Når du ikke er psykolog, hvad er du så?

10 ting om mig, der ikke har noget med psykologi eller parterapi at gøre….

Professionel og personlig – er det modsætninger?

Det er nu en håndfuld år siden, jeg startede min virksomhed op. Der har været meget at lære i den forbindelse. En hel del faktisk.

Èn af de ting jeg også har skullet finde ud af hvor balancen mellem ”professionel” og ”personlig” skal ligge, når man driver sådan en (online)virksomhed som mig.

Denne balance er et stort emne i sig selv indenfor mit fag. Der er både stemmer, der taler kraftigt for at være meget neutral i arbejdet som psykolog, og aldrig sige noget om sig selv – og da i hvert fald slet ikke noget personligt. Og der er stemmer der siger, at fordi vi som psykologer, netop er vores eget redskab, er det helt givet, at vi er nødt til at vise noget personlighed – også i terapien.

Jeg har padlet lidt rundt mellem de to poler, og har nok holdt mig mest i den ”professionelle” ende, af frygt for at nogen kunne synes, at jeg blev for privat (som jo er endnu “værre” end personlig), hvilket jeg ikke havde lyst til.

Psykolog og/eller menneske?

Så hvordan kan professionel og personlig balancere for sådan en som mig?

Det er blevet tydeligt for mig i løbet af de sidste år, at jeg er mere konservativt skolet på denne konto, end jeg egentlig havde lyst til at være. Det har jeg været nødt til at justere på. For når alt kommer til alt, befinder jeg mig bedst, når der bliver plads til, at jeg også kan være et helt menneske, selvom jeg er psykolog. At jeg ikke skal pakke store dele af mig selv ned, for at være neutral nok.

Noget kunne tyde på, at det ikke bare er mig, der har det sådan. For når jeg har delt lidt mere end blot den profesionelle og faglige del af mig, og løftet sløret for mennesket Heidi, så sker der noget i min mailbakke.

I der læser med derude, skriver på forskellig vis og med forskellige ord det samme budskab til mig: At det er dejligt befriende at høre / se / læse, at jeg netop også bare er et helt almindeligt menneske, og at det skaber håb og motivation for jer. At det er rart at kunne sænke skuldrene lidt, og tænke at ingen er perfekte og at det ikke er det, livet går ud på.

Så here goes:

10 (+2) ting om mig som menneske

I den anledning kommer her 10 (+2) ting om mig, der ikke har noget med psykologi eller parterapi at gøre.

1:
Jeg har boet fire måneder i Uganda, og jeg har efterladt en del af mit hjerte der. De fire måneder var så fylde af indtryk og vilde følelser og forståelse for, hvor stor og smuk og crazy verden er. Jeg lærte der, hvor lidt man kan klare sig med. Jeg havde fire t-shirt, tre nederdele og et par sandaler til fire måneder, og jeg badede i koldt vand fra en balje. Det blev jeg ikke mindre lykkelig af. Tværtimod.

2:
Jeg er optaget af at forstå. Jeg søger hele tiden at forstå mere. Det er den måde jeg er i verden på. Jeg spørger tit både “Hvorfor?” og “Hvordan?”. Det er rart for nogen. Og anstrengende for andre.

Jeg er nysgerrig på nuancerne i verden og livet. Derfor er der nogen, der føler sig virkelig forstået af mig, når jeg går i nuancenørderi, for at afklare om “sprød” betyder “skrøbelig”, “usikker” eller “elsket så meget at hjertet står helt åbent”, alt efter hvem der siger det og i hvilken sammenhæng. Andre vil bare gerne drikke deres kaffe i fred og snakke lidt om vejret i stedet for at tage med mig på opdagelse i forståelse og nuancer.

Jeg har gennem tiden lært at vælge mine “rejsekammerater”. For ønsket om at forstå bor i mine celler.

3:
Jeg kan ikke finde ud af at lade som om. Jeg er ikke ret god til at snakke om ingenting, og jeg er virkelig dårlig til at overhøre direkte dumme eller fornærmende kommentarer. Man skal fx ikke smække en racistisk bemærkning på bordet, og så regne med at jeg bare smiler.

Det har nogen gange givet mig nogle rap over nallerne, at jeg ikke bare kan lade som om alt er fint og hyggeligt, selvom det overhovedet ikke er. Og jeg har da også i korte øjeblikke ønsket, at jeg bare kunne være lidt mere ligeglad. Men kun meget kort. For jeg har faktisk ikke lyst til at være ligeglad med noget, der er vigtigt!

