Hvordan kommer jeg videre efter skilsmisse?

Jeg savner og længes. Hvordan kommer jeg videre efter skilsmisse? Jeg har måske fortrudt.

Jeg har modtaget et spørgsmål i min brevkasse, fra en kvinde der ønsker hjælp til at komme videre efter skilsmisse. Hun savner sine børn forfærdeligt meget, og er ved at knække helt på det savn.

Med sit spørgsmål her er hun med til at sætte spot på noget, jeg ind imellem møder i klinikken, men som ingen helt tør at tale åbent om, fordi det er flovt og tabubelagt:

Hvad gør man, hvis man måske har fortrudt sin skilsmisse?

Hej Heidi

Jeg står et sted i livet hvor det er lidt svært, skønt jeg er her af egen vilje.

Min historie er, at jeg i januar 2015 flyttede fra min familie. 3 skønne piger og min mand. Vi, min mand og jeg, havde haft problemer i vores parforhold gennem flere år, og jeg kunne ikke mere.

Vi var ikke enige om, at vi skulle flytte hver for sig og derfor blev beslutningen, at når det var mig der ikke kunne mere, var det mig der måtte flytte fra pigerne, huset, kvarteret og alt.

De første mange måneder var det en lettelse – dog ikke at være væk fra mine piger, det er min store sorg, hele tiden. Jeg ser pigerne hver anden weekend, fra torsdag til mandag.

Det hele er ved at drive mig derud, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal. Jeg har selv været med til at beslutte, at pigerne ikke skulle have to hjem. Jeg er pædagog, og syntes jeg havde set nok triste familier, hvor netop dette havde været beslutningen. Børnene blev prioriteten, og de skulle lide så lidt som mulig og blive i de omgivelser som de er vokset op i. Men det er super hårdt. Jeg savner i dag næsten ALT. Savner pigerne, huset, kvarteret, hverdagen.

Min mand savner jeg, når jeg tænker på alle de dejlige minder vi har fra vores 30 årige kendskab/fællesskab/forældreskab og venskab.

Det jeg gerne vil have hjælp til er at finde ud af, hvordan jeg skal komme videre efter skilsmisse – videre i livet, når det jeg elsker allermest, pigerne og familielivet ikke er i min hverdag. Og hjælp til hvordan jeg skal acceptere, med mig selv, det jeg valgte at gøre i januar.

Info er også at vi i dag skal i skifteretten med vores hus. Vi ønsker begge at købe det og har hver vores advokat. Huset købte vi for snart 20 år siden, det var en del af min arv fra min bedstemor, derfor kæmper jeg. Jeg er vokset op med det hus, har besøgt det hele min barndom og været på ferie der, det betyder meget for mig. Jeg kæmper også, fordi det er der pigerne har hjemme…..fejt, mener min mand. Men jeg bliver nødt til at kæmpe for det for min egen skyld. Hvis jeg ikke får huset HAR jeg kæmpet, både for pigerne og for huset.

Jeg håber du kan hjælpe mig?

Hilsen Josefine

Kom videre efter skilsmisse – ja tak, men hvordan?

Kære Josefine

Tak for dit spørgsmål.

Jeg har cirklet lidt omkring at svare på det, for den situation du beskriver er ikke enkel, og der findes ikke noget enkelt og nemt svar på dit spørgsmål om, hvordan du kommer videre efter skilsmisse.

Jeg er rigtig glad for, at du stiller netop dette spørgsmål med så stor sårbarhed og ærlighed omkring din sorg og dit savn. Jeg tror nemlig der er rigtig mange derude, der kan genkende din situation, og som synes det er både pinefuldt og skamfuldt at stå ved, at de måske har fortrudt deres valg, eller at konsekvenserne af deres valg viste sig at være meget større, eller nogle helt andre end de troede.

Så tak for at åbne ballet, Josefine. Når vi kan fjerne tabuet og skammen og i stedet kigge på udfordringerne med åbne øjne, er det noget nemmere at handle på dem – også når det handler om at komme videre efter skilsmisse.

