Sådan arbejder jeg som parterapeut

❓Hvad gør en parterapeut?
❓Hvordan foregår parterapi egentlig?
❓Går det ud på at finde den skyldige – og hvad er ”straffen”?
❓Skal vi trampe rundt i alt det svære i evigheder?
❓Får man opgaver og redskaber?
❓Hvor lang tid tager det?

Hvis du har overvejet at opsøge en parterapeut, har du måske haft nogle af disse overvejelser.

Hvordan arbejder en parterapeut?

Hvis du tror, at parterapi foregår, som det fremstilles i de fleste film, så forstår jeg godt, hvis du kan være lidt nervøs for at ringe og booke en tid.

Jeg har mange gange tænkt ”Åh nej, du modarbejder mit arbejde”, når Hella Joof toner frem på skærmen som parterapeut med rullekrave og hornbriller i perlekæde, læner sig frem og siger noget i stil med ”Kommunikation er meget vigtigt” med en überpædagogisk stemme og et lidt for insisterende blik, for at signalere, at hun virkelig forstår.

Ikke et ondt ord om Hella Joof, eller filmmanuskriptforfatteren for den sags skyld. Ikke desto mindre bidrager den fremstilling til, at der er en del frygt og forbehold på spil for de fleste, der står overfor at henvende sig til en parterapeut. Det er ærgerligt.

Derfor vil jeg gerne gøre det tydeligt, hvordan parterapi foregår hos mig, og hvordan jeg arbejder som parterapeut.

I artiklen her skal vi kigge på:

➡️ Hvem kommer i parterapi?

➡️ Er parterne enige – både om at starte i terapi og om ønskerne for forløbet?

➡️ Hvordan ser et forløb ud?

➡️ Hvad har jeg blik for og fokus på?

➡️ Hvordan ser jeg min rolle som parterapeut?

➡️ Hvor lang tid tager det?

➡️ Hvornår er man i mål?

Hvem opsøger en parterapeut?

Hvem opsøger en parterapeut? Er det en bestemt slags mennesker? Med bestemte udfordringer?

Ja og nej.

Som parterapeut opsøges jeg af mange forskellige slags mennesker. Unge og gamle. Studerende og veletablerede par. Par med små børn og par med børn der er flyttet hjemmefra. Parforhold med få år på bagen og parforhold der har rundet sølvbrylluppet. Par med meget fastløste problematikker og par der kommer forebygende og gerne vil tage fat om de dynamikker, de kan se kunne splitte dem senere, hvis de ikke ved, hvordan de skal tage sig af det. Par der er udfordrede af aktuelle problematikker, som fx utroskab og sygdom, og par hvis tidligere erfaringer med relationer har sat sig som blå mærker, der spiller ind i deres relation nu.

På den måde er der ikke mange fællesstræk. Men det der er fælles for dem alle er, at de er forpinte, hvor de er, og at de har lyst til og mod på at ændre på det.

”Lyst til” og ”mod på” skal tages med et gran salt her. For det er de færreste, der møder op helt kække og glade og klar på at gå ind i det, der bøvler og gør ondt. Og sådan behøver det heller ikke at være, for at det giver mening at bede en parterapeut om hjælp. Mindre kan også gøre det.

Det er min opgave som parterapeut at gribe det mod og den lyst, der er hos parret, til at tage hånd om deres parforhold, og gøre rummet og processen tryg og forudsigelig nok til, at det er muligt for parret at tage små skridt – og nok af dem – til at de får nye og tryggere oplevelser med at kunne håndtere de dynamikker, der plejer at trække dem fra hinanden.

Er parret enige om at ville i parterapi?

Jeg bliver tit spurgt, om man behøver at være enig om at gå i parterapi. Skal man ville det lige meget?

Nej, og sådan er det for de fleste Det er typisk den ene part, der tager initiativ, og den anden der indvilliger i at gå med. Og det er fuldstændig fair. At (starte med at) gå med for at imødekomme den andens ønske, er også en helt fair måde at møde op på. De fleste vil meget hurtigt se og opleve, at et parterapeutisk forløb ikke kun er for den ene parts skyld, men netop for parforholdets skyld.

Så hvis du har foreslået din partner at opsøge en parterapeut, og din partner er lidt forbeholden, men gerne vil gå med for din skyld, så tag imod det. En dygtig parterapeut skal nok gøre det tydeligt – både hurtigt og blidt – at parterapi er et fælles stykke arbejde, og at det er begge partners ansvar at sørge for at relationen er rar at være i.

