Familiepsykologens guide til konstruktiv konflikthåndtering børn imellem.
”Moar!! Nikolaj tog Ipaden!”
”Jamen det var min tur!”
”Men jeg havde den først”.
”Men jeg har slet ikke haft den idag”
”Jo, du har”
”Nej jeg har ej”
”Mooaarrr, Nikolaj slår!”
Kender du scenariet?
Det gør de fleste forældre. Og de fleste forældre jeg taler med i min praksis bliver helt trætte og opgivende, når vi sætter spot på konflikter og konflikthåndtering børn imellem.
Når vi gang på gang befinder os i en situation, vi ikke føler os kompetente til at håndtere, bliver vi opgivende og kede af det. De forældre jeg ser, føler sig afmægtige, magtesløse og inkompetente. Nogen af dem er begyndt at tvivle på, om de overhovedet egner sig til at være forældre, når deres børn hele tiden har så mange konflikter, og hverdagen er præget af larm og uro.
Det er et tungt sted at stå.
Derfor vil jeg gerne inspirere dig til at hjælpe dine børn med at håndtere deres indbyrdes konflikter, sådan at både du og dine børn kan lære nye kompetencer, føle jer kompetente i de roller I har og dermed kunne opbygge en mere sund og nærende kontakt i mellem jer.
Denne guides hovedfokus er dermed på konflikthåndtering børn imellem. Dog bliver det for kunstigt at tale om konflikthåndtering børn imellem uden også at runde hele feltet omkring konflikthåndtering børn og voksne imellem.
Konflikter er naturlige
Allerførst vil jeg gerne pointere, at konflikter er naturlige og nødvendige. Der opstår konflikter, uoverensstemmelser, misfortåelser og frustrationer i alle relationer – og særligt i de relationer, der er vigtige for os. Det er nemlig dér, der er allermest på spil.
Så lad os punktere myten om den lykkelige konfliktfri familie med det samme. Og lad os samtidig holde op med at fortælle os selv og hinanden, at vi kun er gode forældre, hvis vi og vores børn aldrig har konflikter.
Konflikter er en naturlig del af at være i kontakt og relation. Konflikter er bl.a. med til at lære os om egne og andres grænser, holdninger og præferencer. Når vi er i konflikt med nogen eller noget, er det et tegn på at noget vigtigt er på spil. Vi møder vores egne grænser og behov, og opdager samtidig andres.
Konflikterne hjælper os med at lære, hvordan verden omkring os hænger sammen, og hvor vi står i den. Konflikter er naturlige, nødvendige og lærerige.
I det lys er det ikke så overraskende, at søskende selvfølgelig også har konflikter indbyrdes.
Mange forældre (og venner, kolleger, andre familiemedlemmer for den sags skyld) glemmer at skelne mellem selve konflikten, og så måden den håndteres på. Det er en øjenåbner for de forældre jeg arbejder med, både i klinikken og på mine onlineforløb, at konflikten i sig selv er sund, men at måden den håndteres på i familien kan være usund.
Den forståelse kan i sig selv gøre en forskel for hvor voldsom og uoverskuelig en konfliktsituation kan føles.
Konflikthåndtering børn imellem er en kompetence, der kan læres
Vi har som kultur en forståelse af, at konflikter er noget farligt, og at vi skal have dem til at gå væk så hurtigt som muligt.
Få af os har lært værktøjer til at konflikthåndtering som børn, og står derfor som voksne og ved ikke, hvordan vi skal hjælpe vores egne børn.
Når vi bliver pressede, gør vi det, der ligger på rygraden. Har vi som børn lært, at konflikter var noget, man trak sig fra, er det typisk også det vi gør som voksne.
På samme måde kan vi forsøge at råbe højest og insistere på at få ret, hvis det var den måde, vi så vores forældre håndtere konflikter på.