4:
Jeg har brugt store dele af mit liv på at føle mig forkert. Og uden for det gode selskab. Som barn og ung, var jeg ret stille, og ikke med blandt de seje og populære. Jeg tussede lidt rundt i periferien og lavede mine lektier, og prøvede det bedste jeg kunne at blive set af dem, der satte tonen i klassen. Jeg ved ikke hvor godt det lykkedes, og jeg ved heller ikke, hvor meget jeg selv troede på at det kunne lykkes. Men hold nu k…, hvor er det spild af liv.

Som ung voksen har jeg skullet lære mig selv, at tænke at jeg som udgangspunkt er inde og med, og at det ikke er noget jeg skal gøre mig fortjent til efter nogle meget indviklede regler, der nærmest er umulig at opfylde.

5:
Jeg er super glad for mit valg om at gå selvstændig. Men jeg ved ikke om jeg kan anbefale andre, der gerne vil det, at gøre det præcis samtidig med at få sit tredje barn. Som vel at mærke sov helt elendigt i laaaaaang tid. Det har været en hård omgang i perioder, og jeg kan konkludere at stress kan også ramme psykologer.

6:
Apropos tror jeg, at jeg har udviklet en overfølsomhed overfor at sove for lidt. Jeg ved ikke, om der er noget lægeligt belæg for sådan en overfølsomhed, men det føles virkelig sådan. Jeg har haft børn i godt 13 år nu, og den første og i særdeleshed (!!!!!) den sidste, har slidt på den portion ”jeg-klarer-den-selvom-jeg-ikke-har-sovet-mere-end-tre-(afbrudte)-timer”- kræfter jeg har fået med mig. Det føles om om der ikke er mere tilbage. Overhovedet. Jeg er virkelig følsom, på den lidt anstrengende måde, på det punkt.

7:
Jeg kan ikke lide gin og tonic. Hverken sammen eller hver for sig. Tak til alle jer, der gennem tiden har prøvet at overbevise mig om det modsatte. Jeg kan stadig ikke lide det. Desværre.

8:
Jeg har ret mange onkler og mostre og fætre og kusiner, og er vokset op med mange familiefester i mange forsamlingshuse. Derfor kan jeg virkelig mange skålesange. Jeg tog engang tid, og jeg kunne blive ved i 19 minutter uden at gentage nogen. Hvabehar!!

9:
Jeg har et svagt punkt for kakaoroulade.

10:
Jeg har i en del år arbejdet som bartender, hvilket har givet mig rigtig mange sjove oplevelser og også en del træning i kompetencer, der kom handy ind senere. Fx er er der ret stor lighed mellem en 3 årig, der synes det er verdens dårligste ide at komme i seng, og en 30-40 årig med en vis promille, som synes at det er verdens dårligste ide at forlade baren, selvom den er lukket.

11:
Noget af det jeg sætter pris på ved mig selv, er min evne til at tænke, ”Det ved jeg ikke, hvordan man gør, så det må jeg finde ud af” (i modsætning til ”…, så det kan jeg desværre ikke”). Det har sat mange husprojekter i gang – og også fået dem afsluttet, og det er en af de bærende kræfter i min virksomhed. Ellers havde det været en kort fornøjelse med den onlineforretning, når jeg nu ikke vidste en dyt om noget online, da jeg startede.

12:
Jeg har en gammel drøm om et hus med pandehår, som en veninde kalder det.

Jeg synes der er noget virkelig flot over den model. Og hvis det så samtidig også har plankegulve og måske lidt stuk, er det helt perfekt.

Men det kræver jo, at vi flytter fra vores nuværende hus, og det skal vi ikke lige foreløbig. Så jeg kommer nok til at drømme lidt endnu. Måske er det heller ikke alle drømme man skal handle på….

Du er velkommen til at joine. Har du lyst, så del gerne en ting eller to om dig, som ikke har noget med dit fag eller beskæftigelse at gøre. Kommentarsporet er åbent.

Bedste hilsner

– Heidi

LÆS også:

5 ting jeg ikke vidste om at være selvstændig før jeg blev det

Derfor er det fedt at blive voksen

Synes du aldrig, at en klient er irriterende?

Relaterede…

5 ting jeg ikke vidste om at være selvstændig, før jeg blev det Hvad 2018 kommer til at byde på – for mig og dig. Hva’?! Kan man ikke få det hele? Valentinsdag – hvorfor (ikke)?