I dag har jeg givet ordet til en af mine psykolog-kolleger, der ligesom jeg, ikke er så bange for at flytte psykologien ud af kliniklokalerne og ind i alle de online muligheder, der er for at søge og dele vigtig og inspirerende viden.
Hun arbejder til dagligt med stress, og idag – lige her på
mit site, hvor du læser med nu – giver hun os sin not-to-do-liste, hvis vi vil undgå julestress.
Øhh, lad mig se…… Ja tak!
Mine damer og herrer. Let me introduce to you: Birgitte Sølvstein!
Take it away, Birgitte!
Sådan undgår du, at juletravlhed bliver til alvorlig julestress
Af Birgitte Sølvstein
Hvis du lige nu er så travl eller måske endda stresset, at du kun lige kan samle dig selv og tid sammen til at læse de første par linjer af dette indlæg, så vil jeg starte med at sige de to allervigtigste ting.
Hvis du ikke læser hele indlægget, (selvom jeg stærkt vil anbefale dig det, fordi du får en vigtig not-to-do-liste, hvor jeg blandt andet for første gang fortæller om en vigtig regel, jeg arbejder med for at forebygge stress), så vil jeg gerne give to vigtige erfaringer videre lige her:
1: Man kan ikke løbe fra stress.
2: Du vil som regel selv være den sidste til at erkende, at du er på vej ind i en alvorlig stresstilstand.
Ovenstående gælder hele året, men det er særligt vigtigt at sige op til jul, fordi lige efter juleferien er højsæson for stress-sygemeldinger. Ja, det er ikke for at ødelægge den gode julestemning, men sådan er det altså.
Jeg skulle bare liiiige klare den frem til juleferien
Her vil jeg dele mine vigtigste erfaringer, når det gælder at undgå, at juletravlhed bliver til alvorlig stress. De er baseret på mine års erfaring som psykolog med speciale i stress, men de er i høj grad også baseret på mine egne dyrtkøbte erfaringer med stress op mod jul.
Ser du, da jeg selv blev ramt af alvorlig stress for nogle år siden, var det nemlig efterår. Min plan var, at jeg bare liiiige skulle klare den indtil juleferien, og så kunne jeg jo bruge juleferien og begyndelsen af det nye år til at komme mig over, hvad der havde været et ekstremt stressende efterår. Ikke arbejdsmæssigt men privat på grund af at et sygt barn.
Den plan var min krop så ikke helt med på.
En af fordelene ved at have mødt utallige mennesker med stress er, at man ved, man ikke er den eneste, der har begået den fejl at tro, at man kunne udsætte vigtige behov for hvile og ro, indtil det passer ind i kalenderen. Desværre gælder der bare stadig de samme regler for stresseksperter som for alle andre. Man bliver ikke i stand til at klare det umulige. Øv altså.
Er det din egen skyld, hvis din juletravlhed kammer over i julestress?
⇨ Er det din egen skyld, hvis du lige nu er ramt af stress eller bliver det efter jul?
Nej.
⇨ Kan du fjerne al stress ved at læse nedenstående not-to-do-liste?
Nej, det kan du desværre ikke. Stress kan ikke undgås – det er en del af livet. Jeg er heller ikke sikker på, at man altid kan forebygge alvorlig stress. Men man kan gøre meget!
Stress er et komplekst fænomen, og når stress optræder i dit liv og i din krop, er det ikke udelukkende på grund af din personlighed, dine vaner og din evne til at sige til og fra, sige “pyt” eller praktisere mindfulnessmeditation. Det har i allerhøjeste grad noget at gøre med dit arbejdsmiljø, dine sociale relationer og det samfund, du er en del af.
⇨ Men kan man så overhovedet gøre noget, for ikke at blive ramt af stress?
Ja, det kan du. Du kan gøre meget, og ultimativt er du selv herre over din sindstilstand, din adfærd og hvordan du vælger at indgå i relationer, og lige netop de ting er altafgørende for, hvilken plads stress får i dit liv.
Når jeg som psykolog primært arbejde med stress med udgangspunkt i den enkelte person, er det jo ikke fordi, jeg ikke erkender, at vi skal ændre mange ting på mere overordnede planer her i samfundet for at nedbringe stressniveauet i befolkningen. Det er fordi, jeg ved, at samfundet ikke kommer og redder os. I hvert fald ikke inden jul!