Ingen af de to modeller er særlig hensigtsmæssige måder at gå til konflikter på. Ingen bliver hørt, ingen bliver forstået og ingen bliver budt ind til at finde en fælles løsning, som giver mening for alle parter. Og hvis en løsning ikke giver mening for alle parter virker den ikke, og så vil konflikten opstå kort tid efter igen.
Det gode er, at der findes måder at gå til konflikthåndtering børn imellem, og børn og voksne imellem, som er langt mere konstruktive. Tilgange, eller metoder om om man vil, hvor niveauet af dramatiske følelser er lavere, og hvor læringen for barnet er langt højere. Jo højere læringsaspektet er for barnet, jo mere erfaring og kompetencer vil det have med sig til næste konfliktsituation (der helt sikkert opstår), som barnet så vil være i stand til i højere grad at løse selv.
Konflikthåndtering børn imellem – er der brug for en dommer?
Så hvad kan vi så gøre, hvis vi som forældre gerne vil hjælpe vores børn til i højere grad at kunne håndtere deres konflikter selv?
Først og fremmest kan vi holde op med at tro, at vi altid ved bedst, bare fordi vi er de voksne, og i stedet begynde at lytte til børnenes individuelle oplevelser af, hvad der udløste konflikten, og hvordan konflikten oplevedes af dem hver især .
Ofte gør vi os lynhurtigt til dommere over situationen, afgør hvem af børnene der har ret, giver det ene barn medhold og giver en eller anden form for straf eller sanktion til det andet barn. Det kan være skæld ud, at bede barnet om at aflevere den genstand konflikten drejede sig om, bebrejdelse eller afvisning.
Tit dømmer vi på et meget lille grundlag. Vi har ganske enkelt ikke hørt hvad der foregik, fordi vi var i et andet rum, i gang med at lave mad, besvare mails eller noget tredje der optog vores opmærksomhed.
Hvad lærer vi vores børn med den måde at håndtere konflikter på?
- Vi lærer dem, at der altid er en vinder og en taber i en konflikt.
- Vi lærer dem, at vi som voksne ved bedst og har mandat til at afgøre konflikten og bestemme straffen/sanktionen – også selvom vi kun har overværet en brøkdel af konflikten og reelt ikke rigtig ved, hvad den gik ud på.
- Vi udslukker deres naturlige talent for og lyst til at bidrage til at finde en løsning, fordi vi ikke inviterer dem ind i et fællesskab om en fælles løsning.
- Vi vænner dem til, at de har brug for en voksen til at løse konflikter for dem, fordi vi ikke lærer dem måder at håndtere konflikter på selv.
- Vi videregiver ideen om, at konflikter skal gå væk i en fart.
Hvis du har dommerhatten på, når du håndterer konflikter med dine børn, er du altså godt i gang med at sørge for at du aldrig bliver arbejdsløs, og at dine børn til gengæld bliver forholdsvis hjælpeløse, når det kommer til konflikthåndtering børn såvel børn og voksne imellem.
Fra dommer til mægler
Hvis du gerne vil give dine børn mulighed for at håndtere deres konflikter selv, og i samme ombæring frigive mere tid til dig selv, er du nødt til at skifte dommerhatten ud med mæglerkasketten.
Når du har mæglerkasketten på, går du til konflikten med en helt anden indstilling end dommeren.
Først og fremmest ligger fokus ikke på at afgøre, hvem der har ret. Du ved nemlig godt, at der er lige så mange sandheder om konfliktsituationen, som der er personer involveret i den.
Når du mægler i en konflikt, gælder det ikke om at udpege en vinder og en taber, men derimod om at lytte til de to (eller flere) perspektiver der mødtes. Fokus ligger på at være i forskelligheden sammen med dine børn, at have respekt for at den samme situation kan opfattes forskelligt af forskellige personer, og at der ikke er noget, der er mere rigtigt end andet.
