange sit publikum ved at tale med deres udgangspunkt i sigte. Det giver engagerede lyttere, der sætter sig frem i stolen og er i stand til at stille interessante opfølgende spørgsmål. I løbet af foredraget deler hun med humor ud af sine egne erfaringer. Efterfølgende har vi fået mange positive tilbagemeldinger på Heidis oplæg. Vi glæder os derfor til at hyre Heidi ind til et af vores næste arrangementer”.

Rikke Nørgaard Elster, fagansvarlig psykolog We.Care

 

Når verden er bekymrende

Veje til at hjælpe vores børn (og os selv)

 

Der sker voldsomme ting i verden, og vi bliver nemt eksponeret for det. Det rykker ind i vores synsfelt og vores hverdag, om vi vil det eller ej.  Og selvom vi prøver, er det næsten umuligt at holde de mange nyheder og billeder ude af vores børns verden. Terror, pandemier, skoleskyderier, vold og handlinger uden mening.

 

Hvad betyder det for vores børn at blive eksponeret for verdens voldsomheder? Hvor meget kan de tåle? Hvordan kan vi tale med dem om det, der bekymrer uden at bekymre dem yderligere? Og hvad stiller vi op med vores egen bekymring?

 

I foredraget inviterer Heidi jer ind i det forvirrende landskab af (over)information, bekymring og almindelig sund børneudvikling, og sammen finder vi en vej at gå i det.

 

Du vil gå fra foredraget med både solid psykologisk viden om børns behov i denne sammenhæng og konkrete strategier og redskaber du kan anvende, når du vil hjælpe og berolige både dine børn og dig selv. 

Hvis det er en gave at få søskende - hvorfor er der så ikke noget byttemærke på?

En håndsrækning til den sunde og langtidsholdbare søskenderelation

 

Var det ikke meningen at de skulle have glæde af hinanden? Hvorfor skændes de så hele tiden? Og hvorfor den evige konkurrence?

 

Hvad stiller man op, når relationen mellem ens børn slet ikke er, som man ønskede for dem? Det var jo meningen at de skulle lege sammen, have hinanden og rotte sig sammen mod de voksne. Og nu er det som om de helst ville være fri for hinanden, og gør hvad de kan for at irritere de andre i søskendeflokken.

 

En god søskenderelation kommer ikke af sig selv, bare fordi man “tilfældigvis ” er født ind i samme familie. Som forælder spiller du en kæmpe rolle!

 

I foredraget sætter Heidi spot på de elementer, der er med til at skabe en sund og stærk relation, og  hjælper dig til at styre uden om dem, der modarbejder den. 

 

Vi kommer omkring både jalousi og misundelse, retfærdighed og forskelsbehandling, selvværd og selvtillid, oplevelsen af at vokse op i skyggen af en søskende og selvfølgelig konflikter og veje til at navigere smidigt i dem.

 

I vanlig stil sørger Heidi for at du går fra foredraget med både nye perspektiver, nye måder at se dine børn på og en række helt konkrete redskaber  i lommen.

Arrangørerne siger:

 

 “Det er ikke sidste gang vi booker Heidi! Få sekunder inde i foredraget havde hun alles fulde opmærksomhed, og hele vejen igennem talte hun i et sprog, vi kunne forstå og mærke. Vi både grinede og fik stof til eftertanke.

 

Heidi har en behagelig måde at undervise på, og hun er ikke bange for at afsløre sine egne “fejl”. Det skaber en tryg og god stemning, hvor alle slapper af og tør komme på banen med spørgsmål og refleksioner, som Heidi griber på fineste vis.

 

Vores forældre gik inspirerede fra foredraget og snakken gik blandt dem i lang tid efter.

 

Hele samarbejdet med Heidi har været professionelt og en fornøjelse fra start til slut.

 

Birgit Hansen, dagtilbudsleder og Hanne Nielsen, indskolingsleder.

 

 

Foredrag og undervisning til forældre, fagpersonale og foreninger mm.

Jeg har efterhånden været vidt omkring. Forældreaftener i insitutioner, skoler og SFO’er. Fyraftensmøder for pædagogisk personale. Undervisning på pædagoguddannelser. Legestuer i kirker. Biblioteker og forskellige arrangementer hos kommuner landet over. Endda i private hjem, hvor forældre i en eller flere klasser havde lyst til ny viden og inspiration.

 

Leder du efter et spændende, informativt og humørfyldt foredrag eller oplæg til jeres næste forældreaften, personaledag eller fyraftensmøde, så giv lyd. Jeg står aldrig bare og snakker i to timer i træk, men sørger for at engagere tilhørerne, så de allerede er i gang med at omsætte ny viden, inden de går hjem.

 

Herover kan du se eksempler på foredrag og undervisning, jeg tilbyder. Har du et specifikt ønske til emne eller vinkel, finder vi også ud af det. Ring til mig på 50 42 36 30 eller send en mail på mail@heidiagerkvist.dk. Så finder vi sammen en god form på det.

Kontakt mig for nærmere info om foredrag

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan byde ind med foredrag og/eller undervisning i din forening, daginstitution, uddannelsesinstitution, skole eller forældregruppe.

Fang mig på mail@heidiagerkvist.dk

 

Bedste hilsner
Heidi 

Foredrag ved Heidi Agerkvist, psykolog