Stop med at spilde din tid på idéen om retfærdighed… for livet er ikke retfærdigt.
[Psykosnack: Læsetid max 3 minutter]
Hvor kommer ideen om, at livet er retfærdigt fra?
Er det noget kirkeligt? Noget kulturelt? Hvem har flasket os op med idéen om, at der sker gode ting for gode mennesker? Eller måske nærmere, at der ikke sker dårlige ting for gode mennesker?
Hvad nu hvis vi slap idéen om, at livet er retfærdigt? Idéen om, at hvis vi har opført os godt og venligt, fornuftigt og ansvarligt og er såkaldte ”gode mennesker”, så har vi ”ret til” et liv uden bøvl og ”uretfærdige begivenheder”.
For livet er jo ikke retfærdigt! Der sker dårlige ting for alle slags mennesker. Sygdom, død, ulykker, skilsmisser, fyringer, depressioner, tab, kriser, krige, uvenskaber, konkurser, brande.
Vi lukker øjnene for det. Vi vil helst ikke kigge på det. Helst ikke indse, at det ikke kun sker for ”naboen”, og at det præcis lige så godt kunne ske for os.
Men det sker jo hele tiden. Og det kan også ske for dig. Du kan blive fyret. Blive forladt af din kæreste eller ægtefælle. Dit barn kan få en diagnose. Uhelbredelig sygdom kan ramme din familie.
Og det er overhovedet ikke retfærdigt. Men hvem har lovet os, at det skulle være det?
Livet er ikke retfærdigt
Livet er ikke retfærdigt. Der er ikke noget stort regnskab, der går op. Vi kan ikke styre det. Vi kan gøre, hvad vi kan, tage de forholdsregler vi kan, investere og anstrenge os for at skabe gode hverdagsliv med stærke relationer og gode vilkår for kærlighed og trivsel. Men vi kan ikke sikre os mod sygdom, død og tilfældigheder der gør, at lige præcis dén ulykke skete for lige præcis dét menneske, der tilfældigvis befandt sig lige dér på netop dét tidspunkt.
Tænk hvis vi, i stedet for at bruge vores energi og kræfter på at gå rundt og føles os uretfærdigt behandlet af livet, gav slip på det vi alligevel ikke kan styre, og så brugte energien på at glæde os over det, vi kan glæde os over, og på at håndtere de udfordringer vi bliver givet.
Jeg er med på, at det kan lyde både frelst og spirituelt og den slags. Men prøv lige at give det en tanke.
Tænk engang…
Tænk hvis vi ikke skulle gå rundt og føle os uretfærdigt behandlet af livet, og heller ikke banke os selv i hovedet for ikke at have gjort det rigtige for at gøre os fortjent til et bedre liv og til mere retfærdighed. Blive tunge om hjertet, blive opgivne og føle os snydt og mismodige og i tvivl om det er vores egen skyld, eller om vi måske alligevel er dårlige mennesker, der ikke har fortjent gode liv.
Tænk hvis vi i stedet kunne bruge krudtet på at føle os i live i livet, med alt hvad det bringer til os af børn og børnebørn og sygdom og forårsblomster og tab og solskin på næsen og traumer og kærlighed og sorg og skønhed.
At vi kunne glæde os tykt og stort over alt det, der er at glæde sig over. Og samtidig kunne være med det svære, som uundgåeligt vil være en del af alles liv i større eller mindre omfang, og håndtere det så godt vi nu kunne. Vel vidende at ting sker, bare fordi de sker, og at ingenting er nogens skyld.
Stop med at spilde dit liv på idéen om retfærdighed.
Livet er ikke retfærdigt. Det har det aldrig været for nogen.
Livet er noget rod. Noget smukt og udfordrende og dejligt rod.
Bedste hilsner
Heidi
Hej Heidi. Er ligee ved at lave en citat- plakat med nyttige “livsmestrings”-citater. Og vil gerne tage følgende med fra dig
Vi skal bruge vores liv på at give slip på det vi alligevel ikke kan styre, og så brugte energien på at glæde os over det, vi kan glæde os over, og på at håndtere de udfordringer vi bliver givet.
Det er jo ikke taget helt ordret, men håber jeg har fået essensen med, og må bruge det. Det er til en konfirmant.
P.S elskwr din livsanskuelser. Mvh. Mette