”Du er bare jaloux!”
Der tales meget om søskendejalousi – men hvad taler vi egentlig om, når vi taler om søskendejalousi?
I min optik er mange for hurtige til at tolke børns adfærd og følelser som jalousi, når der i højere grad er tale om misundelse.
I denne artikel vil jeg nuancere begreberne søskendejalousi og -misundelse, samt i vanlig stil give dig som forælder et par brugbare tilgange til at håndtere misundelse og jalousi mellem søskende.
Jaloux på lillebror?
En af de klassiske situationer, hvor vi er hurtige til at forstå barnets adfærd og reaktioner som søskendejalousi er, når der kommer et nyt familiemedlem til. Ofte medfører det, at det (eller de) større barn ændrer adfærd. Barnet som nu er storebror eller storesøster, selvom det ikke nødvendigvis er særlig stort, vil ofte begynde at påkalde sig opmærksomhed på andre og sandsynligvis lidt mere larmende måder, end det har gjort hidtil. Barnet kan enten reagere med at skubbe, nive og sparke enten forældrene eller den lille nye søster eller bror, eller få en meget klynkende og klæbende adfærd. Eller begge dele.
Den typiske konklusion på denne adfærd er, at barnet må være jaloux.
”Han er godt nok jaloux, hva’?!”, siger bedstemor, når hun kommer på besøg. Eller de nybagte (og lidt småstressede) forældre siger halv-undskyldende om deres 3-årige, der er urolig og ryger ind i konflikt efter konflikt, at ”han er bare jaloux. Det skal du ikke tage dig af”.
Det er en uheldig tolkning og et uheldigt signal at sende til barnet – af flere grunde.
Søskendejalousi eller misundelse?
For det første er der i min optik ikke tale om søskendejalousi, men dels om misundelse og dels om en blanding af usikkerhed og angst.
Når et barn pludselig (og ja, det er ret pludseligt i barnets oplevelse) bliver storebror eller -søster, mister det fra den ene dag til den anden rundt regnet 50% af den tid, opmærksomhed og nærvær, som det var vant til at have for sig selv.
Det skaber usikkerhed i barnet. Usikkerhed på om det kommer til at miste det hele lige om lidt. Usikkerhed på hvad det kommer til at betyde, at det nye barn skal være i familien. Usikkerhed på sin position og rolle i familien. Og angst for at blive overset, når forældrene hele tiden nusser om det nye barn, og kigger på det med et helt særligt blik. Dybest set handler det om angst for at miste kærlighed og tilhørsforhold.
Mennesket er et socialt væsen og et flokdyr, og det vores største frygt som art at miste tilhørsforhold til vores flok. Det er potentielt livsfarligt både mentalt og fysisk.
I det perspektiv er det ikke underligt at barnet reagerer og prøver at råbe forældrene op. ”Se mig, jeg er her stadig!!”. Barnet vil naturligt skrue op for volumen, hvis forældrene ikke reagerer på det første venlige forsøg på at blive set. Barnet er ganske enkelt bygget til at holde sine forældre på opgaven med at være tilstede og opfylde barnets behov for kærlighed, omsorg, tilknytning og anerkendelse.
Midt i alt det, der for barnet let kan føles kaotisk, er det derfor ikke mærkeligt hvis det føler sig usikker og misundelig på al den opmærksomhed, det lille barn får. Det er en naturlig og sund reaktion. Det ville netop være usundt, hvis barnet ikke reagerede.
Misundelse er ikke farligt eller forkert. Det er blot et signal om, at barnet kan se, at nogen får noget, som det også gerne vil have. Fx opmærksomhed og kærlighed.
Søskendejalousi – er det noget vi skaber?
En anden grund til, at det er uheldigt at kalde barnets adfærd jalousi er, at der i udtalelser som ”Han er bare jaloux”, ”Nå, du er nok jaloux, hva`? osv. ligger et undertone af, at det er lidt noget pjat.
Den type formuleringer sender et signal til barnet om, at det opfører sig lidt fjollet. At det overreagerer. At det har en forkert følelse, som dybest set ikke er berettiget.
I virkeligheden er det det samme, som at fortælle barnet, at det skal holde op med at have det, som det har det. At det skal være lidt mindre sig selv, og lidt mere noget andet – hvad det andet så end er.
Jeg er helt overbevist om, at ingen forældre dybest set ønsker at sende den type signaler til deres børn. Ikke desto mindre kan vi komme til det alligevel. Det afgørende her er barnets oplevelse af det sagte og signalerede frem for forældrenes. Hvis vi vil værne om vores børns selvværd, må vi som forældre kunne give slip på vores egen opfattelse og gå på besøg i barnets verden, for at få øje på, hvordan barnet oplever vores måde at komme det i møde på. Også når det viser os en adfærd, vi synes er besværlig, larmende eller måske pinlig.
Hvis vi som voksne giver modstand (i form af afvisning) til barnets modstand (i form af ”besværlig” adfærd), ved ikke at ville anerkende den, eller blot ville have den til at gå væk uden at tage os yderligere af den, vil barnets modstand vokse. Det er en eviggyldig psykologisk ”naturlov”, der gælder alle følelser – hos alle aldre.
På den måde kan vi som forældre komme til at skabe rammer for, at misundelsen kan udvikle sig til jalousi ved ikke at anerkende og rumme misundelsen i første omgang.
Jalousien stikker dybere end misundelsen, er mere smertefuld og har større konsekvenser for søskenderelationen, selvværdet og den almene trivsel i livet, både som barn, ung og voksen.