Hvordan ser et forløb hos en parterapeut ud?

Et parterapeutisk forløb kan se ud på mange måde alt efter hvilken parterapeut, der faciliterer det og alt efter hvilken teoretisk og metodisk tilgang der er i spil.

Jeg – og mine kolleger her i klinikken – arbejder ud fra den forståelse af relationer og kontakt, der hedder EmotionsFokuseret Terapi, (EFT), som kort fortalt har fokus på at skabe så stor følelsesmæssig tryghed mellem parterne i parret, at kærligheden kan flyde tykt og frit.

Her hos mig ser et forløb i store træk således ud:

Vi indleder med en fælles samtale. Her skal jeg begynde at lære de to mennesker, der sidder overfor mig, at kende. Det er aldrig kedeligt, og jeg går til den opgave med stor ydmyghed og interesse. Jeg synes, det fortjener at blive behandlet med allerhøjeste respekt og nænsomhed, hver gang nogen viser mig den tillid, det er, at invitere mig ind i deres allermest sårbare og intime liv, som de måske aldrig har delt med nogen andre. Måske heller ikke med hinanden.

I den første samtale spørger jeg ind til parrets nuværende situation og hører til deres ønsker for og mål med forløbet hver især. Det er ikke sikkert, at de umiddelbart er de samme. På overfladen kan det godt se ud, som om de har fokus på forskellige ting. Det er fx ikke ualmindeligt, at den ene part ønsker sig flere og dybere samtaler, og den anden part savner mere fysisk kontakt. Når vi folder det ud, er der dog altid et fælles ønske om at føle sig mere forbundne til hinanden. Og derfor er det næste, vi kigger på, hvad der står i vejen for at række ud til hinanden på en måde, der skaber stærkere forbindelse mellem de to. For når begge har lysten til at være mere forbundne, hvorfor rækker de så ikke bare ud efter den forbindelse?

Mønsteret

Det er der altid mange og gode grunde til, og dem kigger vi på. Hvad er det for et mønster af adfærd og følelser, de to kan ryge ind i? Og ikke mindst kigger vi på, hvordan de kan begynde at træde ud af det mønster igen. Sammen.

Alle par har mønstre. Det har man også, selvom man er parterapeut. Den slags kan man ikke uddanne sig ud af. De mønstre opstår i alle relationer og især i de relationer, som har det, man i mit fagsprog vil kalde en tilknytningsmæssig betydning. Altså en relation der har stærk betydning for vores trivsel, vores selvbillede, for vores følelse af at høre til og være elsket. De to store typer af tilknytningsrelationer vi har, er relationen mellem forældre og børn, og så er det netop parforholdet.

Det er ikke farligt at have mønstre. Men dér hvor det kan blive farligt for relationen er, når vi ikke ved, hvad der sker, når mønstret er på spil, og vi derfor ikke kan spotte, at det er det, der sker, og dermed aktivt træde ud af det. Der kan det føles overvældende, uforudsigeligt og ude af ens hænder. Og det er ikke et særligt fedt sted at være.

Så derfor starter jeg allerede i første samtale arbejdet med at klarlægge mønsteret, og hjælpe parret med at blive et team om at træde ud af det, når det tager dem. Alt sammen for at hjælpe dem med at genetablere den kontakt, der er så vigtig, i stedet for at kæmpe med hinanden om at placere skyld.

Kærlighedmodeller

Derefter inviterer jeg begge parter i parret til en individuel samtale. Ikke for at tale om den anden eller fortælle hemmeligheder. Alt hvad der deles her, skal kunne bringes tilbage i det fælles rum. Som parterapeut arbejder jeg for relationen og kontakten. Jeg har derfor i princippet ikke to klienter, men kun én; nemlig parforholdet, og derfor har alt vi taler om – også individuelt – fokus på relationen.

I de individuelle samtaler kigger vi på, hvad de hver især har lært om relationer og hvilke modeller, de har fået med sig for kærlighed, kontakt og konflikter gennem deres opvækst og liv indtil nu. Og vi kigger på, hvordan den læring og de skabeloner kommer i spil mellem dem i deres relation, som den er nu.

