Hvert år når vi nærmer os en sommerferie og et nyt skoleår, tegner der sig et tema i de mails, der rammer min indbakke.
Spørgsmål som:
❓Er mit barn skoleparat? Jeg er i tvivl!
❓Hvad er skoleparathed? Kan man måle det?
❓Hvordan kan jeg vide om mit barn er skoleklar? Og hvad nu hvis det ikke er?
Begrebet skoleparat er relativt nyt. Det er kommet på institutioners dagsorden og ind i forældres bevidsthed indenfor en kortere årrække. Tidligere var det ikke rigtig noget, vi talte om. Der startede børn bare i skole, uden at det var nogen stor historie. Det er der selvfølgelig nogle, der er kommet i klemme på gennem tiden, og på mange måder er det godt, at der er kommet mere fokus på overgangen mellem børnehave og skole. I hvert fald hvis det betyder, at den bliver smidigere for flere.
Hvad nu hvis mit barn ikke er skoleparat?
Desværre er der sket det, at det store fokus på, hvorvidt det enkelte barn er skoleparat eller ej, har skabt en del uro og til tider også stresslignende tilstande hos forældrene. Det har næsten fået karakter af eksamen.
Kan mit barn bestå? Er det skoleparat nok til at blive lukket ind? Må det gerne være med i fællesskabet, eller er det dømt ude?
Jeg har det stramt med alt det, der skaber unødigt bekymring og uro hos forældre, så lad os lige tage det hele lidt ned på jorden igen.
Dit barn er skoleparat!
Som udgangspunkt kan du roligt regne med, at dit barn er skoleparat. Det er langt de fleste, det år de skal i skole.
Så start lige med at trække vejret. Har du indskrevet dit barn til at starte i skole på den anden side af sommerferien, så hvil i det og hav tillid til, at det hele er, som det skal være.
Der er stadig noget tid til skolestart, og der sker meget på kort tid med børn i netop denne alder.
Hvis du synes, dit barn mangler at udvikle en kompetence eller to for at være skoleparat, så træk vejret (igen) og tro på, at det nok skal nå det. Og at hvis det ikke når det, så går det nok alligevel.
Det er nemt at få indtryk af, at man skal være fuldstændig selvkørende og aldrig blive slået ud eller ked af det, hvis man skal kunne starte i skole. Det giver jo ingen mening.
Man skal faktisk bare være et barn på 5-6 år. Det er kvalificerende i sig selv.
Drop ”Et skoleparat barn skal kunne….” – listerne
Jeg har gennem tiden set mange – sikkert velmenende – bud på hvad “skoleparat” er fra mange forskellige skoler. Lange lister over alt det skolen synes, børnene skal kunne inden de møder op med helt nye skoletasker og spidsede blyanter den første dag.
Lad være med at læse dem! Og lad være med at tro på dem.
De er ofte helt ude af trit med virkeligheden. Meget få børn på 5-6 år kan alt, eller bare halvdelen af, hvad der står på de lister.
Hvis du absolut vil læse dem, så læs dem, mens du tænker på, hvor mange voksne mennesker, du kender, der kan sætte ✔ ved alle punkterne til hver en tid, på hvilken som helst dag. Uanset niveauet af søvn, mad og diverse midlertidige eller varige belastninger de danser med i deres liv.
Her kommer et udpluk af de markører for såkaldt skoleparathed, jeg har set skoler efterspørge hos deres kommende allermindste elever.
(Husk at have in mente, om det er muligt for voksne at leve op til det her, mens du læser)
- Knytte og bevare venskaber med flere forskellige børn
- Vise interesse for tal og bogstaver
- Give udtryk for følelser og behov
- Vente på tur
- Vise hensyn til andre
- Selv tage tøj på
- Holde korrekt på en blyant
- Kunne sidde stille
- Fordybe sig i længere tid
- Ikke afbryde
- Kunne spørge en voksen det ikke kender om hjælp
- Kunne håndtere at blive væk (og nogen skoler synes også, at børnene selv skal kunne finde tilbage)
- Selv åbne en lidt tung dør
- Selv kunne klare alle slags toiletbesøg
- Holde styr på ting i sin taske
- Kan forstå en kollektiv besked
- Kan udføre en besked bestående af 2-4 elementer (Tag din gymnastiktaske, stil jer på række, hold i hånden to og to, gå hen til gymnastikssalen)
- Kunne gå to kilometer.
Well……
Det er lidt urimelige krav at stille, er det ikke?
Fra børnehaveklasse til 0. klasse
Det lyder måske som om, jeg er sur på skolerne. Det er jeg ikke. De gør et stort og godt stykke arbejde under de vilkår, de har. Og det er ikke mærkeligt, at de ønsker sig at modtage mest muligt selvkørende børn, for så kan de nemmest komme i mål med det, der er deres kerneopgave, og det de bliver målt på. Nemlig undervisning og læring.
Det kan man ikke klandre skolerne for. De vil bare gerne leve op til den opgave, der er deres eksistensberettigelse.
Men det jeg gerne vil påpege er det uheldige i er, at der er meget lidt tid og plads til den pædagogiske opgave i skolen. Den sociale, relationelle og følelsemæssige udvikling er en sag, der kræver både tid, nærvær, gentagelser, tålmodighed, erfaringer og ikke mindst mulighed for at være i kontakt og relation. Det er ikke noget man kan sætte på skemaet fredag i tredje modul, og så er den klaret.