Som sagt er der ikke noget enkelt og nemt svar på din situation. Jeg vil dog gerne hjælpe dig alt hvad jeg kan, ved at sætte spot på de forskellige elementer jeg ser er på spil for dig og jer, og som tilsammen stiller dig i en sorgfyldt situation lige nu.

At træffe et valg – og møde en konsekvens

Du har fat i noget meget vigtigt og eksistentielt med dit spørgsmål her. Nemlig det, at vi som mennesker har mulighed for at reflektere, veje for og imod, kalkulere udfald og danne os en ide om konsekvenserne af en handling eller et valg vi står overfor.

Det gør vi mange gange gange dagligt i stort og småt:

☆ Hvis jeg går på toilettet, mens gryden med pasta står på en tændt kogeplade, koger den så over, inden jeg er tilbage?

☆ Er det smartest at købe ind før eller efter, jeg henter børn?

☆ Skal vi tage til Spanien på ferie, eller skal vi prioritere nyt gulv i stuen?

☆ Skal jeg tage det job, jeg er blevet tilbudt?

☆ Osv

De fleste af de dagligdags valg har vi et bedre grundlag for at træffe, fordi vi har en række erfaringer fra samme eller lignende situationer at trække på. Det betyder, at vi ikke skal “tage en chance” ud fra noget vi tror eller antager, men at vi i højere grad kan bygge vores valg på levede erfaringer.

Dit valg og konsekvensberegning ligger i kategorien af større beslutninger. At bryde et parforhold og en familie har større konsekvenser både nu og på sigt, end de fleste andre valg vi kan træffe her i livet, og du har heller ikke haft nogen erfaringer på lager om netop den salgs situation, som du kunne inddrage og trække på. Jeg gætter derfor på, at det heller ikke er en beslutning, du har taget fra den ene dag til den anden. Der har sikkert ligget mange overvejelser, tvivl og tanker bag.

★ Vil jeg få det bedre, hvis jeg går fra min mand og børn?

★ Hvad vil det betyde for børnene?

★ Kan min (forventede) øgede trivsel, opveje børnenes reaktion og (sandsynlige) fald i trivsel?

★ Kan jeg blive og ”holde ud”?

★ Hvor meget vil jeg komme til at savne?

★ Hvad vil jeg til gengæld få tilført eller slippe for at forholde mig til?

★ Osv.

Det er ikke nemme overvejelser, og jeg gætter på, at det har koster tid og kræfter og energi at nå frem til, at det samlet set ville være bedre for jer alle, hvis du gik.

Det var det, du nåede frem til.

Og så gik du.

I starten var det en lettelse.

Men nu står du i en situation, hvor lettelsen er afløst af et dybt savn og en sorg over ikke at dele din hverdag med dine 3 piger.

At gå fra sin mand og splitte sine børn, er et kompliceret valg. Der er mange elementer og aspekter i det, og selvom du har gjort dig grundige overvejelser for og imod, så er det svært at have en realistisk ide om, hvad det at bryde sit parforhold og sin familie op, reelt kommer til at betyde.

Du har opdaget, at savnet fylder langt mere, end du havde forudset. Det er ved at æde dig op. Gøre dig vanvittig.

Du savner så meget, at man vel nærmest kan sige, at du er syg af kærlighed. Det er stærke kræfter. Meget stærkere end du havde kalkuleret med.

Mange stærke følelser i spil

Alt i alt står du lige nu et sted, der ikke fungerer for dig. Det valg du traf for snart et år siden, bragte dig og jer et andet sted hen, end du troede, da du traf det.

Virkeligheden viste sig at være en ganske anden.

Jeg gætter på, at der oveni det stærke savn også er andre følelser på spil.

➜ Flovhed, skam måske, over at kunne tage så meget ”fejl”.

➜ Sorg på dine pigers vegne over at have brudt deres familie.

➜ Vrede på dig selv over at have ”rodet dig ud i alt det her”.

