Hej Heidi.
Hvor er jeg lettet over at jeg fandt dig, og får en mulighed for at stille et spørgsmål om samvær.
Min mand og jeg har været sammen igennem 5 år, og i de 5 år har min bonusdatter også været en del af mit liv. Hun bliver 9 i juli måned.
De første 4 år var min bonusdatter alene med sin mor, og de har været meget tætte. Igennem de 5 år har samværsaftalen heddet 9 dage hos mor, og 5 dage samvær med far, og dette har fungeret optimalt.
Der sker så det, at min bonusdatters mor finder en kæreste sidste år i juli. Han har en datter som er 2 år, og de flytter så ind hos min bonusdatter og hendes mor omkring september 2014. Pludselig omkring påsken i år start april, ændrer min bonusdatter adfærd fra den ene dag til den anden. Pludselig vil hun ikke hjem til os, og hendes svar til sin far er, det gider jeg bare ikke, eller det vil jeg ikke.
Min bonusdatter har tidligere udtrykt over for min mand og jeg, at hun har følt sig tilsidesat, i forhold til den 2 årige pige. Vi er nu nogle lorte, fuck jer, og I kan bare dø. Til mig kan der blive sagt: Jeg kan meget bedre lide min mors nye kæreste, end jeg kan lide dig Christina. Samtidig kan der blive sagt: Min mor og mig har bare en hemmelighed om Christina. Vi er lettere rystede min mand og jeg.
Min bonusdatter starter så i start maj i børnegruppe i Statsforvaltningen, og hendes mor og far i forældregruppe. Siden opstart af disse grupper har min mand ikke haft samvær med sin datter. Når de kommer ned efter grupperne trækker hun sig om bag sin mor, og siger at hun ikke gider med sin far hjem. Hendes mor siger, nu skal du kører med far hjem, ellers bliver mor ked af det, det ved du godt. Min mand har givet hende 3 chancer hver gang, sagt nu kører vi, og ellers har han sagt pænt farvel og er kørt hjem. Hvis han skulle have hende ind i sin bil ville det blive med magt, og det mener vi ikke er optimalt.
Vi tænker bare sengetider skole osv er ikke til forhandling, hvordan er dette samvær med far så til forhandling af en 9 årig? Min mand har flere gange bedt om tydelighed i rammerne fra sin datters mor, men hun er ikke enig. Hendes svar er, at hun ikke vil miste tilliden til sin datter.
Nu skal vi mødes på fredag, da vi har spurgt om, at vi mødes os 4 voksne og får en dialog om forslag til at løse dette så samvær med far kan komme til at fungere. Det skal siges at min mand har været gennem en tvangsauktion, da hun ikke ville acceptere, at jeg i sin tid købte hende ud. Hun meldte ud at det var det hun direkte gik efter, og de sidder nu begge med en kæmpe gæld. Dialogen har aldrig været super god mellem dem. Jeg er rådvild og ked af at se min mand være så ked af at skulle undvære sin datter.
Samtidig sidder vi her som 2 spørgsmålstegn, og forstår ikke hvorfor vi pludselige er blevet de onde. Intet er ændret her i hjemmet.
Nu ved jeg jo godt, at jeg nok ikke får et svar inden på fredag. Men et løsningsforslag til hvordan vi kunne løse det her, ville lette mit hjerte. Vi vil jo bare min bonusdatter så gerne. Ud over hende har vi min dreng på 11 år boende hjemme, de har altid haft et fantastisk forhold og han savner hende. Min søn ser sin far hver weekend, da vi bor 45 km fra hinanden har vi løst det på denne måde. Min søn har også rigtig svært ved at håndtere dette, og kan ikke forstå min bonusdatteren er sådan overfor sin far.
Jeg håber du kan lette mit hjerte lidt.
De venligste hilsner Bonusmor/Christina.
Min bonusdatter nægter samvær med far. Hvad gør vi?
Kære Christina
Tak for dit spørgsmål.
Jeg forstår godt, at du og din mand nærmest kan blive desperate i den situation I står i. Det er smertefuldt at miste kontakt med sine børn, og det er endnu sværere, når man ikke forstår, hvorfor det sker.
Der er flere ting på spil i jeres situation, og der kan derfor kan være flere grunde til at din bonusdatter har trukket sig fra samvær med far og pt har en anderledes adfærd, end I eller kender hos hende.
