Kunsten at lytte uden at fixe

0 Shares

❓Hvad gør du, når en veninde er ked af det og fortæller dig om det?

❓Hvordan reagerer du, når en ven står i en svær situation, hvor han føler sig splittet, og ikke ved hvad han skal vælge?

❓Hvad gør du, når din partner kommer hjem fra arbejde og er træt og udmattet?

 

❓Hvad har du selv allermest brug for, når du er ked af noget. Frustreret? I tvivl? Udmattet?

 

Lytter du? Sådan rigtigt?

De fleste af os tror, at vi lytter og hjælper, når en, vi holder af, er presset og sprød af den ene eller anden grund og deler det med os. Men når vi kigger det lidt efter i sømmene, lytter vi måske i 30 sekunder. Nogle kan holde til det et par minutter. Derefter sker der oftes det, at vi begynder at komme med løsninger eller gode råd.

Jeg gætter på, at du selv kender det – også fra ”modtagersiden”. Altså at nogen har travlt med at give dig gode råd i stedet for at lytte til dig.

 

De bedste intentioner (virker ikke)

Det hele sker med de bedste intentioner og kommer et kærligt sted fra. Det ærgerlige er, at det ikke hjælper den, der i det øjeblik er lidt ude af balance.Kunsten at lytte

Ikke desto mindre er det oftest det, vi byder ind med. Og ikke sjældent kan det medføre, at situationen udvikler sig til en konflikt (i parforholdet) og/eller til en følelse af ikke at blive forstået eller taget imod.

Det kan have den effekt, at modtageren bliver påpasselig med at række ud næste gang, han/hun har brug for det. For hvis man alligevel bare får ”gode” råd, man ikke har bedt om eller brug for, eller venligt mente (men misforståede) forsøg på at lette humøret, og ender med ikke at føle sig forstået og måske forkert, så kan det føles sikrere at holde det for sig selv. Hvilket kan blive temmelig ensomt i længden.

Som sagt sker det ikke af onde eller dumme intentioner. Ingen af os ønsker at efterlade den anden med en følelse af at blive verfet af, bagatelliseret eller talt ned til.

Det sker fordi, det kræver noget af os selv at lytte. Altså lytte sådan rigtigt. Med hjertet.

 

Det er krævende at lytte

Det kræver, at vi kan modstå lysten til at tage det ubehagelige væk fra den anden. Det får vi lyst til både for den andens skyld, men også for vores egen skyld.

Det er ubehageligt at se én, vi holder af, have det svært. Det er ikke rart for os. Som mennesker er vi udstyret med empati og med spejlneuroner. Samtidig er vi en social art, der er afhængige af hinanden for overlevelse. Derfor kan vi pr. definition ikke ikke undgå at blive påvirkede af hinandens til tilstande, og vi kan heller ikke være ligeglade med hinanden.

Så når vi kaster med gode råd, og det vi tror er trøstende ord, gør vi det både for den andens skyld – altså for at tage det væmmelig væk fra ham eller hende. Men vi gør det også for vores egen skyld. I håb om at afslutte situationen hurtigt, så vi kan slippe for det ubehag, der vækkes i os selv, når vi mærker at et andet menneske har det svært.Det er krævende at lytte

At lytte reelt kræver også, at vi kan være med det, der vækkes i os selv. Ofte rummer vores eget liv jo noget, der ligner det, som en veninde eller et familiemedlem fortæller om fra sit liv.

Så hvis en veninde fortæller dig om sine overvejelser om at blive skilt, fordi hun ikke oplever, at der er nogen forbindelse tilbage til mellem hende og hendes mand, kan det vække uro for dig, der lytter, hvis du oplever noget lignende i dit parforhold i større eller mindre grad. Det kan – ubevidst og meget hurtigt – lede til et ønske om ikke at blive for længe i den samtale. For den kan vække tanker og tvivl i dig om, hvad du så skal stille op i dit parforhold. Skal du også gå?

Så det at lytte helt og fuldt til en anden kræver, at vi kan rumme den andens følelser og tanker, men også at vi kan rumme de følelser og tanker, det vækker i os selv, når vi lytter.

Det er ikke noget man automatisk kan. Det kræver enten, at man selv er blevet vist og har mærket det. Eller at man aktivt har øvet sig i det og lært sig selv det.

 

Vi vil så gerne fixe…

Det er lige her midt i de mange ubehagelige følelser, at lysten til at fixe melder sig, og vi kan høre os selv sige ting som:

  • “Tror du ikke, du er nødt til at sige op?”
  • “Du skal sige noget mere fra.”
  • “Måske får du det bedre af at motionere / sove mere / spise anderledes.”
  • “Jeg synes, du skal…”

Eller fortælle om en onkel eller kollega eller en syvende person, der engang har stået i en lignende situation, og hvordan han løste det.

 

Vi kan også nemt komme til at lige noget for at berolige – som bare ikke rigtig beroliger.