➜ Desperation i forhold til at finde en løsning – en veje ud af smerten.

Og en følelse af at være låst her.

For kan man gå tilbage?

Vil du tilbage?

Kan man sige: ”Jeg fortryder”?

Eller må du tage konsekvensen af det valg, du har taget nu?

Det vender jeg tilbage til.

Hvad er børnenes tarv?

Jeg kan se, at det er vigtigt for dig at børnene kommer mindst muligt i klemme her. Det er meget ædelt af dig, og det er masser af forældre, der kunne lade sig inspirere af. Det kan vi hurtigt blive enige om.

Men for meget og for lidt af alting er……. enten for meget eller for lidt.

Set udefra har du været så optaget af at tage hensyn til børnene, at du har glemt at tage tilstrækkeligt hensyn til dig selv. Du har afskåret dig fra alt det, der betyder noget for dig; dagligdagen med børnene, kvarteret og huset, som ganske tydeligt ikke bare er et hus, men som betyder langt mere for dig end mursten og tag.

Du har, i bedste intentioner, taget dig selv ud af ligningen, og ladet dem fortsætte så ”almindeligt”, som muligt. Og nu er du ved at blive helt ædt op af savn og smerte.

Det dur ikke.

Heller ikke for dine børn.

I er nødt til at finde frem til en løsning, der fungerer for jer alle, hvis jeres situation samlet set skal lande et bedre sted.

Dine piger har ikke meget ud af en mor, der er en skygge af sig selv – og som i det omfang overskrider sine egne grænser og overhører egne behov for sine børn skyld. Det er et stort ansvar at lægge på dine børns skuldre: Mor har det så dårligt, for vores skyld.

Derfor vil jeg gerne invitere dig til at sætte dig selv lidt mere i spil og give plads til dine længsler, på en måde hvor du tager dig selv og din rolle i relation til dine piger alvorligt.

Jeg tror det kommer til at slide alt for meget på dig inden længe, hvis du fortsætter med at overhøre dit behov for at være mere sammen med dine børn.

Håb og drømme er stærke fortællinger

Jeg ved ikke hvordan din relation til din eks-mand er, og om det overhovedet er en mulighed at arbejde på at finde sammen igen. Og jeg ved heller ikke om det er løsningen. Men jeg tænker at du lige nu står så langt væk fra dine børn og fra ham, til at kommunikation og samarbejde kan glide smidigt – så smidigt at som den slags nu kan, når man er har brudt og er i gang med at komme videre efter skilsmisse.

Du skriver, at du savner ham, når du tænker på jeres historie og oplevelser sammen.

Noget af det, jeg oplever tit overrasker folk, når de går fra hinanden er, at det er ligeså svært at sige farvel til alt det der ikke blev, som at give afkald på alt det gode man havde sammen.

I har haft et langt liv sammen og har skabt en værdifuld historie sammen, som er smertefuld at give slip på. Ligesom håbet, drømmene og billeder af alt det, I også skulle have skabt sammen – set jeres børn vokse op og springe ud i livet, nyde tiden efter hjemmeboende børn sammen, blive gamle sammen osv.

Den sorg kan fylde så meget, at den ”spærrer for udsynet” i forhold til at skelne mellem, om det er din mand som person og partner du savner, eller det i højere grad er fortællingen om jer.

Det er værd at mærke grundigt efter lige her.

At komme videre efter skilsmisse – hvad betyder det?

Lad os vende blikket mod hvilke muligheder du har lige der, hvor du står nu.

Det er nemt at bebrejde dig selv, at du ”tog fejl”.
Traf et ”forkert” valg.
Burde havde kunnet regne det bedre ud, osv.

Stop med det. Stop med bebrejdelserne.

Sorgen og smerten gør rigeligt ondt i forvejen.

Kig i stedet på din situation nu med åbne øjne.

Du har truffet et valg, som har haft konsekvenser du ikke kunne forudse. Konsekvenser der har bragt dig et sted hen, hvor du ikke trives.