Du skriver, at kommunikationen aldrig har været særlig god mellem din mand og hans tidligere partner. Der kan være stærke følelser på spil op til, under og efter en skilsmisse. Ud fra din beskrivelse lyder det, som om der har været en hel del mere på spil end “blot” dårlig kommunikation, men også kampe om økonomi som er trukket til yderste konsekvens. Jeg tillader mig at gætte på, at den kamp ikke bare handlede om økonomi, men også om sårede følelser og bristede drømme.
Alt i alt får jeg fornemmelsen af at bølgerne har gået højt, og til tider stadig gør det. Det er opslidende at være i over tid. Både for de voksne og for børnene. For de mærker det også.
Ethvert barns største ønske er at have sin mor og far tæt på sig, og at der er rart og trygt at være sammen. Din bonusdatter har kærlighed til både sin mor og far – også selvom det lige nu måske ikke ser sådan ud. Når der er uro og måske ligefrem kamp mellem de to mennesker, man holder allermest af, bliver svært at navigere i og finde plads til at udtrykke kærligheden. Når børn inddrages i konflikter mellem deres forældre, lander de i en loyalitetskonflikt. Det er sket for din bonusdatter, og jeg forstår hendes adfærd, som en reaktion på at føle sig i klemme i en kamp mellem hendes forældre.
Når nok er nok
Du skriver, at hun ændrede adfærd fra den ene dag til den anden. Jeg bliver nysgerrig på, om der er sket noget bestemt i tiden omkring påske, som har været med til at din bonusdatter pludselig opfører sig markant anderledes?
Kan hun have overhørt en samtale mellem sin mor og bonusfar, som hun har misforstået? Har hun og din mand haft et skænderi? Har nogen haft interesse i at fortælle hende ting om sin far, som stiller ham i et dårligt lys? Har der været konflikter med andre familiemedlemmer? Er der noget på spil i skolen?
Ofte er det ikke en bestemt hændelse, der udløser reaktion, men derimod den samlede mængde udfordringer, der lige pludselig bliver for stor, og så kommer reaktionen.
Er der kærlighed nok til mig?
Du nævner også at din bonusdatter de første fire år var meget tæt med sin mor, og at hun har givet udtryk for at føle sig tilsidesat efter den lille 2-årige bonussøster kom ind i familien på hendes mors side.
Når man føler sig overset og usikker på, om der er plads og kærlighed nok til én, kan man reagere på flere forskellige måder.
Man kan enten bede om mere opmærksomhed ved at være sød og charmerende, ved at please og gøre sig meget lidt besværlig, eller ved at være på tværs, ved at skabe konflikter osv.
Man kan også reagere ved at vende det hele lidt mere indad og trække sig fra kontakten og nærmest opgive den på forhånd, blive stille, mut og nærmest usynlig.
En tredje mulighed er at teste den hypotese, man har om, at der måske ikke er kærlighed nok a la “Elsker du mig nok, til at du kan holde til at se mine allerværste sider, og at jeg afviser dig?” Jeg tror at din bonusdatter er igang med denne test overfor din mand. Det er ikke noget hun er bevidst om, og gør med vilje, men noget der sker automatisk og helt ubevidst.
Det kan være hårdt at være din mand og stå i den anden ende af en relation, der bliver testet i sådan et omfang, og føle sig afvist og talt hårdt til gang på gang. Ikke desto mindre er vejen til at sænke behovet for testning, at han står der. Helt tydeligt og roligt og signalerer at han er til rådighed med sin opmærksomhed, kontakt og kærlighed til sin datter. Og også har kærlighed til de sider af hende, som hun ikke selv holder særlig meget af, og som hun sætter i spil lige nu.
Hvis hun skal give mere slip på sin mor, bliver hun nødt til at sikre sig, at hendes far er klar til at tage imod. Ellers bliver det for sårbart og ensomt for hende.
Når de voksne er voksne, kan børnene være børn.
Som du selv er inde på, er det ikke hensigtsmæssigt, at det er op til din bonusdatter at afgøre, hvorvidt aftalerne om samvær med far overholdes. Det er jeres ansvar som voksne at sætte rammerne og hjælpe både hende og jer til at overholde dem. Det er utrygt for din bonusdatter at skulle tage det ansvar, og hver gang teste, hvor langt hun kan presse jer. Det koster hende også vældig meget energi.
Det kan føles voldsomt at skulle insistere overfor hende, men i længden er det at gøre hende en bjørnetjeneste, ikke at tage det ansvar der er jeres. Når hun mærker, at hun kan regne med, at I mener hvad I siger, og at I har styr på hvad der skal ske, vil konfliktniveauet også falde betydeligt. Noget af det hun reagerer på nu, er netop denne utryghed.
