I Danmark har vi mange rekorder. Vi er verdens lykkeligste folk. Vi er et af de lande, hvor tilliden blandt mennesker er højest. Og vi er også det land, der igen og igen slår vores egen rekord for antallet af skilsmisser.
Danmarks Statistik har opgjort tallene for 2016, og vi har nu en skilsmisseprocent på 50,8%. Det betyder altså, at det nu er over halvdelen af alle ægteskaber, der opløses igen. Det er mange.
Helt præcist var der i 2016 17.146 par (og familier), der brød med hinanden.
I denne artikel dykker vi ned i hvilken betydning den stadigt stigende skilsmisseprocent og konsekvenserne af de mange skilsmisser har for både forældre og børn.
Parforhold bidrager til større sundhed
At leve sammen i et parforhold er ikke enkelt. Og det er slet heller ikke en enkel beslutning, om man skal blive og kæmpe, eller om man skal slutte det og gå hver sin vej. Hvornår er nok nok, er jeg blevet spurgt mange gange? Det er virkelig det gode spørgsmål. Findes der et godt svar på det?
Derfor kan man selvfølglig heller ikke sige, at det ubetinget er dårligt at par splitter op, og folk går fra hinanden. For nogen er det den rigtige beslutning. Det er usundt at blive ved med at slide hinanden op.
Samtidig kan vi se fra forskningen, at folk der lever i parforhold med relativt høj parforholdstilfredshed/intimitet i parforholdet generelt lever sundere liv, tager bedre/sundere beslutninger, lever længere og mere stabilt, kommer sig hurtigere ovenpå operationer ol., håndterer smerte bedre og meget mere af den slags. Parforholdet er også den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på vores samlede livskvalitet.
Der er virkelig noget på spil her! Lever man i et parforhold med middel til høj oplevet parforholdskvalitet, er det med til at hæve livskvaliteten betragteligt, samt fungere som buffer mod forskellige udfordringer og input fra livet, som opleves mindre belastende og negative.
Vi kan altså konkludere, at der er meget at vinde, både hvad angår parforholdskvaliteten og den samlede livskvalitet, ved at værne om og nære og udvikle sit parforhold løbende og undgå at bidrage til, at den aktuelle skilsmisseprocent stiger yderligere.
Skilsmisseprocent i børnehøjde
Det gælder ikke bare i en voksenperspektiv. Er der børn, bliver de selvfølgelig også påvirkede, når mor og far skilles, og en ny hverdag med nye rutiner og mindre adgang til begge forældre skal etableres.
Heldigvis er børn på robuste (i ordets allerbedste forstand) og fleksible og vænner sig ret hurtigt til den nye hverdag. Tallene viser, at ca 75% af børn hvis forældre blev skilt, mens de var børn, klarer sig på linje med andre børn op gennem børne- og ungdomslivet, uddannelser og etablering som unge voksne – dvs. uden tegn på mere end midlertidig belastning.
For de sidste 25% ser det anderledes ud. De klarer sig på flere parametre dårligere i voksenlivet, end børn af forældre som ikke blev skilt.
En væsentlig faktor her er forældrenes evne til at samarbejde gennem og efter skilsmissen, på en måde hvor børnene ikke bliver klemt og bliver presset på deres loyalitet overfor begge forældre, hvor de fortsat har sund kontakt med begge forældre, og hvor de oplever at kunne regne med de aftaler der laves med og mellem forældrene.
Læs også:
Skilsmisse – hvordan arver min børn hvis jeg bliver skilt?
Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles?
Sådan undgår du at blive skilt
Højere skilsmisseprocent for andengangsægteskaber
En anden faktor af betydning for børns trivsel og udvikling på sigt er antallet af brud, de kommer til at opleve.
Det tyder nemlig på, at det ikke er den enkelte skilsmisse, som har den største betydning (såfremt den forløber godt og smidigt), men at de gentagne skilsmisser og brud mellem barnet og de voksne, det er knyttet til, har stor betydning.