Kig på det som en ny erfaring, der giver dig mulighed for at træffe et nyt valg, frem for at se det som en fejl, du må betale prisen for, ved at blive stående i den smerte du står lige nu.

Der kan nemt følge tanker med a la ”Jamen det var jo mig selv der ville”, ”Når man har sagt A, må man også sige B”!, ”Det er min egen skyld” .”Jeg ligger som jeg har redt” osv.

Den slags tanker gør ikke nogen noget godt.

Ud med skyld. Der er ingen bevægelse i skyld. Kun fastlåsning.

Kig i stedet på hvordan du kan tage ansvar for situationen som den er nu, og sæt handling på.

Spørg allerførst dig selv:

Hvad betyder begrebet ”at komme videre efter skilsmisse” helt konkret for mig?

Og bliv så konkret du overhovedet kan i dine svar til dig selv.

Et hjælpespørgsmål kan være: Hvordan vil jeg kunne mærke og se i mit liv at jeg (om noget tid) er kommet videre?

Bliv igen så konkret du kan:

Hvordan vil jeg gerne have at min hverdag ser ud?

Hvordan vil jeg gerne have det?

Hvad vil jeg gerne tænke?

Hvad vil jeg gerne føle?

Hvor mange flere gode end dårlige dage skal jeg fx have, før jeg synes ”det tæller” som at komme videre efter skilsmisse?

Kan jeg lave et par delmål, så det hele bliver lidt mere overskueligt undervejs?

Hvilke ting / muligheder / privilegier har jeg fået ved at gå?

Er der noget jeg overser?

Noget jeg kan give mere værdi?

Giver det værdi nok, eller skal jeg sørge for at tilføje flere positive og givende aspekter til mit liv?

Og hvad kunne det i så fald være?

Når du på den måde er blevet mere klar over, hvad det konkret er, du ønsker at bevæge dig hen imod, kan du begynde at kigge på, hvilke muligheder du har.

Hvilke små skridt kan du tage, for at bringe dig i den retning du ønsker? Hvad har du brug for at ændre på/tilføje/skrue ned for? Hvilke aftaler og rutiner kan justeres lidt?

Der vil givetvis være nogle ting, du skal snakke med din eks-mand om at justere på, og den slags snakke kan måske godt give lidt knugen i maven på forhånd. Men jo tydeligere det er for dig, hvad der egentlig betyder noget for dig fremover, og hvad du lidt nemmere kan gå på kompromis med eller slippe, jo nemmere bliver snakken med din mand.

Nemmere. Ikke nødvendigvis nemt.

Jo nemmere bliver det også at komme ham konstruktivt i møde, frem for at give mere benzin til de kampe der er ved at snige sig ind i jeres relation (pt om huset – men den slags kan brede sig).

Nye erfaringer – nye muligheder

Du kan løsne lidt op for de tunge følelser og skabe bedre handlemuligheder for dig selv ved at kigge på din nuværende situation med kærlige øjne. Se de oplevelser og følelser dit valg har bragt med sig som nye erfaringer, der giver dig mulighed for at træffe nye valg på en ny og mere erfaren baggrund.

Nogen gange bringer livet os steder hen vi ikke havde regnet med. Vi kan ikke altid regne alting ud på forhånd. Men vi kan kigge ansvarligt på hvor vi står lige nu, justere på tanker og forståelser, og træffe nye valg, der kan bringe os længere i retning af en hverdag og et liv, der giver mere glæde og trivsel – for os selv og for vores børn. Skridt for skridt.

Alt det bedste til dig, Josefine!

De varmeste hilsner

Heidi

Læs også:

➫ Skal jeg gå fra ham?

➫ Intimitet i parforholdet

➫ Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles?

➫ Sådan undgår du at blive skilt

➫ Parterapi i Århus

Relaterede…

Skilsmisse – hvordan arver mine børn, hvis jeg bliver skilt? Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles? Mit barn hører ikke efter – og jeg er lige ved at eksplodere over det! Min far gør mig ked af det. Hvordan undgår jeg det?