Derefter mødes vi fælles igen og følger op på, hvad vi blev klogere på i den første samtale, og hvordan det har levet mellem parret siden sidst. Her hjælper jeg parret med at lære mere om hinanden og baggrunden for deres adfærd og reaktioner via det de har delt med mig i de individuelle samtaler. Og så går vi sammen et skridt videre med at hjælpe dem til at hjælpe sig selv og hinanden med at få den kontakt og forståelse mellem sig, som de længes efter.

Herfra fortsætter vi med fælles samtaler, hvor vi hver gang tager et skridt mere ind i forbindelsen og i det, der står i vejen for den.

Som parterapeut er mit blik rettet mod:

I parterapien taler vi ikke ret meget om, hvem der udfører konkrete ting med børn og hus i hverdagen, om hvem der kommer senere hjem end aftalt, eller om hvad der sker i relationen til øvrig (sviger)familie.

Landkort og blå mærker

Vi tager derimod fokuseret fat i hvilken følelsesmæssig betydning, det har for den ene part, når den anden gør eller ikke gør noget bestemt. Vi afdækker bid for bid det følelsesmæssige landkort og lærer, hvor landminerne og de blå mærker ligger. Vi har alle blå mærker med os, og vi mærker alle, at det gør ondt, når vi bliver ramt på dem. Ofte kender vi nogle af vores egne blå mærker, men ikke nødvendigvis alle. Det er derfor vi nogle gange selv kan blive forvirrede over vores egen reaktion på noget, der på overfladen ser ud til at være en lille ting. Vi kender i endnu mindre grad vores partners blå mærker. Og hvor skulle vi også kende dem fra, hvis vi ikke har fået lov til at se dem?

Det arbejder vi på i terapien. Det er min opgave som parterapeut at guide parret rundt i det landskab på en nænsom måde, og i et tempo hvor alle kan følge med. Formålet er ikke at mase rundt i blå mærker og barndom i sig selv, men derimod at skabe mulighed for, at ingen skal være alene med de rå steder mere. De blå mærker er netop blevet blå og ømme, fordi vi har været alt for alene med noget, der var alt for svært alt for tit.

Derfor kan vi have mange strategier – bevidste eller ubevidste – for at undgå at mærke de blå mærker. Det giver jo god mening. Det bøvlede ved det er, at de strategier kan tage form af adfærd, der føles som afvisning eller giver forvirring for den anden part.

Inderside og yderside

Så et andet felt jeg har fokus på som parterapeut er at skabe forbindelse mellem inderside og yderside. Altså mellem den adfærd den anden part kan se, og så alt det, den anden part ikke umiddelbart kan se, fordi det foregår på indersiden. At oversætte adfærd kan man sige. Og at hjælpe begge parter til at turde gå mere sårbart frem mod den anden. Dels fordi det er sårbarheden, der forbinder os som mennesker. Og dels fordi det er meget nemmere at forstå, hvad der er på spil for den man elsker, hvis man må få lov at se det.

Det er fx svært at forstå at ens partner savner kontakt, hvis hun trækker sig og undviger i sin adfærd. Eller at ens partner er bange for ikke at slå til eller føler sig helt forkert, når han skælder ud og angriber. Men når man får lov at se, at ”når jeg trækker mig, er det ikke fordi, jeg ikke vil dig, men fordi der er så mange gange, hvor vores skænderier er blevet endnu hårdere, når jeg har forsøgt at sig noget om, hvordan jeg har det. Så derfor prøver jeg at passe på, at det ikke bliver værre, ved ikke at sige noget, der kan få det til at eskalere. Men allerhelst vil jeg gerne føle mig forbundet til dig. Det længes jeg virkelig efter”, så vækker det omsorg og tålmodighed og lyst til at nærme sig forsigtigt igen.

Ligesom det bliver nemmere at forstå og tage imod, når ens partner siger ”Jeg ved godt, at jeg kommer til at hæve stemmen og sige alt muligt om det, jeg ikke synes, du gør godt nok. Når jeg gør det, er det i virkeligheden fordi jeg på min egen inderside kæmper med en følelse af ikke at være vigtig og ikke at blive hørt. Så kommer jeg til at skælde ud og skubbe dig væk, fordi jeg bliver alt for bange for, at min tanker om mig selv er rigtige – og at du derfor går lige om lidt. Så er det tryggere at trække mig selv først. Selvom det dybest set ikke er det, jeg har lyst til. Jeg vil hellere have dig tættere på. Jeg tør bare ikke altid vise det”.

Hvis man skal sige det lidt simpelt, kan man sige, at min rolle som parterapeut er at oversætte parrets adfærd for dem, så de kan få blik for den længsel der ligger bag. At forbinde deres yderside med deres inderside.