Derfor er det så vigtigt at skelne mellem søskendejalousi og -misundelse, og anerkende og håndtere de to størrelser på rette vis.
Søskendejalousi og misundelse livet igennem
Det er ikke kun, når der er familieforøgelse på programmet, at jalousi og misundelse har mulighed for at udspille sig.
Nye familier med dine, mine og vores børn oplever også reaktioner fra børnene, der på samme måde bliver usikre på deres position, rolle og værd i familien, når hverdagen og familiestrukturen pludselig ser anderledes ud.
Misundelse og søskendejalousi kan også udvikle sig op gennem en barndom og ungdom, hvis et barn oplever at vokse op i skyggen af en søskende, som altid var sjovere, klogere og på alle måder mere rigtig end barnet selv. Hvis positionen som ”det gode barn” er fuldt optaget af en søskende, og forældrene ikke hjælper med at skabe plads til flere børn i den position, er det sandsynligt, at de øvrige børn vil føle sig mindre værd, misundelige og over tid måske jaloux på den søskende, der altid scorer spotlyset og de gode point.
Der er en tæt forbindelse mellem søskendejalousi og –misundelse og barnets selvværd. Egentlig er det ganske enkelt, for hvis det enkelte barn hviler trygt i sig selv og er sikker på sit værd i familien (og andre vigtige sammenhænge), vil det ikke blive usikkert og angst over, at andre får opmærksomhed og kærlighed, for det vil være sikker på at ”der også er nok af det hele til mig”. Det fortæller dets erfaring det.
Hvad kan du som voksen gøre for at undgå at misundelse mellem søskende bliver til søskendejalousi?
*Anerkend barnets følelse
Det allervigtigste, og ofte også det allersværeste, er at anerkende barnets følelse. Også selvom du ikke er ”enig”, eller opfatter situationen anderledes. Gør det legitimt at være misundelig. Snak med barnet om det, og lad det vide at det er okay, at barnet har det, som det har det lige nu.
Når barnet har en vis alder og dermed en vis sproglig forståelse og refleksionsevne, kan du hjælpe det med at skelne mellem følelse og handling a la ”Jeg kan godt forstå, at du er træt af lillebror, når han skriger sådan hele tiden. Det bliver jeg også nogen gange. Men det er en dårlig ide at slå ham. Lad os finde på noget andet vi kan gøre”. Hjælp barnet med ideer til, hvad det kan gøre i stedet for, så det ikke står handlingslammet tilbage. Tilbyd gerne dit selskab og din opmærksomhed – det er ofte det, barnet er ude efter. Det gælder også barnet på 6, 9, 12, 15 og 18 år.
Hvis du har svært ved at rumme dit barns adfærd, så kig på hvad den adfærd gør ved dig. Det er vigtigt at kunne skelne mellem barnets oplevelse af situationen, og så hvad barnets adfærd gør ved dig. Barnet har stadig brug for at blive rummet, anderkendt og hjulpet, selvom du bliver så flov eller vred over det der sker, at du næsten ikke kan holde det ud.
Giv barnet den hjælp og trøst det har brug for – og kig også på hvad du selv har brug for, for at kunne være bedst muligt i situationen – og giv så dig selv det.
*Kig bagom det sagte og gjorte
Det er din opgave som voksen at kigge bagom barnets adfærd, og få øje på hvad barnet egentlig prøver at kommunikere. Når det lille barn skubber, bider eller kaster med noget, er det ikke selve det at skubbe, bide eller kaste, som barnet gerne vil kommunikere. Det samme gælder, når det større barn kalder sin søster de værste gloser og smækker med døren. Oftest er det en måde at kalde på opmærksomhed, kontakt og kærlighed på.
En slags tommelfingerregel er, at når dit barn irriterer og udfordrer dig mest, er det lige præcis der, det har allermest brug for din kærlighed.
*Giv tid alene med hvert enkelt barn
Den største gave, du kan give dit barn, er din fulde opmærksomhed. Det er god næring for selvværdet at have alenetid med sine forældre. Det behøver ikke at være de store tivoli- eller shoppingture. Bare god gammeldags opmærksomhed og kontakt. Husk også dit store barn her. Måske er det tid til at sende de små søskende på overnatning hos bedsteforældrene og tanke dit store barn op.
*Lær dine børn anti-millimeterdemokrati
Hvis vi lærer vores børn, at alle altid skal have det samme og lige meget af alt, træner vi dem i at være meget opmærksomme, på hvad andre får. Det er anstrengende i længden for både børn og forældre at skulle bruge en masse energi på at være opmærksom på om alting nu går (millimeter)retfærdigt til, og det fører ofte en masse (unødvendige) konflikter med sig.
Lærer du i stedet dine børn, at alle får det de har brug for, når de har brug for det, får barnet mulighed for at fordybe sig i glæden over, hvad det selv får, og glæde sig på andres vegne, over hvad de får – vel vidende at det ikke selv går glip af noget.
Læs evt mere om retfærdighed og forskellighed i artiklen ”Det er da synd for barnet!”
Rigtig god fornøjelse!
Bedste hilsner
Familiepsykolog
Heidi Agerkvist
Vil du have mere viden om søskendejalousi, søskende og hele feltet omkring, kan du også læse disse artikler:
”Søskende – sådan giver du dine børn et godt forhold til hinanden” – som er en stor guide om søskende, søskendejalousi, den gode søskenderelation og meget mere.
“Konflikthåndtering Børn – Sådan gør du”, som er en guide til konstruktiv konflikthåndtering mellem børn.
“5 myter om søskendekærlighed – sandt eller falsk?”
Skriv din kommentar