Alt det du ikke kunne forudse om din skilsmisse
Nu står du så her. På den anden side af ustyrligt mange overvejelser, tanker, følelser, tårer, svære beslutninger, kompromisser, måske skænderier, tvivl, sorg, angst og måske også lidt lettelse.
Du er blevet skilt.
Skilsmissebevilling er tikket ind i din e-boks, I bor ikke længere sammen og en ny hverdag med lige og ulige uger, skiftedage og glemte bamser er i gang.
Godt gået! Skilsmisse er IKKE bare den nemme løsning, selvom mange har travlt med at råbe op om, at danske par kæmper for lidt og giver for let op. Det er ganske enkelt ikke sandheden. Det ved du, der står lige her lige nu, i hver millimeter af din krop. Det er ikke nemt.
Men du er gået igennem det hele. Og du står stadig. Sikkert ikke fuld af energi og overskud. Men du står!
Måske er det blevet nogenlunde, som du forestillede dig. Jeg ved, at du har gjort dig en masse tanker om, hvordan de mange nye udfordringer kan løses bedst muligt. Du har taget dine forholdsregler. Du har forberedt dig, så godt du kunne på så meget som muligt.
”Men jeg havde troet, at……”
Og alligevel opstår der hele tiden situationer, der overrasker dig, forstyrrer dig, irriterer dig, måske slår dig lidt ud af kurs.
Sådan er det. Det er umuligt at forudse det hele. Også selvom du virkelig har gjort dig umage.
Det er det, fordi livet helt overordnet er en relativt uforudsigelig sag, så allerede dér bliver det svært.
Men det er også svært at forudse det hele, fordi en skilsmisse mellem to mennesker berører langt flere mennesker end blot de to, der er blevet skilt. Og mennesker reagerer meget forskelligt på forandring og krise. Derfor kan du møde helt andre reaktioner fra folk omkring dig, end dem du havde troet, de ville have.
Og så er der alt det praktiske. Og økonomien. Og nye hjem. Har I børn sammen, er der virkelig meget at forholde sig til der. Og så er der et hav af følelser. Som måske (også) er nogle andre, end du havde forestillet dig. Eller måske ”bare” rigtig mange forskellige og også modstridende følelser oveni hinanden på én gang. I lang tid.
Alt det du ikke kunne forudse om din skilsmisse, selvom du prøvede
Vi kan gøre det så godt, vi kan, derfra hvor vi står, og med den viden og de erfaringer vi har til rådighed. I en skilmisseproces får vi hele tiden ny viden, ny info og nye erfaringer, og så er vi nødt til at justere efter dem. Det er umuligt at vide det hele på forhånd.
Her kommer en blandet liste med bud på det, du ikke kunne forudse om din skilsmisse. Nogle vil være relevante for dig og andre vil ikke.
Tag dem til dig, der er relevante for dig, og brug dem til at stoppe med at slå dig selv i hovedet over, at synes, at du skulle have vidst det eller regnet det ud fra starten. Det kunne du ikke. Så brug dit vigtige krudt på navigere bedst muligt her hvor du står nu i stedet for at skælde dig selv ud med tilbagevirkende kraft.
30 bud på alt det, du ikke kunne forudse om din skilsmisse
➡️ At kontrasten mellem dagene med og dagene uden børn ville blive så stor. Heller ikke selvom du synes, du havde forberedt dig på det.
➡️ At du nyder dagene uden børn – og har meget mindre dårlig samvittighed over det, end du troede, du ville have. Og end du måske synes, du burde have.
➡️ At du ville møde så stor forståelse (eller mangel på samme) fra din eks-svigerfamilie. Du havde troet, at de ville udnævne dig til skurken (eller være lidt mere nuancerede i deres syn på sagen).
➡️ Børnenes reaktion og processer i det. Du troede, at lillebror ville blive mere påvirket, og havde ikke forudset at storesøster virkelig er ramt. Eller omvendt.
➡️ At I skulle diskutere økonomi, og hvem der betaler hvad til børnene, så meget.
➡️ At det ville være så svært at lade være med at blande sig i, hvordan din ekspartner forvalter sin forældrerolle, når han/hun har børnene.
➡️ Hvor mange bamser og hårbørster og bestemte stykker tøj, der kan glemmes og skal hentes/bringes mellem de to hjem.
➡️ At det skulle tage SÅ lang tid for alvor at blive adskilt fra din ekspartner, hvilket du virkelig trængte til – og at det faktisk ikke helt er sket endnu.
➡️ At jeres børn savner jer i et andet mønster, end du troede. At det barn, du ville spotte til at savne din ekspartner mest, fordi de to er tæt knyttet, giver udtryk for, at savne dig mere end du troede, når I er adskilt. Eller omvendt.
➡️ At de venner og veninder du havde troet ville være mest støttende og nærværende viste sig at være helt fraværende og elendige støtter. Ligesom du heller ikke havde regnet med den støtte og omsorg, der er kommet fra mere perifere bekendtskaber, som er trådt til og spørger ofte og kontinuerligt til dig.
➡️ Hvor meget de dynamikker mellem jer, der gjorde at I skulle skilles, stadig spiller en stor rolle her efter adskillelsen. Måske endda nærmest er endnu mere på spil mellem jer i den første periode efter bruddet. Og hvor irriterende det er! Du ville jo netop gerne slippe for det.
