0 Shares

Vi arbejder for sagen – generation for generation

 

Om konflikter, der stikker af og bliver voldsomme.
Og hvorfor du ikke må gå – fra dig selv.
Læs med her – der er håb og mening i det hele ❤️

 

 

Jeg går ud fra, at det helt overflødigt at spørge dig, om du kender det med konflikter i hverdagen. Det antager jeg, at du gør. Ellers er der virkelig noget, vi to skal snakke om 😉

Men har du lagt mærke til, at der er forskel på konflikter?

❗️ Der er de konflikter, der foregår rundt om dig eller ved siden af dig. Dem som foregår mellem børnene for eksempel. Dem kan du selvfølglig sagtens blive involveret i at håndtere og måske løse, men selve konflikten har ikke noget med dig at gøre.Forskel i konflikter - generation for generation

❗️ Så er der dem, der foregår mellem et barn og lektierne fx. Eller mellem barnet og noget andet, det er frustreret over. Altså en konflikt inde i barnet, som du bliver vidne til, og som du måske også skal hjælpe det med at rumme. Men det er stadig en konflikt, der ikke rigtig har noget med dig at gøre.

❗️Så er der de konflikter, der foregår mellem et barn og dig. Du føler dig ikke hørt, eller barnet synes du er strid, eller hvad det nu måtte handle om. Det er konflikter som selvfølgelig gør noget ved dig, fordi du er en del af dem, men som du stadig godt kan navigere i og som ikke slår dig ud. Mest bare gør dig lidt træt eller irriteret.

‼️ Og så er der de konflikter mellem dig og et barn, eller dig og din partner, som rammer lige i maven for fuld kraft. Dem hvor du bliver trigget. Dem hvor du pludselige hører dig selv råbe (højt!), eller sige noget, du i et mere klart øjeblik ville synes var helt urimeligt eller tarveligt at sige. Men her ryger det ud. Enten som en hvislen ud mellem de sammenbidte tænder, eller som et brøl fra et monster dybt indeni ud gennem din mund.

 

De konflikter hvor du bliver ked af det, når galden er blæst af. Og forvirret.Kender du konflikterne?

➡️ Hvad skete der?

➡️ Hvorfor blev jeg SÅ ramt?

➡️ Hvorfor blev jeg som en 5-årig der?

Kender du dem?

Hvad plejer du at gøre efter sådan en konflikt?

 

Kom tilbage!

Langt de fleste lander i en blanding af at skælde sig selv ud over (igen) at have været en helt modsat udgave af arten forælder, end den man havde tænkt, man skulle være, og så love sig selv at det aldrig må ske mere. Og så skynde sig væk fra de ubehagelige følelser, det har efterladt én med at stå i den situation – som man jo tidligere (mange gange) har lovet sig selv ikke at lande i igen.

Men hey, kom lige tilbage. Tilbage til dig selv. Også selvom det gør ondt og ikke er rart at være lige dér i de stærke og væmmelige følelser. Du må ikke gå fra dig selv lige dér, hvor du har brug for en hånd.

Kom ❤️ Så skal jeg fortælle dig lidt mere om, hvad det er, der sker lige der.

 

Et råt sted

Når vi bliver trigget på den der voldsomme måde, hvor noget pludselig sker, uden vi nærmest kan nå at opdage det. Eller når vi godt kan mærke, at noget ulmer og er på vej til at bruse over, men vi synes, at vi har styr på det og godt ved, at vi skal være vågne her – og læsset så alligevel pludselig vælter, og vi hører os selv råbe eller true eller smække med døren. Lige dér, kan vi være sikre på, at vores reaktion kun har 10% at gøre med, hvad der sker lige nu og her i den aktuelle situation.Generation for generation

De 90% handler om en historie med dybere og længere rødder i dig. De 90% er forbundet til et sted i dig, der er etableret længe før, du blev forælder og længe før, du blev partner. Et sted der slet ikke har noget at gøre med den person, du står overfor lige nu. Men noget i den persons adfærd kan sende dig lige hen på det sted, hvor du med al sandsynlighed har været mange gange, og har været alt for alene.

 

Lad mig lige give dig et par overskrifter på, hvad sådan et sted kunne “hedde” – blot så du kan få en fonemmelse af, hvad vi snakker om.