I takt med at det ikke længere hedder børnehaveklasse, men nu 0. klasse, er der også kommet pensum ind i børnenes første år i skolen. Det betyder, at 0. klasselærerne har en hel del, de skal nå i løbet af det første år, og det er selvfølgelig nemmest (eller måske endda kun muligt), hvis de ikke skal bruge al deres tid på at hjælpe børnene med at lære at gå i skole. Det var jo primært det året i børnhaveklassen gik ud på tidligere. At lære nye omgivelse at kende. Vide hvad man skulle gøre, når klokken ringede. Og gøre det. Lære sine klassekammerater at kende og i det hele taget blive tryg i sin nye hverdag, hvor der er mange kvadratmeter, mange børn i mange aldre, mange voksne og mange nye ting at forholde sig til.
Men nu er der et pensum, der skal nås i det første skoleår. Det betyder, at den pædagogiske opgave, der tidligere lå i det første skoleår, er rykket ned i børnehaven.
Derfor kan man allerede, når ens barn er fire år, støde på den første snak om, hvorvidt det er på vej til at blive skoleparat, og hvor man skal sætte ind, for at det kan blive det.
Og her kan man som forældre så blive både forskrækket og bekymret. Hvilket for langt de flestes tilfælde er fuldstændig unødvendigt.
De allerfleste børn er fint klar til at skifte miljø og tage imod nye input og udfordringer, når de når 5-6 år.
Skoleparate børn – Børneparate skoler?
Og så synes jeg, at vi midt i alt det her fokus på skoleparate børn også er nødt til at tale om børneparate skoler.
Blot fordi man laver en strukturel ændring fra ministeriel side, kan man ikke forvente, at et helt almindeligt barns helt almindelige udvikling ”retter ind”. Menneskets udvikling er en fin proces, der sker, når mange forskellige systemer inden i os spiller sammen med hinanden og med de muligheder, vi får fra det miljø og de relationer, vi bevæger os i, til at sætte dem i spil og forfine dem. Den proces følger sit eget tempo og sin egen nøje tilrettelagte form, som evolutionen har forfinet gennem årtusinder. Den proces kan man ikke speede op med et år, blot fordi man beslutter noget omkring pensum.
Så på den måde giver det jo også på sin vis sig selv. Skolen modtager de børn, de modtager, med de kompetencer og evner de har på det tidspunkt i deres liv.
Det er skolerne nødt til at forholde sig til, og det gør de også.
Så når de laver lange lister over, hvad børnene skal kunne, kan man også se det som en invitation til et samarbejde med forældrene. En slags ”Kan vi hjælpes ad her? Dit barns skoledag bliver lidt dejligere og lidt mere overskuelig, hvis det kan lidt af det her. Vil I hjælpe det lidt på vej?”
Måske kan den måde at se skolens ”krav” på skabe lidt mere ro hos dig?
Kan jeg selv gøre mit barn mere skoleparat?
Ja og nej.
Du kan hjælpe en udvikling på vej, men du kan ikke “indstille” dit barn, så det er skoleparat fra den ene dag til den anden.
Men selvfølgelig er der noget, du som forælder med et kommende skolebarn og lidt for mange sommerfugle i maven kan gøre.
Du kan:
💚 Hvile i at langt de fleste børn er skoleparate i en alder af 5-6 år (hvilket ikke er det samme som at de kan alting på de der lister). De er parate til at lære at gå i skole og også til at lære lidt om tal og bogstaver. Og de er især parate til at lære om venskaber og relationer, sig selv og andre, fælleskaber og føleler.
💚 Tænke at du og skolen er nye samarbejdspartnere med samme interesse: At dit barn (og alle dets kammerater) får en god og sjov og lærerig skolegang.
💚 Spørge skolen, hvordan de har fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for børn på 5-6 år. Og fortælle hvad I har fokus på som værende vigtigt for jeres barn både hjemme og i skolen, og hvad I selv gør i den sammenhæng.
💚 Huske på, at den vigtigste skoleparathedskompetence hos dit barn er nysgerrighed og lyst til at lære. Så bak op om dit barns nysgerrighed (om hvad som helst) og følg med det, når det undersøger noget, hvad end det sker konkret fysisk, via tanker eller ord. Snak om det, spørg ind, og kig og lyt, når barnet vil vise og fortælle dig noget. Lad også gerne dit barn se, hvad du er nysgerrig på og har lyst til at undersøge eller fordybe dig i.
💚 Lade barnet udvikle almindelig alderssvarende selvhjulpenhed. Dvs ikke pace det, men blot lade det få mulighed for at lære almindelig kompetencer for en 5-6 årig. Fx at kunne tage (noget af) tøjet på, bære sin skoletaske, klare toiletbesøg. Det kan du gøre ved at opmuntre dem til at tage fat i nye opgaver, og ved at stoppe med at gøre ting for dem, som de godt selv kan, eller står lige på kanten af at kunne.
💚 Huske på, at glade børn lærer bedst. Så kig på dit barn og se om der er glæde i og omkring det.
💚 Tænke over, hvad du kan gøre for at blive en skoleparat forælder. Altså hvad du har brug for for at kunne være rolig og tryg her på kanten af noget nyt. Både fordi det er rart for dig at være rolig og tryg, men også fordi det er rart for dit barn at kunne læne sig ind i dig og låne lidt af din ro, når det ind imellem mister sin egen midt i alt det nye.
💚 Glæd dig på dine egne og på dit barns vegne til alle de nye muligheder og oplevelser og relationer, der ligger forude.
Rigtig god skolestart! Og hvis du står overfor at skulle følge dit første barn i skole, så også kæmpe tillykke med din nye titel som skolemor eller skolefar! ❤️
Bedste hilsner
Heidi
Læs også:
➡️ Børn og lommepenge – hvorfor, hvornår og hvordan?
➡️ Hvorfor hører mit barn ikke efter?
➡️ Mit barn trives ikke i skolen – hvorfor?
Skriv din kommentar