Fx:

  • “Det går snart over.”
  • “Det bliver bedre i morgen.”
  • “Selvfølgelig bliver du gravid.”
  • “Tænk på alt det gode der er i dit liv.”
  • “Det er altid noget, at…”
  • “Nu skal du ikke tage sorgerne på forskud.”

 

At lytte er at stå der sammen med den andenAt lytte er at stå der sammen med den anden

Det der hjælper er at gå med den anden ind i det virvar af følelser og tanker, som er på spil. At stå der sammen. Det er hjælpsomt for det andet menneske, hvis du vil stille dig selv til rådighed for at besøge den andens virkelighed for en stund. At gå med rundt i landskabet af tvivl, sorg, ”grimme” tanker, angst for at være et dårligt menneske, afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, og hvad der ellers måtte være.

Det hjælpsomme er at mærke, at man ikke er alene. At der er et andet menneske, som er der, og som godt kan holde til, at man er oprevet og ude af sig selv. At man er elsket og værdig til kontakt alligevel. At den anden står der og bliver der længe nok til, at det hele kan falde lidt til ro.

Gode råd kan have den præcis modsatte effekt. Det føles dels ikke, som om den anden har tænkt sig at blive særlig længe sammen med en midt i virvaret, når der bliver fyret et godt råd af sted. Det har en lukkende effekt.

Samtidig kan man også blive i tvivl, om den er helt gal med en, for hvis noget der føles så komplekst og overvældende, tilsyneladende kan løses med et simpelt godt råd. Hvem er man så, hvis man ikke bare har gjort det allerede?

 

Du skal ikke overtage den anden situation

At være der med den anden er ikke det samme som, at du skal løse vedkommendes problem, og heller ikke at du skal overtage det.

Det er en vigtig skelnen at huske på. Vi kan godt give støtte til andre mennesker uden at overtage deres problemer.

Det er faktisk smart.
Både for den der har brug for en hånd og en skulder lige der.
Og for dig, der måske også selv har dit at bikse med og ikke helt orker at skulle tage andres problemer på dig oveni. Hvis vi tror, vi skal det, kan vi jo komme til at holde os tilbage fra at gribe den andens hånd, når den rækker forsigtigt ud.

 

At være er at gøreTag kontakten

Vi vil så gerne gøre noget. Og i det kommer vi til at forlade kontakten med den, der lige har rakt ud.

Det afgørende er at forstå, at lige her er det at gøre noget, netop ”blot” at være sammen med. Det er det, der er det hjælpsomme. At være der sammen med den anden.

Du gør noget for den anden, ved at være der sammen med ham eller hende – uden at gøre noget fra fixekategorien.

 

Du kan lytte – og sige…..

Her er nogle bud på, hvad du kan sige, mens du er tilstede med dit nærvær og dit hjerte for den, der har brug for at læne sig lidt op ad dig lige der.

❤️ “Tak for din tillid. Jeg er glad for, at du deler det med mig.”

❤️ “Jeg har ikke lige en smart løsning på det, du står i, men jeg er her sammen med dig.”

❤️ “Jeg prøver at forestille mig, hvordan det er at være i dine sko, men det er kun dig, der kan mærke, præcis hvordan du har det. Fortæl mig om det.”

❤️ “Hvordan forstår du selv det der sker?”

❤️ “Hvad gør dig mest ked af det / vred / afmægtig i det?”

❤️ “Jeg er her sammen med dig.”

❤️ “Jeg kan se, hvor ked af det du er. Jeg forstår virkelig godt, at den her situation har betydning for dig.”

❤️ “Vil du høre, hvad jeg lægger mærke til, når du fortæller?”

❤️ “Jeg vil gerne hjælpe dig. Har du et bud på, hvad der ville være mest hjælpsomt for dig?”

❤️ “Tak fordi du delte med mig. Jeg ringer til dig igen i morgen. Tag den hvis du har tid og orker. Hvis du ikke gør er det helt fint. Så ringer jeg bare om et par dage igen.”

 

Når den anden føler sig hørt og holdt, får han/hun selv meget nemmere adgang til at se, hvad næste skridt kunne være. Og selvom vi ville ønske det, er det ikke altid os, der har den gode løsning på en anden situation. Ligesom andre heller ikke har ”løsningen” på din. Det har du selv. Og den er er nemmere at få øje på, hvis vi ikke skal være alene med alle de følelser og tanker, der ræser rundt i os, mens vi er ramt.

Kunsten at lytte til et andet menneske kræver, at vi kan se vores nærvær og kontakt, som mere værdifuld end at gøre noget helt konkret for at løse den andens situation lige der.

 

Kunsten at lytte uden at fixe

 

 

Alt det bedste ❤️

Heidi

 

 

 

Læs også:

➡️ Derfor synes du hele tiden, du skal gøre det hele bedre

➡️ Læg mærke til det gode!

➡️ Om kommunikation i parforholdet

 

 

0 Shares

Skriv din kommentar