Kan man sammenligne sorg?

0 Shares

 

Kan man tillade sig at ”klage” over, at man har lidt for travlt på arbejdet – og måske har haft det længe – når ens veninde er dybt ramt af sorg, fordi hun lige har mistet sin mor?Kan man sammenligne sorg?

Må man lufte sine frustrationer over sit eget parforhold, når ens kollega lige er blevet skilt, og samarbejdet med ekspartneren går rigtig dårligt, og børnene mistrives?

Er det upassende at fortælle, hvor mast man føler sig over at være forælder, når ens søsters barn lige har fået en alvorlig sygdom?

Måske har du prøvet det med at blive i tvivl om, hvad du kan tillade dig at sige, når en du holder af er ramt af livet?

 

Sorg er ikke en konkurrence

Vi kommer meget hurtigt til at vurdere den andens og vores egen sorg eller udfordringer, og så lave en rangordning. Vi afgør med os selv, hvem der har mest ret til at sørge. Hvem har det ”alvorligst”? Og så holder vi os selv tilbage, hvis vi fik placeret os selv nederst på listen.

Det er en misforståelse at tro, at sorg på den måde kan sammenlignes og rangordnes. Sorg findes i mange versioner og knytter sig til mange forskellige situationer. Og ja, den ser forskellig ud. Men dybest set giver det ingen mening at sammenligne og vurdere hvilken sorg, der har mere berettigelse end anden.

Sorgen er der, når den er der. I den form den er, og vi har alle lige meget ret til at have det, som vi har det. Det er jo sådan, vi har det. Det bliver så bøvlet at prøve at have det på en anden måde eller få det til at tage en anden form, end det har lige der.

 

Vi har brug for forbindelse til hele menneskerVi har brug for forbindelse til hele mennesker

Det skal selvfølgelig heller ikke være en konkurrence at få taletid, og der kommer aldrig noget godt ud af at bringe sig selv på banen på sådan en ”Nu skal vi altså også lige snakke lidt om mig!”- måde, så snart man kan komme til det, når en anden lige har rakt ud og delt noget sårbart.

Men det der bliver så ærgerligt her er, at det en person i krise eller sorg har brug for er forbindelse til andre mennesker. Derfor bliver vi nødt til at se os som ligeværdige mennesker lige der. Uanset ”størrelsen” af sorg eller udfordringer og situation i det hele taget. Ellers er vi på vildspor.

Det hjælpsomme i en situation, hvor en du holder af er ramt af sorg eller krise, er selvfølgelig at lytte og være i det svære sammen med ham eller hende.
Det der ikke er hjælpsomt er at lukke ned for sig selv. At stille sig selv selv bagerst.

Læs også: Kunsten at lytte uden at fixe

 

En betændt byld

Måske har du hørt dig selv eller en anden sige:En betændt byld

  • “Ej ved du hvad, det er lige meget med mig i dag” eller
  • “Jeg bliver helt pinlig over, hvad jeg synes der fylder for mig. Det er jo ingenting i forhold til der, hvor du står” eller
  • “Vi skal ikke snakke om mig i dag”

Selvfølgelig er det jo helt objektivt en større følelsesmæssig belastning at have mistet en, man elsker, end det er at have fået en bule i bilen. Men det der kan ske, hvis du holder alt dit eget tilbage, fordi din veninde eller søster er i stor krise, er, at du kan komme til at forlade hende lidt lige der, hvor hun har brug for kontakt med et andet menneske, der har betydning – altså dig.

Det er ikke sjældent, jeg hører fra folk i den ene eller anden form for krise, at de oplever at være endnu mere alene, når dem de har brug for lukker lidt for sig selv – selvom de godt ved, at det sker af gode intentioner.

Fx:

”Det var som om, jeg blev sådan en betændt byld, som ingen turde være rigtigt sammen med. Som om det jeg stod i, kom til at stå i vejen for, at andre kunne være sig selv rigtigt sammen med mig. Det blev så ensomt”

Og:

”Det var rart at blive lyttet til og få plads til at tale ud og græde, og mærke hvor bange jeg var. Og så var det også rart, når vi ind imellem kunne snakke om noget andet. Om nogle andres hverdag og virkelighed. Det blev for tungt, hvis min situation altid skulle fylde det hele, og andre næsten blev bange for at sige noget. Og så det var rart med lidt afveksling. Det var også rart for mig at mærke, at jeg kunne være der for nogen. Så var der noget, der var lidt almindeligt midt i alt kaosset, og jeg kunne også mærke, at jeg havde værdi.”

 

Vær der med hele dig

Så drop sammenligningen og konkurrencetanken. Lyt og vær der for den du holder af, som lige nu står i en krævende situation og har brug for dig. Og husk også, at vi har brug for forbindelse til hele mennesker, når vi er rystede og udfordrede for en tid.

 

Heidi - sorg

 

 

Bedste hilsner

Heidi

 

 

 

Læs også:

➡️ Livet er ikke retfærdigt

➡️ Har du fat i livet, eller har livet fat i dig?

➡️ Hvad dulmer du dine følelser med?

0 Shares

Skriv din kommentar