Modellen med at give hende tre chancer og så køre, vil jeg ikke anbefale, da den bidrager til hendes usikkerhed. Man kan også sige, at hvis I ved, hvad I vil, og hvad planen er, så er der jo slet ikke brug for chancer. Så er der mere brug for tydelighed og ro omkring hvad planen er, og hvordan I bedst muligt hjælper hinanden med at følge planen.
Kig på hvad der er med til at give jer ro hver især – din bonusdatter, hendes mor, din mand og også hendes bonusfar og dig, hvis I deltager i overleveringerne. Måske er det ikke et godt tidspunkt at lave et skift lige efter børnegrupperne? Måske kan det lette overgangen, hvis det er bonusfar eller dig, der afleverer eller tager i mod et par gange, så mor og far ikke skal forholde sig til hinanden? Måske kan skiftene foregå via skolen?
Samvær med far: Nej tak!?
Det gør ondt at blive afvist af nogen man har kær, uanset hvad baggrunden for det er. Derfor gør det selvfølgelig også ondt på din mand – og på dig at se din mand være fortvivlet og magtesløs.
Mit bedste bud udfra din beskrivelse, og uden at kende hele jeres historie i detaljer, er, at din datter føler sig dels i klemme mellem sin mor og far og dels er usikker på sin position i familien og på sit værd generelt.
Jeg ved godt, at det er meget nemmere sagt end gjort at vende sådan en slidsom vane, som I har fået etableret her, og jeg er på ingen måde ude på at negligere dine udfordringer og bekymringer. Tværtimod, vil jeg anerkende dig stort for, at du har taget initiativ til at mødes alle fire voksne for at finde en fælles løsning for, hvordan samvær med mor og samvær med far skal foregå, og ikke mindst hvordan overgangene fra samvær med far og mor skal håndteres.
Det er nemlig lige præcis dér løsningen skal skabes – mellem jer fire voksne. Det er også her, I hver især kan få afklaret, hvad det måske kan betyde, når din bonusdatter siger, at hun og hendes mor har en hemmelighed om dig. Og det er her I kan hjælpe hinanden med at lade din bonusdatter slippe for at komme i klemme mellem dem hun elsker og er afhængig af, og at I istedet gå direkte til hinanden med det, der skal snakkes om.
Det er ikke nødvendigvis nogen lille nem opgave, der er løst med et enkelt møde. Jeg gætter på, at der stadig er mange følelser på spil, måske også noget stædighed og sårethed, som nemt kan komme ind og forstyrre i forsøget på at finde en løsning.
Der skal som bekendt to til tango, og i jeres tilfælde er I yderligere to. I får brug for en god portion tålmodighed i processen, for det er ikke alle dage I vil kunne danse i takt.
Fokuser på trygheden
Den bedste måde at hjælpe jer selv og din bonusdatter på er at øve jer i at skelne mellem, hvad I som voksne har brug for, og hvad hun som 9 årig pige har brug for. Det kan som voksen være nødvendigt at sluge nogen kameler og tilsidesætte sine egne behov eller sin lyst til at sige/gøre noget bestemt, fordi det ikke tilgodeser, eller måske går direkte imod barnets behov.
Helt overordnet set har din bonusdatter brug for både sin mor og far, for at blive set, for at mærke at der er plads til hende (og til hendes bonussøster og bonusbror) og for at blive holdt ude af sine forældres uenigheder og evt negative udtalelser om hinanden. Helt kort kan det opsummeres til et behov for at føle sig tryg. Hvis I kan have det for øje i jeres videre vej og løsninger, er I allerede godt på vej.
Det kan måske være gavnligt for jer at få rådgivning udefra på et tidspunkt, da det som sagt kan være en stor opgave at løse.
Nogle kommuner er behjælpelige med rådgivning i sager, hvor børn er i klemme trivselsmæssigt. Endelig tilbyder en del advokater også rådgivning. Jeg vil dog anbefale jer at være opmærksomme på at den rådgivning I evt søger har fokus på relationerne og på trivslen, og ikke primært på juraen i det.
Jeg ønsker jer alt det bedste
Kærlig hilsen Heidi
Læs også:
★ Er jeg en sur bonusmor?
★ Hans ekskone blander sig hele tiden
★ Løgne fra min eksmand sætter vores søn i klemme
Skriv din kommentar