Hvor lang skal en anmeldelse af en bog egentlig være?
I virkeligheden er det meget enkelt:
Jeg kan godt lide Mette Carendis bog “Harmoniske Unger”, og jeg synes du skal læse den.
Over and out!
Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær af Mette Carendi er en helt dugfrisk bog på markedet.
Mette Carendi har længe haft virksomheden Harmoniske Unger. Og nu har hun også en bog, der hedder Harmoniske Unger. Bogen er hendes debut som forfatter, men ikke som formidler. Mette er (udover cand. mag. i filosofi og psykologi) nemlig certificeret Aware Parenting (bevidst forrældreskab) rådgiver, og er derfor en erfaren formidler udi feltet omkring børns adfærd og trivsel og i relationerne mellem forældre og børn.
Mettes talent for at formidle kommer tydeligt til udtryk i bogen Harmoniske Unger. Og netop hendes formidlingsevne er en af flere grunde til, at jeg har lyst til at gøre opmærksom på bogen.
Fagnørden er begjstret
Jeg startede min læsning med fagbrillerne på. Og jeg var begejstret. Jeg elsker hjernen og alle dens finurlige funktioner og kompetencer, og jeg elsker endnu mere, når viden om hjernen formidles på en enkel og letforståelig måde. Bogen lægger ud med at tage fat i forholdsvis indviklede processer og sammenhænge i hjernen. Alt sammen beskrevet på en måde, hvor det er letforståeligt og giver mening. Og appetit på mere.
Og appetiten bliver ved med at stige i takt med, at Mette beskriver betydningen af og funktionerne i vores følelsesliv, vores hukommelse og hvordan vi husker meget mere, end vi ved at vi husker, og hvordan det alt sammen er med til at præge vores selvbillede, og den måde vi indgår i relationer på.
Efterhånden blev det faglige blik på bogen afløst af en mere personlig tilgang. Det var ikke et bevidst valg. Bogen sneg sig ligesom ind på mig. Krøb under huden. Satte refleksioner i gang. Og følelser. Og længsler. Ikke mindst for mit eget moderskab, og for de oplevelser og selvforståelser mine tre piger får med sig.
Harmoniske unger – en personlig historie?
Gennem bogen deler Mette sin egen personlige historie om sit skæve møde med verden, og hvad det har betydet for hendes vej i livet. Bl.a. at hun i lang tid tænkte, at hun ikke skulle have børn, hvilket udefra set umiddelbart kan virke som en helt skør tanke, når hun nu netop har så fint blik for børns væsen og væren.
Det er tydeligt, at det har krævet et forholdsvis stort stykke arbejde for Mette at hele sine sår, og efterhånden som sidetallet stiger, får man som læser indblik i Mettes sårbarhed, både som spæd, som barn som ung og nu som voksen kvinde og som mor.
Jeg har det lidt svært med folk, der funderer deres budskab på deres egen smertefulde historie alene, særligt når den historie tydeligvis stadig er uforløst. Det får nemt karakter af missioneren og “Jeg har set lyset. Du skal bare gøre lige som mig”
Derfor var jeg pænt skeptisk, da jeg mødte den første side, der havde “personlig beretning” som overskrift. Paraderne røg op og jeg tænkte “Åh, bare hun nu ikke skyder sig selv og og bogen i foden nu”. Min skepsis blev heldigvis hurtigt gjort til skamme.
Harmoniske Unger er ikke en bog om Mettes personlige historie. Det er en bog, der bygger på forskning om, hvad tidlige og ubevidste oplevelser og erfaringer betyder for de implicitte adfærdsmønstre vi danner, og hvordan de har stor betydning for de (u)bevidste valg vi træffer om, hvad vi byder ind i vores liv og hvad vi vælger fra. Det er en bog om, hvordan vi og vores børn ikke kan undgå at møde traumatiske situationer gennem livet, og hvordan vi kan hele dem, hvis vi vil og tillader os selv og vores børn det.
Mettes personlige beretninger i bogen er ikke det bærende element. Hendes fortælling tjener alene det formål at hjælpe forståelsen af forskning og teori på vej, ved at give den et menneskeligt ansigt. Og den disciplin balancerer hun på smukkeste vis.
Harmoniske Unger som partiprogram?
Mette har helt tydeligt en klar mission. En mission om, at vi som samfund må holde op med at traumatisere og retraumatisere vores børn, fordi vi mangler viden, og fordi vi overleverer uhensigtsmæssige kulturelle opfattelser af, hvad børn forstår og ikke forstår, og hvad de har brug for og ikke brug for.
Og så kunne man tro, at det var en bog der “råber” og er fuld af bedreviden og missioneren. Det er det på ingen måde! Harmoniske unger er skrevet med et sprog og i en tone, som er blid, respektfuld og nærværende, og det føles næsten som om Mette har siddet i min sofa og læst op for mig, mens jeg puttede mig under tæppet på sofaen med hendes bog.
Bogens budskab er tydeligt. Der foregår meget mere i barnets unge år, end vi regner med og har kulturel forståelse for. Og der foregår endnu mere i fostertilstanden end vi har blik for pt. Bogen problematiserer samfundet prioritering af ressourcer, og der er et tydeligt ønske om at der sættes handling bag den megen snak om tidlig indsats, og at langt flere midler og ressourcer kanaliseres ned til spædbarnsfeltet – helt ned til graviditeten, og måske endda også tiden før graviditeten. Tør vi gå planken ud, og for alvor skabe trygge og nærende opvækstvilkår for de næste generationer?
Med kærlighed og nærvær – ja tak!
Mette er vældig tydelig omkring sine anbefalinger om fx samsovning, langtidsamning og sen institutionstart. Samtidig er hun ikke-dømmende. Det er enormt befriende, at kunne læse bogen uden at føle sig forkert, hvis man som jeg ikke har langtidsammet og heller ikke har prioriteret at passe mine børn hjemme til de var mindst halvandet.
Mettes intention er ikke at afgøre hvem der har ret, og hvem der er forkert på den. Hendes ønske er at oplyse om betydningen af tilknytningen mellem barn og forældre, om følelsernes vigtige sprog, og hvordan vi kan rumme vores børn, og derigennem rumme os selv, om betydningen af førsproglig hukommelse, og om hvor let vi kan forløse vores børn og vores egne traumer og frigive energi, hvis vi vil, ved hvordan og tør.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der har lyst til at blive klogere på dit barns adfærd og følelsesliv, og på jeres relation og hvad der er på spil i den.
Er du nysgerrig på din egen vej her i livet, og hvad der har været med til at skabe de “skabeloner” du tolker dig selv og verden udfra, kan med fordel dykke ned i kapitlet om tilknytning og de fem følelsesmæssige rettigheder.
Det er heavy stuff, det kapitel. Jeg blev ramt. Og det er ellers ikke fordi, jeg ikke har modelleret lige præcis det sted i mig selv før. Mange gange. Av. Men igen formidles den viden så let og nænsomt, at det glider lige ind og prikker, der hvor der skal prikkes, for at noget kan flytte sig. Med kærlighed og nærvær.
Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær, som i øvrigt er trykt på er trykt på lækkert papir og har en grafisk linje, der tydeligt viser skiftene mellem formidling af viden, personlig beretning og de læservenlige opsamlinger efter hvert kapitel kan købes hos Mettes eget forlag her.
Rigtig god læselyst!
Jeg har heldigvis et par kapitler tilgode endnu.
Bedste hilsner
Heidi
Skriv din kommentar