Skal vi gå fra hinanden? Eller er der mere vi kan gøre?
Jeres parforhold er udfordret. I skændes. Misforstår hinanden. Tavse dage. Tårer. Du prøver endnu en gang at række ud og skabe forståelse. Det går galt igen.
Du afventer den andens forsøg. Der sker ikke rigtig noget. Flere bebrejdelser. Angreb. Forsvar. Tårer. Ensomhed. Opgivenhed.
I samtalerne med dine veninder / venner / familie, siger du ”Jeg har prøvet ALT. Det hjælper ikke. Jeg tror, jeg er nødt til at gå….”
Jeg synes ikke, man skal blive sammen for enhver pris. Livet er for kort til at leve det i følelsesmæssig ensomhed. Det kan være den helt rigtige løsning at gå fra hinanden, og jeg har fuld respekt for dem, der er modige nok til at tage den beslutning, når det står tydeligt for alle parter, at parforholdet har haft sin tid.
Samtidig har jeg i parterapien set par genfinde hinanden i så mange tilfælde, at jeg gerne vil stille dig et spørgsmål, inden du går. For tænk nu…..
Skal vi gå fra hinanden? Har vi prøvet det rigtige?
Det handler om, hvor meget og hvad du har prøvet for at hjælpe jeres parforhold og relation tilbage på sporet. Eller ind på et nyt spor, hvis det gamle førte i en skæv retning.
Jeg ved, at det kan føles, som om du har prøvet ALT, når du har prøvet mange ting. Og jeg tror fuldt ud på, at du har prøvet virkelig mange ting, når du stadig læser med her. Ellers ville du være hoppet videre til internettets næste tilbud for længst.
(Og derfor kan mit spørgsmål helt sikkert også føles lidt irriterende. Det er kærligt ment).
Men har du prøvet ALT?
Altså alt hvad der er relevant at prøve?
At prøve noget nyt – eller skrue op for det gamle
Jeg spørger, fordi vi ofte prøver en masse og bruger en masse energi på det. Men desværre prøver vi ofte en masse ting, der ikke har den effekt, vi håber på. Nogle gange har det den helt modsatte.
Alleroftest sker der det, at vi, i et forsøg på at gøre noget bedre, blot skruer op for det, vi allerede gør.
➡️ Vi prøver endnu mere på at komme i kontakt. Ofte bliver det på en måde, der for den anden part føles endnu mere anmassende, end de første mange forsøg allerede gjorde.
➡️ Vi forsøger med endnu flere forklaringer om, hvad det er vi længes efter. Endnu flere forklaringer virker sjældent, hvis de første 50 ikke virkede. Så bliver det bare endnu flere ord i luften og endnu mere uforståeligt støj for den anden.
➡️ Vi afventer endnu mere, at den anden da snart må forstå, at han/hun skal komme på banen. Men det forstår den anden ikke af, at der bliver endnu mere tavshed, hvis han/hun ikke tillægger sig selv så meget betydning, at vigtigheden af hans/hendes tilstedeværelse, tilgængelighed og initiativ allerede er tydelig for ham/hende.
➡️ Vi prøver at lave endnu flere regler og aftaler for, hvem der gør hvad, for at undgå skænderier om de basale hverdagsting. Men de hjælper ikke, for den dybere årsag til skænderierne handler ikke om praktiske ting.
Vi prøver sjældent noget reelt andet
Og det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. For det er svært at gøre noget, man ikke ved findes. Og de færreste af os ved noget reelt og solidt om, hvordan parforhold og kærlighed arbejder og lever. Jeg 
benytter igen lejligheden til at sige, at jeg synes, det skulle indgå i pensum både i folkeskole og på ungdomsuddannelser. Den almindelige dansker er ikke særlig godt klædt på til at handle klogt og virkningsfuldt, når parforholdet knirker.
Derfor vil jeg gerne spørge dig: Har du prøvet ALT?
Eller har du prøvet mere af det samme? Hvilket ville være fuldt forståeligt, hvis du har.
Inden du går, vil jeg gerne invitere dig til at spørge dig selv ærligt, om der er ting du ikke har prøvet?
Der er især tre steder at kigge her:
1️⃣ Er der ting, du godt kan se, du kan gøre / prøve / bidrage med, som du har sneget dig udenom at gøre, fordi det vækker angst?
Der er meget på spil, når det gælder kærlighed. Og når vi taler store følelser og en historie sammen, er der også meget sårbarhed i puljen. Det tricky med sårbarhed er, at det netop er dén, der forbinder os og muliggør tæt og intim forbindelse – både følelsesmæssigt og fysisk. Og den stiller også store krav til tilliden og trygheden i relationen. For når vi tillader os at være sårbare – og dermed muliggør at intim forbindelse kan opstå – sætter vi også os selv i risiko for at blive såret. Kærlighed koster som minimum, at vi er villige til at løbe den risiko.