Derfor har jeg formuleret en not-to-do-liste (du har sikkert rigeligt med to-do-lister) med ting, du skal lade være med at gøre op til jul, hvis du gerne vil undgå alvorlig julestress. Eller undgå endnu mere stress, hvis du allerede er ramt.
Not-to-do-liste, hvis du vil undgå julestress
Jeg har det sådan lidt ambivalent med lister. På den ene side kan jeg godt lide dem, fordi de er overskuelige og konkrete. På den anden side, vil jeg nødig give indtrykket af, at jeg tror, livet lader sig indordne på en liste. Det gør hverken julestress eller noget som helst andet væsentligt!
Med det forbehold giver jeg dig hermed den ultimative not-to-do-liste op mod jul.
1: Forsøg ikke at bekæmpe stress med stress
Det giver jo god mening, tænker du. Selvfølgelig skal man ikke bekæmpe stress med stress. Heller ikke julestress med julestress. Hvem kunne også finde på det?
Svar: det gør vi allesammen – hele tiden. Især op mod jul. Vi har travlt, og vi kan mærke stressymptomerne lure. Måske er du begyndt at sove dårligt om natten, har hovedpine eller har svært ved at koncentrere dig. Eller måske er du simpelthen bare udmattet. Synes det er svært at være nærværende. Og hvad bliver løsningen ofte? At tage et par smertestillende, stramme balderne sammen, fokusere fuldt ud på den alenlange to-do-liste og så ellers sætte farten op for at nå det hele. Det er en kortsigtet løsning, som kan give alvorligt bagslag.
Derfor: Når du mærke uro, begyndende stressymptomer og en trang til ignorere din krop og til at skifte til et endnu højere gear, så gør det modsatte. Stop. STOP! Tag en hel fridag fra dit arbejde, selvom du i princippet godt kunne tage på arbejde. Brænd jule-to-do-listen. Køb grillkylling i stedet for andesteg juleaften. Gear ned i stedet for at geare op. Gør hvad der end skal til, for at du kan finde ro. Få ting er vigtigere for dig, for dine børn, for din effektivitet i det lange løb og for at du ikke skal falde udmattet om, når julen er overstået.
2: Drop den arbejds-spurt, du har planlagt op til jul.
Der er ikke noget i vejen med at arbejde meget og længe til tider. Især ikke, hvis du har et arbejde, du går god energi af. Men hvis du tilhører de 99%, der har det med at planlægge alt for meget arbejde op mod ferien, og mere end du reelt set har ressourcer til, så vil jeg anbefale dig at tage et kig på din kalender og udsætte mindst 1/3 til efter juleferien, hvis det på nogen menneskelig måde er muligt. Og det er det for mange.
Jeg ved det lyder vildt, men jeg mener det seriøst. Livet – og arbejdslivet – er et langdistanceløb. Et marathon – ikke en spurt. Det kan virke som om, du er effektiv, fordi du propper din kalender og når alle dine to-do’s, men hvis du driver rov på dine ressourcer er det bare et arbejdsmæssigt og energimæssigt overtræk, der før ellers siden skal betales tilbage. Med renters rente.
3: Lad være med at løse andres problemer
Dette gælder hele året og både arbejdsmæssigt og privat, men især i perioder med spidsbelastninger. Lad det være sagt med det samme – jeg er stor tilhænger af at hjælpe andre. Det er i virkeligheden et sundhedstegn, når vi bruger tid og energi på at hjælpe andre og bidrage der, hvor vi kan. Men kun, hvis vi selv har ressourcerne og ikke hvis vi føler os tvunget til det enten af pligt, overansvarlighed eller trang til at behage!
Derfor: hvis du har alt for stort et arbejdspres op til jul, så husk, at med mindre, du er selvstændig (og som mig må bede dig selv om at omarrangere kalenderen) så er det ikke et problem, du selv kan eller skal løse. Hvis der generelt er for stort et arbejdspres på din arbejdsplads, så sig fra. Hvis du som medarbejder driver rov på dig selv for at løse et problem med fx. for mange arbejdsopgaver, så er du igang med at løse et problem, der ikke er dit.