➡️ At du ville blive så meget i tvivl, om det var den rette beslutning. Eller at du ville vågne hver dag og mærke helt ind i alle knogler, at den beslutning ikke kunne være mere rigtig.
➡️ At dem, du troede, du ville møde modstand fra og som ville tage dårligt imod jeres skilsmisse har vist sig at tage det fuldstændig udramatisk og blot ønsker jer begge det bedste liv herfra. Og omvendt at dem du troede havde din ryg og ville forstå, har taget afstand og været dømmende, og måske også taler dårlig om dig til andre.
➡️ At du ville savne din ekspartner.
➡️ At du ville blive ramt så meget, da din ekspartner introducerer en ny kæreste. Også selvom du ikke elsker ham/hende mere og ikke ønsker en hverdag sammen.
➡️ Hvor meget man kan blive i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i alle de hundredevis af mange nye små og store situationer, der opstår i en ny hverdag.
➡️ Hvor meget frihed der er i bare at være et ”jeg” og ikke længere et ”vi”. Og hvor meget ensomheden også kan indfinde sig.
➡️ At dine børn ikke er så vilde med det sted du bor, og derfor søger deres anden forælder mere.
➡️ Hvor nemt der er at komme til at konkurrere (bare lidt – eller virkelig meget) om at være den bedste forælder. Og hvor skamfuldt det er godt at kunne se det. Og fortsætte.
➡️ Hvor skræmmende tanken om engang at skulle have sex med et helt nyt og fremmed menneske kan være, når man har fulgtes med den samme i 10, 15, 20 år.
➡️ At du ville møde ny kærlighed hurtigt. Eller i hvert fald hurtigere, end du selv troede.
➡️ At din ekspartner har svært ved at håndtere sin hverdag, og du faktisk er lidt bekymret for, hvordan det skal gå ham/hende på sigt.
➡️ At din ekspartner, som du altid har kendt som en god og engageret forælder, nu pludselig er helt optaget af sit nye singleliv og træffer beslutninger, der ikke helt har blik for børnene.
➡️ At din ekspartner nu tager sin forældrerolle meget alvorligt og faktisk blomstrer i den – og du kan slippe bekymringerne om, om han/hun ville kunne klare det, hvis du gik fra ham/hende.
➡️ Hvor lang tid sorgen og vreden over at være blevet forladt kan fylde. Også selvom du prøver at ”være voksen” i det. Det føles stadig uretfærdigt at være nødt til at flytte fra huset eller den gamle lejlighed og nu kun have adgang til dine børn halvdelen af tiden.
➡️ At du savner bestikket, som din ekspartner fik i bodelingen, og at du føler dig dum over det. Det er jo bare bestik. Men… du savner det alligevel.
➡️ Hvor mange åndssvage og ikke særligt hjælpsomme kommentarer og gode råd alle mulige mennesker kommer med. Fx ”Nå men så vælter du dig jo i offentlige tilskud til enlige. Man skulle blive skilt, hva’”. Eller ”Jeg har nu også altid synes at Søren (din ekspartner), var en lidt doven mand. Du må sørge for at score opad næste gang”.
➡️ Hvor meget singlers sexliv åbenbart er et emne alle frit kan spørge til – også i meget upassende sammenhænge.
➡️ At være spejl for tilstanden i andres parforhold. Du turde handle på din/jeres situation. De overvejelser står flere i din omgangskreds måske også i. Og når du så står der og er et levende bevis på handlekraft og insisteren på at leve et liv med åbne øjne, så kan det være nemmere for andre at skyde på dig og måske tage afstand fra dig, end at gå hjem og kigge med åbne øjne på hvilken tilstand deres eget parforhold er i. Den slags kommentarer kan komme ret overrumplende og pludseligt – og gøre ret ondt.
➡️ At det måske egentlig går meget godt alt taget i betragtning. Hvilket ikke er det samme, som at det er nemt. Men at de ting, du troede ville blive helt uoverstigelige at håndtere, viste sig ikke at være så store alligevel, og at de ting du ikke havde forudset, at du måtte håndtere, var rimelig overskuelige at navigere i.
Og 100 variationer mere…
Du gør det, du kan
Vi kan gøre det vi kan, på det tidspunkt vi står i, med de erfaringer og den viden vi har.
Det er ikke fair at punke dig selv for at skulle have gjort noget andet på et tidligere tidspukt med den viden, du har nu. Den havde du jo ikke der.
At blive skilt er så stor en livsomvæltning og så kæmpe en praktisk, logistisk, økonomisk og følelsesmæssig opgave, at det er umul
igt at tage højde for alt fra starten.
Du har gjort det bedste, du kunne op til og undervejs, og i takt med at du får nye erfaringer og ny viden får du mulighed for løbende at tilpasse og justere efter, hvad der er den bedste løsning, her hvor du står nu.
Hvis du har lyst, må du meget gerne dele, hvad du selv er blevet overrasket over udspillede sig på en anden måde, end du havde forestillet dig. Det kan både være i relation til en skilsmisse, men også i forhold til livet generelt.
Det kan være en stor hjælp for andre, der står i samme situation at mærke, at de ikke er alene lige dér, hvor man nemt kan føle sig lidt fjollet over ikke at have kunnet forudse hvordan noget ville udfolde sig.
Bedste hilsner
Heidi
Læs også:
➡️ Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles?
➡️ At være den der går i en skilsmisse
➡️ 10 veje til et godt samarbejde efter skilsmisse
Skriv din kommentar