En anden måde at sige det på er, at jeg hjælper dem til at erstatte de eskalerede samtaler med mere sårbare samtaler. At samtaler præget af forsvar og angreb erstattes af samtaler kendetegnet af imødekommenhed, omsorg og forståelse.

Så behøver de nemlig ikke at sidde hos mig for at snakke om, hvordan de fordeler de huslige pligter, hvad deres penge skal bruges på, om de skal have endnu et barn, eller hvordan de forener deres drømme for fremtiden. De snakke kan de selv tage på en ny og roligere måde, hvor det at være i tvivl eller have det forskelligt ikke skaber så meget angst og uro, at kontakten mellem dem ryger.

Hvor lang tid tager det? Hvornår er man i mål?

Det er svært at sige noget generelt og præcist om, hvor mange samtaler der skal til. Det kommer an på flere faktorer. Mest af alt afhænger det af, hvor mange erfaringer parret har med at miste kontakten og have svært ved at genetablere den. Er der mange af den slags erfaringer på kontoen, kræver det en del tålmodighed og villighed til at fylde op med erfaringer om det modsatte og turde have tillid til, at det virkelig kan være den nye måde at være sammen på.

Ligeledes har det betydning, hvilke oprindelige erfaringer parterne hver især har fået med om det at være i en tæt og tryg relation. Vi har fået meget forskellige skabeloner med os for relation, konflikter, kontakt og især for det at kunne genetablere kontakten, når den er blevet brudt. Og vi har også fået meget forskellige modeller med os for kærlighed, for hvad kærlighed er, hvordan man viser det, hvordan man bliver det vist, hvordan man bliver mødt, når man rækker ud med kærlighed, og om det overhovedet er trygt både at vise og tage imod kærlighed. Den slags skabeloner kan være temmelig stædige og ufleksibel, og andre gang kan de være relativt hurtige at justere.

Et forsigtigt bud

Hvis jeg på den baggrund alligevel skal vove at sige noget nogenlunde generelt, er det, at der sker en vigtig forandring i parrets relation, når de får øje på det mønster, de kan ryge ind i med hinanden, og på hvad det betyder for deres kontakt. Når de hver især får øje på deres egne bidrag, og kan se både funktionen af deres egen adfærd (altså hvad det er, de søger at opnå eller undgå med den adfærd, de har) og effekten af den adfærd på den anden part (hvilket oftest er det modsatte af det, de længes efter – fx at effekten af adfærden er, at den anden part trækker sig i stedet for at blive mere tilgængelig), så sker der noget. Konfliktniveauet og vagtsomheden falder, og det bliver muligt at begynde at række ud på en anden måde, hvor de begge oplever at blive mødt med mere af det de længes efter og har brug for.

Dér når de fleste par til i en eller anden grad efter 6-8 samtaler.

Derefter vælger nogen af afslutte forløbet og ”tage opgaven hjem” uden at have en parterapeut med på sidelinjen. For andre par føles det for usikkert at tage over selv derfra, og de fortsætter forløbet med en parterapeut som støtte i at gøre de nye måde at være sammen på mere trygge og fasttømrede.

Helt overordnet kan man sige, at hverken parforholdet, kærligheden eller livet er noget, man kommer i mål med. De kræver alle vedvarende opmærksomhed, investering og villighed til at justere.

Kan man række sårbart ud og opleve at blive modtaget med forståelse og varme, og kan man selv tage kærligt og nysgerrigt imod, når ens partner deler noget af betydning fra sin inderside, så er man godt i gang med at skabe gode vilkår for sit parforhold, for kærligheden i det og for livet i det hele taget.

Det er dét, jeg som parterapeut arbejder med at hjælpe parrene til.

Du kan læse mere om parterapi, se priser, booke tider mm her

Bedste hilsner

Heidi

Nysgerrig på mere? Læs mere om parterapi her:

➡️ Parterapi hos Psykolog Heidi Agerkvist

➡️ Undgå krise i parforholdet – Her er den vigtigste faktor for et godt parforhold

➡️ Intimitet i parforholdet – hvad er det for en størrelse?

➡️ Har vi brug for parterapi?

Relaterede…

Sådan undgår du at blive skilt Sådan arbejder jeg som børnepsykolog Familietjek gjorde os uvenner. Er det os, der er helt håbløse? Bliv skilt uden at gå i stykker