Når vi så står et svært sted i parforholdet, er vi med al sandsynlighed blevet sårede et par gange. Eller mange. Vi har brændt os lidt på den chance, det var at tillade sig at være sårbar.
Det gør ikke noget at brænde sig. Men det gør noget, hvis vi ikke formår at reparere det kontaktbrud der sker mellem os, når vi sårer hinanden.
Så derfor spørger jeg:
Har du stillet dig til rådighed for, at I kan reparere de svigt og kontaktbrud, der har været mellem jer? Har du vovet at gå sårbart frem, selvom der følger en angst for at blive såret med der?
Altså er der ting, du godt kan se, at du kunne gøre, men som du styrer udenom, fordi du bliver bange? Bange for at blive såret, bange for at blive angrebet, bange for at føle dig forkert, bange for at blive forladt?
Det kræver mod og vilje at stille sig sårbart frem, og jeg har al forståelse for alle manøvrer, der leder os udenom det. Ingen af os har jo lyst til at blive såret.
Omvendt er den eneste vej ud af noget, at gå lige igennem det.
Så mens alle manøvrerne udenom sårbarheden er en måde at passe på os selv på, er vejen direkte ind i sårbarheden, den eneste måde at passe på vores relation på.
Kan du finde modet til at vise din sårbarhed? Hvad har du brug for, for at være lidt mere tryg i at gå bare to millimeter mere sårbart frem? For jeres parforholds skyld.
2️⃣ Er der tiltag, du godt kan se kunne være relevante at gøre eller forsøge, men som du holder dig tilbage fra, fordi den mulige konsekvens af dem virker fuldstændigt uoverskuelige?
A la
”Hvis jeg for alvor vover at kigge på X og Y element i vores forhold, hvad viser sig så? Finder jeg så ud af, at jeg ikke elsker ham mere? Eller åbner jeg så for muligheden for, at han kan sige, at han ikke elsker mig mere? Er vi så nødt til at gå fra hinanden?”
Det er ikke sjovt at åbne en låge ind til noget, der ser ud som om, det kunne blive skæbnesvangert. Men om du åbner lågen eller ej, så er det jo, som det er. Hvis det allerede er sådan, at du ikke elsker ham mere, så ændrer det ikke på selve det, hvorvidt du åbner lågen eller ej. Men det har en helt anden afgørende forskel. Det giver dig nemlig mulighed for at forholde dig bevidst og klogt og med åbne øjne til den situation du og I står i – i stedet for at gå rundt med skyklapper på.
Og selvom det kan virke fuldstændig uoverskueligt at skulle forholde sig til store sager på den måde, så giver det nu engang det dejligste og frieste liv ikke at leve det på en løgn. Det kræver meget energi og skaber stor begrænsning i, hvor frit man kan bevæge sig, hvis man hele tiden er ved at snuble over alle de buler i gulvtæppet, der er opstået, når man gennem længere tid har lukket øjnene for det vigtige og fejet det derind.
3️⃣ Har du opsøgt ny viden?
Vi er gode til at opsøge hjælp, når det gælder vores biler, tænder eller fysiske sundhed. Der tænker vi ikke, at vi selv skal vide alt om kileremme, caries og ledbånd. Men vi tror, at det med relationer og kærlighed er noget, vi bare skal kunne selv. Hvordan skulle vi kunne det, når vi ikke er blevet hjulpet til at lære noget anvendeligt om det?
Har du tilladt dig selv ikke at skulle vide alt her og opsøgt ny viden og inspiration? Måske endda en fagperson, der kan hjælpe jer face to face i et parterapeutisk forløb.
Der er mange tabuer og stærke selvbilleder knyttet til at opsøge hjælp til sit familieliv og parforhold. Burde vi ikke kunne det selv? Er vi dumme? Håbløse? Hvad tænker psykologen om os?
Hvis I står et svært sted og synes, I har prøvet ALT, men ikke har rakt ud efter ny viden og hjælp, så vil jeg virkelig invitere jer til at overveje, om det kunne være en mulighed for jer.
Vi er som befolkning på disse breddegradder virkelig dårligt klædt på til at passe på vores allervigtigste relationer. Derfor er det virkelig ansvarligt og et stærkt træk at opsøge den viden og de redskaber, man har brug for, men ikke har fået med sig.
Så kære du, har du prøvet alt, eller kan du se flere mulige veje at gå nu?
Uanset hepper jeg på dig og på jer ❤️
I kærlighed
Heidi
Læs også:
➡️ Kan vi finde kærligheden igen?
➡️ Har vi brug for parterapi?
➡️ Hvornår ved man at man skal gå?
Skriv din kommentar