Sådan et sted kunne hedde:

🔆 “Jeg er helt alene her. Der er ingen, der hjælper mig.”

🔆 “Hvis jeg viser sårbarhed, bliver jeg afvist. Så jeg skærmer min sårbarhed bag vrede.” 

🔆 “Hvis jeg stiller krav eller viser mine behov, ser andre mig som egoistisk og vil ikke være sammen med mig.” 

🔆 “Lige meget hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke gøre det rigtigt.”

🔆 “Når alt kommer til alt, har jeg kun mig selv at regne med.”

 

Måske hedder det sted, du kan blive sendt hen på af konflikt, noget helt andet. Men nu har du en fornemmelse af, hvad jeg mener.

Uanset hvad det hedder helt præcist, er det et råt sted. Og et sted du har været efterladt alene følelsesmæssigt mange gange. Så det er selvfølgelig ikke et sted, du har lyst til at være mere. Og slet ikke alene. Det er fuldstændig menneskeligt og helt forståeligt, at du gør, alt hvad du kan for at undgå at komme derhen.

Det er det, der sker, når du pludselig får en adfærd, du havde lovet dig selv ikke at få mere, eller som kom ud af det blå og overvældede dig. Noget i konflikten triggede dit rå sted, og din adfærd er din protest mod at lande på det rå sted alene igen. Det er din instinktive kamp for ikke at få den følelsesmæssige sandhed bekræftet (fx: Jeg er helt alene. Der er ingen der hjælper mig).

Og det er derfor nogen konflikter pludselige kan blive voldsomme, uden at du helt forstår hvorfor.

 

Vi har alle sammen rå stederVi har alle rå steder

Vi har alle sammen noget med os. Noget som er frosset lidt på et tidspunkt i løbet af vores opvækst, og som har sat sig lidt fast på en ufleksibel måde.
Vi kan hurtigt blive enige om, at det ville have været fedt, hvis det ikke var sådan. Hvis vi alle sammen var kommet gennem barndommen og livet med et nervesystem, der havde både blødhed og fleksibilitet helt intakt. Det har de færreste af os. Ingen faktisk….

 

Vi arbejder for sagen generation for generation

Det gode er, at vi arbejder for sagen – generation for generation. Vi får hele tiden bedre vilkår og muligheder for at hele og reparere og invitere fleksibiliteten ind igen. Hvis du kigger tilbage i generationerne i din familie, er jeg ret sikker på, at du kan se en forandring fra din mormors måde at være mor og kvinde på, til din mors måde at være mor og kvinde på. Og derfra til din egen måde at være mor og kvinde på. Vi arbejder for sagen – generation for generation.

Vi har alle sammen noget med. Og vi har allesammen mulighed for at give noget videre til den næste generation. Vi har mulighed for at give noget andet til vores børn, end vi selv har fået, lige der på de rå steder. Det fine er, at vi lige præcis, SAMTIDIG med at vi giver noget andet og blødere til vores børn lige der, har mulighed for at give præcis det samme bløde og varme til os selv på de rå steder. Der hvor noget er ømt, og hvor vi har stået lidt for alene lidt for mange gange. Følt os lidt for misforståede, i vejen, ikke set, uelskelige eller hvilken følelse, det måtte være for dig. Vi har mulighed for at reparere selv.

 

Du må ikke gå fra dig

Det er derfor, jeg kalder på dig. Du må ikke blive ved med at efterlade dig selv alene med de overvældende følelser lige dér, hvor du allerede har været alt for alene alt for længe. De bliver kun endnu mere væmmelige og stærke af, at du forsøger at undslippe.
Hvis du vil, kan du se for dig, at jeg er her med dig, så du ikke skal gå derhen alene igen.

Kom ❤️ Du har brug for dig.
Du er den voksne, du har ventet på ❤️

 

Du har brug for dig

 

 

Bedste hilsner

Heidi

 

 

 

Læs også:

➡️ Konflikter er egentlig bare…..

➡️ Derfor synes du hele tiden, du skal gøre det hele bedre

➡️ Konfliktløsning i familien

 

0 Shares

Skriv din kommentar