Når du har givet dig selv tid til at lytte til de to versioner, som sikkert er meget forskellige, er næste trin af spørge børnene, hvad de hellere ville have haft, at den anden havde gjort. Det tjener to formål. Nemlig at give barnet, som lige nu fortæller, mulighed for at sige hvad der ikke var rart ,og hvad det hellere ville have. Det er i sig selv forløsende at få lov til at give udtryk for. Samtidig får det andet barn et lille indblik i, hvad der er vigtigt og dejligt for bror eller søster og kan dermed nemmere give det på sigt.
Først herefter går I videre til at finde en fælles løsning på konflikten og en vej videre derfra.
Helt enkelt sat op falder metoden i tre dele:
- Lytte til og anerkende de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold.
- Spørge til hvad det enkelte barn kunne have ønsket sig i stedet.
- Invitere børnene til at finde en løsning sammen (som du hjælper med at justere).
Helt små børn skal selvfølgelig have mere hjælp end større børn, som har mere sprog, større impulshæmning og refleksive evner. Men tænk alligevel gerne i, hvordan du kan signalere til dit lille barn, at du lytter til og anerkender dets oplevelse, og at barnets input og ideer til at komme videre har værdi.
Når du har mæglerkasketten på i din tilgang til konflikthåndtering børn i mellem, skaber du rammer for, at børnene kan lære at:
- alle oplevelser af situationen er lige vigtige og lige gyldige.
- at du giver dig tid til at lytte og er interesseret i at høre hver enkelt barns fortælling, i stedet for at trække din egen forståelse og løsning/konsekvens ned over dem.
- at deres input og ideer til en fælles løsning er vigtige og nødvendige.
- at der ikke behøver at være en taber i en konflikt, men at alle kan gå derfra med oplevelsen af at være blevet set og hørt og forstået.
- Konflikter er naturlige og at de har kompetencer til at løse dem.
Det helt afgørende element er, at I er fælles om at finde en løsning. Det er altså ikke dit ansvar alene (det i sig selv er lettende for mange forældre at få øje på). Det er derimod dit ansvar at skabe rammerne for, at I sammen kan finde en fælles løsning.
Men tager det ikke meget lang tid?
Det tager altid tid at lære nye kompetencer. Så jo, på den korte bane er det nok hurtigere bare at bestemme hvem der har ret, hvem der skal aflevere Ipaden, og hvem der skal gå ind på værelset og finde på noget andet selv.
Man kan sammenligne det at lære sig selv og sine børn nye redskaber til konflikthåndtering børn i mellem, med at lære sine børn at cykle. Det tager også ekstra tid, de dage man skal løbe ved siden af en slingrende cykel, heppe og være klar til at gribe eller springe for livet. I det længere perspektiv er der dog en hel del tid sparet ved at lære ungerne at cykle selv, frem for at skulle køre dem rundt resten af livet.
At det så også giver barnet masser af bonus på selvværds- og selvtillidskontoen at føle sig i stand til at håndtere de konflikter, det møder i livet, er jo også værd at tage med.
Konflikthåndtering børn og voksne imellem
Denne tilgang til konfliktløsning børn imellem er direkte overførbar til konfliktløsning børn og voksne imellem. Og til konfliktløsning voksne imellem. Du kan bruge den i din voksne familie – dvs med dine egne søskende og forældre – på din arbejdsplads, i din vennekreds og ikke mindst i dit parforhold.
Mon ikke skilsmisseraten ville falde drastisk, hvis flere gik til konflikterne i et parforhold med en mæglerkasket frem for en dommerhat?
Rigtig god fornøjelse
Heidi Agerkvist – Familiepsykolog
Læs mere her:
● ”Søskende – sådan giver du dine børn et godt forhold til hinanden” – som er en stor guide om søskende, søskendejalousi, den gode søskenderelation og meget mere.
● Søskendejalousi – hvad er det og hvordan håndterer jeg det?
● Storesøster skubber sine mindre søstre væk
Skriv din kommentar