Som du ved, hvis du har læst min artikel Hvad ved vi om børn og skilsmisse, så er det ikke skilsmissen i sig selv, der er afgørende for børnenes trivsel efterfølgende. Det er samarbejdet mellem forældrene, der spiller den største rolle for, hvordan børnene har det efterfølgende.
Og hvad er så et godt samarbejde? Det kigger vi på her.
#1 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Vær rummelig
Kommunikation kan være svær, når der er stærke følelser på spil, og det er der, når hverdag og fremtid og drømme brydes.
Er du den, der er gået, så hav forståelse for og tålmodighed med den anden parts situation. Det tager tid at slikke sår.
Føler du dig gået fra, så se om du kan tage din vrede og sårethed ud af kommunikationen. Pas på med at lande i en offerposition. Brok dig til nogle andre og lad være med at skyde med skyld og hive gamle episoder frem igen og igen.
Ræk ud til nogle andre, hvor du kan ventilere de sårede følelser og rase ud, hvis du har brug for det.
Forsøg at indstille jer på at tænke ”Han/hun gør det bedste, han/hun kan lige nu” om hinanden, og bær over med hinanden med mildhed og rummelighed.
#2 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Informer tilstrækkeligt
Kommuniker og informer. Spil hinanden gode. Det er børnene, der taber, hvis I undlader at dele information, der gør logistik nemmere, og som understøtter deres trivsel. Så selvom du kan få lyst til at ”straffe” eller tænke ”så kan han lære det”, så lad være med med vilje at tilbageholde information, den anden kunne have haft gavn af.
Samtidig er det også fint at være opmærksom ikke at tippe over i at sende alt for mange ”Har du husket at..?.” beskeder.
Det kræver lidt øvelse og tid at finde balancen mellem at dele information og samtidig have tillid.
#3 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Informer direkte
Giv den information din medforælder skal have direkte til ham eller hende. Undlad at kommunikere gennem børnene, selvom det kan være fristende. Det er træls for børnene at skulle være ”postbud”, og det kan også være svært at forudse, hvordan en besked bliver taget imod af den anden. Så giv beskeden selv, så det ikke er dit barn, der skal bære sin anden forældres evt. følelsesmæssige reaktion på den information, du sender.
Det samme gælder med information, du har brug for. Spørg din medforælder direkte selv i stedet for at sende børnene afsted med et ”Kan du ikke lige spørge mor om…” eller ”Sig lige til far at han skal huske…”
Direkte kontakt.
#4 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Der er ting, der ikke længere er dit bord
Accepter at du ikke længere har ret til at vide alt om, hvad den anden laver, hvem hun ser, hvordan han er sammen med sin familie, og hvordan hun bruger sine dage uden børn.
Det kan være svært at huske. Også selvom man egentlig ikke har nogen intention om at snage i den andens liv og hverdag. Men fordi I begge har været vant til at have den slags information om hinanden, kan det være nemt at fortsætte i det spor og helt pr. automatik komme til at spørge til, hvor den anden er, hvornår den anden er hjemme, hvad weekendplanerne står på, og hvad samtalen med farmor bød på.
En anden faktor, der kan være på spil her, er, at man godt kan komme til at fortælle sig selv, at ”Det er vigtigt for mig at vide XX og YY om den anden forældres gøren og laden for børnenes skyld”.
Spørg lige dig selv én gang mere om det er af gammel vane, for din egen nysgerrigheds skyld eller for børnenes skyld, at du gerne vil stille et spørgsmål.
#5 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Accepter at I ser forskelligt på ting
Der er en grund til, at I gik fra hinanden. Sandsynligvis mange grunde. En del af dem handler om, at I ser forskelligt på centrale ting. Og det gør I stadig, selvom I er skilt.
Så slug kameler. Det er lidt træls, lige når man gør det, men det giver en stor frihed ikke at have bundet energi i at holde diskussioner og kampe kørende. Det er ikke det værd.
Samtidig skal du jo passe på dine grænser, og der skal være balance i sagerne. Men oftest vil imødekommenhed og fleksibilitet vække det samme hos den anden. Ligesom stædighed oftest vækker stædighed.
#6 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Slip den andens måde at være sammen med børnene på
Der er ting, du hverken kan eller skal styre nu. I en skilsmisse giver man også slip på at have ret til at blande sig i, hvad den anden gør på sin matrikel. Det skal I ikke længere forhandle om, som I skulle, da I delte hverdag.
Jo før du kan indse og acceptere, at du ikke har noget at skulle have sagt om, hvordan børnenes anden forælder håndterer skærmbrug, sukkermængder, sengetider, mad, brug af penge osv., jo bedre. For det skaber kun udmattelse og ked-af-det-hed at blive ved med at kæmpe for at have indflydelse på noget, der ikke længere ligger inden for det, du har mandat til at handle i. Samtidig positionerer du dig som én, din medforælder med rette kan blive lidt træt af ret hurtigt, hvilket kan føre andre slags bøvl og udfordringer for samarbejdet med sig.
Så slip hvad der foregår hos den anden. Medmindre der er tale om decideret omsorgssvigt eller mistrivsel hos børnene. Men det er der jo sjældent.
Slip det og sæt dig selv fri af den klemme.
På samme måde kan du venligt og klart fortælle din medforælder, at du har styr på, hvordan det foregår på din matrikel, og at du ikke har brug for hans/hendes ”hjælp” til at sikre, at det går godt.
