Hver dag starter det forfra

Af Heidi Agerkvist - i Boganmeldelse, Følelser, Hverdag i børnefamilien

En anderledes bog om at være mor – vol 1.

Kender du Line Jensen?
Nej sikkert ikke.

Men kender du så linejensen_illu?

Hvis ikke, skal du glæde dig over, at et hyleskægt bekendtskab ligger lige for næsen af dig nu.

Hvis du allerede kender hende, forstår du, hvorfor jeg har glædet mig til at råbe lidt højt om hende her. I hvert fald hvis du har lidt selvironi og ikke er forfalden til selvhøjtidelighed i dit forældreskab. Er du det, synes du nok ikke hun er specielt skæg.

At tegne er at overleve

Line Jensen eller eller LineIllu, som hun er kommet til at hedde inde i mit hoved, er første forfatter i min serie af anmeldelser af anderledes bøger om at være mor. Line har nemlig skrevet, …. eller allerede her bliver det anderledes. For jo bevares, der er da ord i hendes bog Hver dag starter det forfra, men det er ikke så meget ordene, der udgør hjertet i hendes bog. Det er til gengæld hendes helt fænomenale tegninger.

I får en af dem her:

Og en mere her:

Jeg elsker når nogen på en helt simpel og underspillet måde, kan pinpointe det helt centrale og gerne komiske/paradoksale/tragiske/rørende i en situation. Og det skal jeg denondehylme lige love for, at Line kan.

Scener fra mit – og dit – liv

Hendes tegninger er helt simple (hvilket med garanti ikke er så nemt, som det ser ud!) og måske derfor står budskabet tydeligt frem. Budskabet om hverdagen og alt hvad den byder på, når man har inviteret parforhold og børn og husprojekter og almindelig prøve-at-få-det-hele-til-at-hænge-sammen ind i den.

For dybest set er det en slags dagbog fra hendes hverdag. Scener fra et familieliv. Som lige så godt kunne være mit. Og dit. Og det er derfor, det er sjovt. Og derfor det til tider også trækker en lille tåre eller giver et stik i hjertet at se hendes tegninger.

Line har det mod, mange af os andre sikkert også har, men som vi kommer til at gemme væk i bunken af gode undskyldninger for ikke at stå ved det alligevel. Vi gemmer os bag flotte filtre på Instagram, og vi støvsuger inden svigermor kommer, for hvad nu hvis nogen skulle tro, at vi ikke har styr på det i det der superlykkelige familieliv, vi har skruet os ned i.

Det gør Line ikke – og det er derfor jeg elsker hende.

Hun gemmer sig ikke bag noget som helst, men åbner døren på vid gab og smasker ærligt kaos og kærlighed lige i fjæset på os. Line tegner sig selv med strithår og skæve lidt lange bryster midt i børnehurmlumhej og en musikermand, hun elsker højt, men næsten har glemt hvad hedder, fordi han hele tiden er på tour med Poul Krebs, Savage Rose, Steen Jørgensen eller en anden stor kanon, der spiller koncert onsdag til lørdag uge efter uge.

Det ser fx sådan her ud:

Og bagefter ser det sådan her ud:

Imens holder hun styr på børneland. Fra sofaen. For hendes ene fod har af uvisse grunde besluttet sig for ikke at virke cirka samtidig med, at barn nummer to landede. Alle jer der har været alene med et barn på 0 år og et på 2 år bare en formiddag, kan nok godt forestille jer, at det ikke ligefrem er en fest, når man topper det med musikermand på tour og uduelig fod. I flere dage. Hver uge.

Heldigvis for os, skete det for præcis Line, for det var dér på sofaen de første tegninger til bogen blev til. Og det er kun Line, der på den måde kan indfange alt det familielivet indeholder med sin sprøde, sårbare, sjove, og spot on kærlige pen.

Den her gik lige i genkendeligheden hos mig. Nøj, hvor har jeg løbet rundt om mig selv alt for længe i de dyrebare minutter, hvor jeg virkelig skulle bruge tiden allerbedst, når den nu endelig var min. Angsten for det forkerte valg x 1000!!