Derfor synes du hele tiden, du skal gøre det hele bedre

0 Shares

Her er forklaringen på, hvorfor du hele tiden synes, du skal gøre det bedre – og et tip til at skifte fokus

 

 

[Psykosnack: Læsetid max 3 minutter]

 

Psykosnack - gøre det bedre I morgen vil jeg gøre det bedre!

Arghh, hvorfor kom jeg til at råbe igen, når jeg nu havde lovet mig selv aldrig at gøre det mere?

Jeg bliver aldrig lige så god en forælder, som alle de andre tydeligvis er…

Jeg gør hele tiden mit bedste – men er det overhovedet godt nok?

 

Det er ikke blevet nemmere

Måske har det aldrig rigtig været nemt at være forældre. Eller bare sådan generelt være godt tilfreds med sig selv og sin måde at være og agere på her i livet og verden. Men jeg gætter på, at det ikke er blevet nemmere de seneste årtier. Især ikke det seneste årti, hvor der er foregået en decideret digital revolution. Udbuddet og tilgængeligheden af digitale muligheder og platforme i vores liv er eksploderet, og man kunne i nogle tilfælde godt have ønsket sig en lidt mindre revolution. For med alle de digitale, sociale platforme, er muligheden for at spejle os i andres liv, sammenligne os og vurdere os selv som mindst kompetent blevet enorm.

Derudover har der heller aldrig været en mere opmærksom forældregeneration, end den der er i dag. Det er som udgangspunkt godt! Det er godt at være en opmærksom forælder. Det ville en del børn i tidligere generationer have sat pris på at have haft. Men som med alt andet, skal der også være balance i sagerne her, og den har fået lidt hårde kår de seneste år.

En hilsen fra meget gamle dage

For som om det ikke var rigeligt, at vi allerede som forældre er mere opmærksomme end nogensinde, OG at vi lever med så mange digitale spejle at sammenligne os igennem, så er der endnu en faktor på spil, som er med til at lade vores blik og fokus lande på alt det, vi ikke synes, vi gør godt nok.

gøre det bedreDet er ældgammel evolutionshistorisk mekanisme, som er indbygget i os helt fra starten af vores eksistens (altså mange tusinder år siden), og som stadig hænger ved. En evne til helt automatisk at fokusere på det der kan optimeres. Ganske enkelt fordi det i starten af vores eksistens var marginaler, der afgjorde liv og død, og det derfor var livsnødvendigt at holde øje med, hvad der kunne gøres bedre i morgen, så man ikke satte sit eget eller sit yngels liv på spil.

I dag er vi slet ikke så pressede på vores overlevelse og lever helt overordnet sikre og trygge liv. Men mekanismen bor stadig i os, så helt uden at vi vil det, zoomer vores hjerne ind på det, der ikke gik helt efter planen, og lader det stå allerforrest i vores bevidsthed. Altså foran alt det, der gik godt. Det gode ved den mekanisme er, at den har været med til at sikre, at vi er i live som art i dag. Det ikke så fede ved den er, at den æder en hel del af vores livsglæde og tilfredshed med os selv, hvis vi ikke giver den aktivt modspil.

Giv fejlfinderen modspil

Så det vil jeg gerne slå et slag for, at vi gør. Derfor er min opfordring til dig i dag, at du aktivt drejer dit fokus væk fra, at du vil gøre det bedre, og i stedet fokuserer ind på alt det, du har gjort godt i dag. I stedet for at fokusere på den ene gang, du kom til at tale lidt hårdt, så zoom ind på alt det du lykkedes med. Alt det du håndterede helt fint. Ikke nødvendigvis perfekt, men bare ganske udmærket.

Måske er din første tanke, at ”den slags er der slet ikke noget af”. Men det er der! Det står bare bag ved de ting, som evolutionen har sørget for at du helt automatisk fokuserer på først. Så du skal i gang med et lille gravearbejde for at komme bagom det, der muligvis kunne optimeres en procent eller to.

 

❤ Måske hjalp du et par børn (og dig selv) smidigt ud af noget, der kunne være blevet en konflikt, lige da I skulle ud af døren i morges, sådan at det kun blev et øjebliks uro og ikke en stor konflikt.

❤ Måske skrev du en sød sms til din kæreste og fik en varm besked tilbage og startede på den måde en blød kontakt?

❤ Måske kom du et godt stykke med et større projekt på arbejde (selvom du ikke er færdig endnu)? Eller sagt nej tak til en ny opgave på en venlig og klar måde (selvom du var lidt nervøs i situationen)?

❤ Måske greb du barnets invitation til at lave aftensmadspicnic på et tæppe i stuen og lod dig være (næsten) fuldt til stede i det?

 

Jeg ved at der er noget 😉
Find det, sæt det frem allerforrest på scenen og giv det værdi! Det har både det og du fortjent!

 

Heidi

 

 

Bedste hilsner

Heidi

 

 

Læs flere psykosnacks her:

➡️ Konflikter er egentlig bare…..

➡️ Er det et spørgsmål eller en ordre?

➡️ Læg mærke til det gode!

 

0 Shares

Skriv din kommentar