Til gengæld kan stress meget nemt gå hen og blive dit problem. Giv problemet tilbage til dets rette ejermand, som er din leder eller dennes overordnede. Sig “Hvis jeg skal nå X, Y og Z, så kan jeg ikke nå A, B og C. Så hvad er vigtigst?”. Det samme gælder privat. Hvis nogen beder dig om at hjælpe med noget, du ikke har ressourcer til, så sig “Det ville jeg gerne, men lige nu kan jeg dårligt nok nå det allervigtigste herhjemme, så du må spørge en anden”. Eller “Vi har brug for en dag med ro herhjemme, så vi må desværre springe over”.
4: Lad være med at ignorere din krop
Tænk hvis du havde konstant adgang til en person med uendelig visdom, som du til enhver tid kunne søge råd hos! Du kunne have fuld tillid til, at vedkommende altid ville have et klogt og sandt svar på, hvad du skal gøre, og hvad der er bedst for dig lige nu. Hvis du havde det, går jeg ud fra, at du ville lytte til vedkommende, og ikke ignorere vedkommende. Eller hvad?
Lad os sige, at du også havde adgang til en række andre personer, der også gerne ville give dig råd og vejledning, men som du til syvende og sidst vidste, ikke altid var særligt pålidelige. De var ofte mere optagede af, hvordan du ser ud i andres øjne eller hvad der lige nu ser ud til at være en populær holdning.
Jeg tror nok, de fleste af os ville vælge at lytte til den første. Og den første er din krop! Tror det eller ej. Hvor upraktisk og usamarbejdsvillig din krop end virker, især når det gælder stress, så er den langt klogere end den del af dig, der bare gerne vil holde dig til planen og andres forventninger. Lyt til den.
5: Udsæt ikke julefreden til juleaften
Julen er en fantastisk mulighed for at finde fred, varme og fællesskab midt i en mørk tid. Sørg for at få en dosis julefred hver dag, hvad det så end betyder for lige netop dig. Betyder det, at du tager dig 5 minutter hver morgen med en kop the og et stearinlys og intet andet? Betyder det, at du læser lange julehistorier for dine børn og lader opvasken stå? Betyder det gåture i skoven? Eller, at du dropper al digital støj, når børnene er puttet og dyrker yoga eller læser en god bog?
Kroppen er ikke i stand til at køre i et urimeligt højt gear hele december for så at slappe helt af, bare fordi det bliver juleferie. Du skal ned i gear og finde julefred hver eneste dag op mod jul og i selve julen.
6: Spring ikke over, hvor gærdet er højest
Juleperfektionisme er ikke din ven. Den er hovedfjende nr. 1, når det kommer til en jul uden stress. Især hvis du som mig meget let kan blive kapret af perfektionistiske tendenser omkring, hvordan adventkransen skal se ud, om alle får et julekort til tiden og din trang til, at jeres jul helst skal ligne noget, der er taget ud af en Disneyfilm.
Der er ikke noget i vejen med, at ville gøre huset hyggeligt eller anrette maden smukt eller have ønsker om, at børnene har pænt tøj på til julearrangementet i skolen. MEN hvis det prioriteres højere end den gode stemning og at tingene foregår i et roligt og ordentligt tempo, så overvej, om det er på tide, du springer over, hvor gærdet er lavest.
7: Glem ikke 80%-reglen
Her vil jeg fortælle dig, om en regel, jeg arbejder med, når det kommer til stresshåndtering. Min egen og andres. Og det er 80%-reglen. Denne regel gælder året rundt, men igen – den gælder især op til jul, som er en periode med mange ekstra aktiviteter både arbejdsmæssigt og i familien.
80%-reglen går i al sin enkelhed i på, at du hver eneste dag men også i dine uger som helhed, skal tilstræbe kun at bruge 80% af din energi. Det mange af os gør er at planlægge en arbejdsdag, hvor vi bruger 100% af vores ressourcer, og i december lægger vi så lige ekstra 20% oveni.
Hvad vil 80%-reglen sige i praksis? Det vil sige, at dit aktivitetsniveau i løbet af en arbejdsdag ikke er højere, end at du har en del tilbage at give af. Det vil sige, at du tager højde for uforudsete hændelser (som der altid er masser af) og lader tom plads stå i kalenderen. Det vil også sige, at du eller I som familie ideelt set har en hel dag om ugen, hvor der ikke er noget planlagt.