Det giver jo god mening. Hvis et barn gentagne gange oplever, at kontakten til et voksent menneske, som det har knyttet en betydningsfuld relation til, brydes, sætter det sig hos barnet. Barnet kan meget vel konkludere, at vigtige relationer måske ikke er så vigtige alligevel. De lader i hvert fald til at slutte og blive taget fra én igen – også selvom barnet virkelig har anstrengt sig, og også vovet at række ud og knytte sig til en ny.
I første omgang er det relationen til forældrene, der er i risiko for at få et knæk, og som barnet kan opleve forsvinder mere eller mindre ud af dets nære liv – om ikke helt, så på skift uge for uge. I anden omgang er det forældres nye partnere, som bliver til ekspartnere, og bonussøskende som bliver til eksbonussøskende. Og hvad nu hvis man lige var blevet glad for sin nye søster, og så pludselig ikke skal se hende igen?
Det kan betyde, at barnet holder op med at tro på, at det giver mening at knytte sig til nye mennesker, og dermed holder sig tilbage for at række ud eller stole på nye voksne, der vil dem. Det er en meget forståelig reaktion, og samtidig en meget uheldig erfaring at få med sig, da det kan betyde, at barnet ganske enkelt ikke kommer til at indgå i de tætte, forpligtende, trygge, lange relationer, som et hvert menneske har brug for for at udvikle sig sundt og harmonisk.
Ser vi det i sammenhæng med det faktum, at andengangsægteskaber opløses hurtigere og hyppiggere end førstegangsægteskaber (her ses en skilsmisseprocent som er langt højere end 50,8%), og at vores børn op gennem deres tid i institutioner og skole må knytte sig til mange forskellige voksne, som forsvinder igen af forskellige grunde (flytning, fyring, omstrukturering, pension, barsel osv), og derfor sjældent følger dem hele vejen, så er der virkelig grund til at værne og de tætte, nære og meget vigtige tilknytningsrelationer over tid.
Hvor står du lige nu?
Hvordan har dit parforhold det?
Hvad har du og det brug for?
Jeg oplever for tiden en lille spirende tendens til, at par henvender sig med et ønske om parterapi, selvom de pt ikke står i en akut krise.
De siger ”Vi har det godt, og det vil vi gerne blive ved med at have”. Og jeg bliver så glad. Jeg synes det fortjener den største respekt, og jeg synes på ingen måde, det er selvoptaget eller navlepillende, som et enkelt par spurgte lidt nervøst til.
Jeg synes derimod det er meget ansvarligt, at tage sig selv og sit parforhold (og sine børn, hvis man har sådan nogen) så alvorligt, at man vi investere idet, inden det er for sent, og man lander dér, hvor alle frygter at lande og bliver nogen af dem, der indgår i den stadigt stigende skilsmisseprocent, med smerte og brændte hjerter til følge.
I parterapien kigger vi på hvilke mønstre, der kommer på spil mellem jer, og som tager jeres kontakt. Alle par har mønstre, og de kan se forskellige ud, alt efter hvilke historier I har med jer – bl.a. om hvad relationer er for noget, og om det er noget, man kan regne med, eller om det er sikrest at holde sig lidt tilbage. Målet med parterapi er at hjælpe jer til at blive et team om at håndtere de mønstre, som kan tage jer, sådan at I kan hjælpe hinanden med at træde ud af dem, og genskabe den kontakt og intimitet I længes efter. Der hvor 2 er mere end 1+1.
Er det tid til at give jeres parforhold et eftersyn, lidt smidighed og et skud næring? Er du nysgerrig på, om parterapi er det rette for jer lige nu? Eller ved du egentlig godt, at det er tid til at gøre noget, men har et par spørgsmål, lidt forbehold eller en klump i maven?
Send mig en mail på mail@heidiagerkvist.dk, så ringer jeg dig uforpligtende op til en snak om, hvor I står lige nu, og hvad I har brug for.
Med kærlighed til jer og jeres relation
– Heidi
Tak for den info, jeg skal bruge det til en skole ting så det er mega fedt at du har lavet denne artikel.