#7 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Husk der er ikke noget ”Vi plejer” mere
Du kan ikke længere gå ud fra, at den anden gør, som I plejede at gøre sammen. Der er mange nye forhold, der spiller ind. Måske har det været nødvendigt at ændre på arbejdstider og -vilkår, og det er derfor ikke muligt at deltage i skolearrangementer i arbejdstiden, som det var før. På samme måde kan du heller ikke gå ud fra, at der kommer til at foregå de samme ting i påsken og i andre ferier og højtider, som der plejer. Det er også muligt, at relationen og samværet med bedsteforældrene i den familie enten intensiveres eller nedgraderes. Det er også oplagt at bruge det skift en skilsmisse giver til at at etablere nye traditioner og måske slippe nogle af de gamle. Det skal både du og den anden forælder have lov til.
Så vær obs på, hvornår du kommer til at tage for givet, at noget er, som det plejer. Og vær også opmærksom på, at du ikke kommer til at bebrejde den anden, at det ikke er sådan mere. Det er en eftervirkning af skilsmissen, at ”plejer” er opløst og ikke din ex-partners skyld.
#8 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Tal pænt om og vær loyal overfor den anden
Det burde måske ikke være nødvendigt at fremhæve, og måske tænker du ”Helt ærligt, det ved jeg da godt, og jeg kunne aldrig finde på at gøre andet”.
Men faktum er bare, at selvom vi har de allerbedste intentioner og ønsker for os selv og hinanden og for samarbejdet, så vil der opstå pressede situationer, hvor det er fristende at gøre alligevel.
Så tal respektfuldt om den anden forælder. Vær opbakkende og venlig i din tone.
Vend ”Ja, far har jo ikke så godt styr på ting” til ”Far gør sit bedste. Det er sikkert en rigtig god grund til, at han glemte XX”.
Ligesom ”Det er så typisk mor at blande sig i ALT, hvad jeg laver” også kan siges som ”Mor vil bare gerne gøre det så godt og være sikker på, at vi husker det hele, så det bliver en god jul”.
Træk også lige vejret en ekstra gang, inden du reagerer alt for filterløst, når dit barn refererer til noget, den anden forælder har sagt eller gjort. Det kan blive præsenteret for dig ude af den sammenhæng, der var med til at gøre det meningsfuldt. Og barnet kan også have fået lidt skævt fat i noget, som så slet ikke forholder sig lige så ”dramatisk”, som du hører det lige i det øjeblik.
Indskyd en lille pause inden du handler, og sig så fx ”Det skal jeg lige tænke lidt over, inden jeg kan svare dig på” eller ”Det snakker jeg lige med far om”.
#9 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Venner eller kolleger
De fleste tænker, at det er godt at være venner bagefter. Og hvis I er enige om, at I skal være det, er det ganske rigtigt også godt. Men det skal ikke nødvendigvis være målet.
Giv det lige en tanke, hvad det betyder at være venner, og om I lægger det samme i det.
En ven er en man tager i biografen med, er fortrolig med, tager på cafe med, ringer til og sludrer, hænger ud med hinandens familier, spiser sammen osv. Er det dét, I skal? Eller er det at stræbe unødvendigt højt? Med fare for at blive skuffet eller ramme skævt af hinanden.
Måske skal I mere tænke i at være kolleger. At I arbejder i den samme ”virksomhed” mod det samme mål; nemlig at jeres børn og også I selv skal have et godt liv og en dejlig hverdag.
En kollega er en man arbejder sammen med og taler respektfuldt og konstruktivt med. Man kommer med løsningsforslag til den fælles opgave, lytter og finder gode løsninger sammen. Man understøtter hinanden, deler information og stikker ikke nogen i ryggen.
Men man ved ikke nødvendigvis så meget om sin kollegas inderste tanker og drømme og bruger heller ikke nødvendigvis særlig meget, hvis overhovedet noget, af sin fritid sammen, udover nogle særlige arrangementer i løbet af året.
Det er lige meget, hvilken betegnelse I giver jeres relation. Det vigtige er, at I har afklaret hvilken form den skal have, og at I rammer et niveau, I begge kan være tilpasse i.
Der er ikke en af de måder at være i relation på som skilte forældre, der er bedre end den anden. Men det tror vi. Vi tænker nemt, at det er bedst at være venner. Det er det kun, hvis der er basis for det. Og det ikke alle steder, der er det. Især ikke i starten. Der er det nemt at komme til at have for høje forventninger til sig selv og hinanden, og til alt det man synes, man skal kunne sammen.
Så er det langt bedre at tænke sig som kolleger og lade det få den værdi, det har. Måske kan der vokse et decideret venskab frem på sigt. Måske kan der ikke. Det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at jeres ambitioner om at gøre det godt ikke bliver urealistisk – og også unødvendigt – høje, så de kommer til at spænde ben for samarbejdet.
#10 til et godt samarbejde efter skilsmisse
Giv tid og tålmodighed
Det er de færreste skilsmisser, der ikke er præget af en eller anden grad af anspændthed og særlig let antændelighed i starten.
Vid at allerede om tre måneder er der noget, der er landet lidt mere. Om seks måneder er der ro på lidt mere, og om et år kan du kigge tilbage og tænke ”Nårh ja, vi brugte virkelig meget tid på at snakke om XX i starten. Det er helt skørt at tænke på nu”.
Det fleste gamle skilsmisser bliver bedre. Giv tid og tålmodighed.
Husk at et tilstrækkeligt godt samarbejde netop er tilstrækkeligt. Det er langt bedre at have et tilstrækkeligt godt samarbejde, end et samarbejde der er knækket på for høje ambitioner og ideer om hvordan noget bør være.
Alt det bedste til jer og jeres børn – og jeres samarbejde ❤️
Bedste hilsner
Heidi
Læs også:
➡️ Kan vi finde kærligheden igen?
➡️ Hvornår ved man, at man skal gå?
➡️ Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles?
Skriv din kommentar