8: Lad være med at tro på dig selv
Jeg er fortaler for selvværd og selvtillid, men det betyder ikke, at vi altid skal tro på os selv. Eller rettere sagt skal vi lære, hvilke dele af os selv, vi gør klogt i at lytte til og hvilke dele, vi ikke skal tro på. Lidt forenklet sagt, vil jeg mene, at vi alle har to stemmer der taler til os. Vi har det med at lytte mest til den ene, fordi det er den, der taler højst. Det er dit rationelle sind – dit ego ville nogen kalde det. Det er også her din indre kritiker og dine perfektionistiske tendenser kommer fra. Den har meget bestemte meninger om alt muligt, men helt ærligt, så er den ikke altid særlig pålidelig.
Så er der den anden. Den kan vi kalde mange ting. Den taler ikke så højt, men det er måske fordi, den ikke er vant til at blive lyttet til! Nogle kalder den “dit dybe selv”, “dit sande selv”, din “intuition” endda din “sjæl”. Uanset hvad, så er det det den del af dig, der ved, hvad der er bedst for dig lige nu. Den taler ofte gennem kroppen, og det er nemmest at høre den, hvis du bringer dig selv i ro og fx. går en tur i naturen eller mediterer. Du har ikke nødvendigvis brug for en stressekspert – du har først og fremmest brug for at få fat i den stemme.
Og husk, at hvis du allerede er ramt af julestress, så husk, at dine kognitive evner vil være nedsatte. Derfor vil du også – når du først er ude over den hensigtsmæssige stresstærskel – have svært ved at se det selv. Og du vil have svært ved at høre din indre stemme. Derfor skal du lytte til folk, der kender dig godt, og som du har tillid til. Det kan være din mand, din moster, kollega eller kusine. Lyt til dem og gør hvad de siger. Også selvom det ikke harmonerer med, hvad dit ego synes.
9: Gør ikke juleferien til et marathon af arrangementer.
Her er, hvad vi ofte glemmer i juleferien. At holde ferie, slappe af og lave ingenting. Det er ellers det, ferier er til, og juleferien er særligt vigtigt, fordi vi har ekstra meget brug for at lade op i en tid, der er mørk og kold, og hvor vi ikke har lige så meget energi som om sommeren. Derfor. Betragt og planlæg din juleferie som en FERIE. Sorter ud i arrangementer med hård hånd og drop ambitionerne om hjemmelavet mad og juletraditioner ud over dem, som giver dig ro og glæde. Og hold så ellers fri.
10: Lad være med at bebrejde dig selv
Dette er sidste punkt på not-to-do-listen, men det er det vigtigste. Denne liste ser jo godt ud på papiret (eller på skærmen) men ét er lister over, hvad der er godt at gøre, noget andet er det virkelige liv.
Hvis du lige nu er ramt af julestress af den knap så sjove slags eller bliver det, så lad være med at bebrejde dig selv. Hvis jeg skulle sige, hvad der kendetegner næsten samtlige af de stressramte, jeg har mødt gennem tiden, så er det, at de bebrejder sig selv. Og det er der ingen grund til.
Som sagt er stress et komplekst fænomen, og selvom du skal gøre alt, hvad der står i din magt for ikke at blive alvorligt ramt og hvis du er, så for at komme dig ordentligt, så er det ikke din skyld, at du er ramt. Selvom jeg vil opfordre dig til at tage ansvaret, så er det ikke det samme, som at du selv har forårsaget din stresstilstand. For det har du ikke.
Årsagen skal primært findes i en lang række omstændigheder, miljømæssige forhold og tilfældigheder. Husk det, hver gang, du føler dig fristet til at bebrejde dig selv, at du er ramt af stress.
Og det var det. Er det ikke befriende at tænke på, at for at undgå julestress skal du mest af alt lade være med at gøre ovenstående?
Tak fordi du læste med.
Med de bedste ønsker om en glædelig og fredelig jul
Birgitte Sølvstein
⇨⇨⇨ Læs også Birgittes artikel: Når børn er kilde til alvorlig stress ⇦ ⇦ ⇦
Og:
Julefryd eller julestress?
Sidste-øjebliks-tips til julefred. Du kan sagtens nå det!
5 veje til en dejlig familiejul
Skriv din kommentar