Konflikter er egentlig bare…..

En invitation til et nyt blik på konflikter i hverdagen.

[Psykosnack: Læsetid max 3 minutter]

Konflikter – igen og igen og igen….

Konflikter er noget af det mest opslidende i hverdagen i familien. Det kan føles som en evighedsopgave at få skilt børnene ad og få skabt nogenlunde ro. Igen og igen. Eller som en tæt på umulig opgave at få alle i familien til at bevæge sig i bare nogenlunde samme retning et øjeblik, uden at luften er fuld af protester og skrappe ord.

Når det kombineres med, at de fleste af os ikke er blevet sendt ind voksenlivet med lommerne fulde af gode konfliktløsningsstrategier, så kan det hele godt føles både overvældende, udmattende og uoverskueligt.

De fleste af os reagerer på automatpilot med at forsøge at få konflikten til at stoppe så hurtigt som muligt, når den viser dig. Vi orker ikke mere bøvl. Stop. Gå væk. Hold op. Oftest har det den modsatte effekt. Konflikten stiger. Det giver god mening, for konflikten er der af en grund. Den vil noget. Den har et budskab. Den opstår aldrig ud af ingenting.

Konflikter er egentlig bare…..

Konflikter kan forstås som to eller flere behov der mødes og ikke umiddelbart kan forenes.

Barn 1 vil X og barn 2 vil Y konflikter. 3 ud af 4 i familien vil gerne en tur i skoven. Nr 4 vil ikke med i nogensomhelst skov. Dit barn vil gerne lege. Du vil gerne sove.

Alt sammen helt reelle behov og ønsker i sig selv. Det bøvlede opstår, når de modsatrettede behov skal kombineres på samme tid. I hvert fald hvis vi forsøger at løse det ved at en part skal give helt slip på sit eget behov og gå helt med på den anden parts behov.

Det er altid nemmest at gå med på nogen andres behov eller planer, hvis man kan mærke, at der også er bare en lille smule plads til at ens egne behov også gerne må være der.

Se dagens konflikter som behov der mødes

Når du er sammen med dine børn i dag, så kig efter behovene og tænk i hvordan de kan imødekommes, i stedet for først og fremmest at arbejde på at stoppe konflikten.

Hvis familien skal i skoven og midterste bror lige var i gang med en god legoleg og derfor ikke vil med – kan han så få lov at tage noget lego med i bilen?

Hvis dit barn gerne vil lege, og du gerne vil læse avisen, kan I så lege, at du er en, der læser avisen? Eller kan I lege for fuld skrue i et kvarter, og så kan du læse avisen bagefter, mens dit barn (forhåbentlig) leger videre?

Hvis begge børn altid gerne begge to vil sidde foran i bilen, eller låse døren, eller trykke på stop i bussen, hvordan kan I så løse det så begge børn, får lidt af deres behov opfyldt?

Kan de skiftes? Kan de tilbyde en tryk-stop service for alle, der nærmer sig stopknappen i bussen?

Et lille skift med stor betydning

Måske er selve ”løsningen” i praksis ikke så meget anderledes, end det du plejer at gøre. Men prøv at skifte dit blik på konflikten fra at se den som noget irriterende og forstyrrende, til blot at være helt reelle behov, der træder frem.

Og prøv også at tænke mindre i ”at gå på kompromis” – for det har en klang af at nogen skal give sig (miste noget), og tænk mere i at give lidt behovsopfyldning til alle parter, så vidt det er muligt. Altså at der er noget godt at hente for alle, i stedet for at nogen må give afkald på noget til nogle andres fordel.

Rigtig god fornøjelse! ☺️