Hvad er Empty Nest Syndrome, hvem rammes og hvad kan du gøre hvis du står midt i det?

Empty Nest syndrome har været kendt som det oversete syndrom, men heldigvis er der de seneste år kommet mere fokus på det, og det er nu et begreb de fleste har hørt om. Der hersker dog stadig en del forvirring og uklarhed om hvad det egentlig er, hvem det rammer og ikke mindst hvordan man kan håndtere det.

I denne artikel tager jeg dig derfor gennem de helt grundlæggende faktorer der kendetegner Empty Nest Syndrome, og peger også på en række veje at gå i det, for dig der er ramt.

Hvad er Empty Nest Syndrome

Empty Nest Syndrome – eller tom rede syndromet, som det kaldes på dansk – er en betegnelse for den tilstand af sorg, tomhed og ensomhed, der kan udløses hos forældrene, når et barn flytter hjemmefra eller forlader hjemmet fuldtid for at opholde sig et andet sted i en periode (fx efterskole).

Empty Nest Syndrome er ikke en diagnose, og der er ikke tale om en patologisk tilstand.

Empty Nest Syndrome beskriver den emotionelle og identitetsmæssige overgang, som nogle forældre gennemgår, når deres børn forlader hjemmet. Det viser sig oftest mest, når det sidste barn forlader barndomshjemmet, men det kan også vise sig ved det/de første barn/børn. Selvom det ikke er en klinisk diagnose, kan det have stor indflydelse på både den mentale og følelsesmæssige trivsel, og det kan skabe en del forvirring om egen identitet og rolle, og give en oplevelse af tab af mening i livet.

Hvorfor oplever forældre Empty Nest Syndrome?

Empty Nest Syndrome kan betegnes som en krisetilstand. Krise kan lyde voldsomt, og bliver nogle gange forvekslet med traume, hvilket selvfølgelig kan skabe lidt forskrækkelse. Jeg plejer at forklare krisebegrebet for mine klienter sådan her: Krise er når det der har givet mening indtil nu, ikke giver mening mere, og når det nye der skal give mening herfra ikke er landet endnu. Krise kan forstås som en slags mellemrum mellem to (eller flere) forskellige meningsfuldheder. Det kan derfor føles noget shaky. Lidt som at stå på en tømmerflåde der vipper. Og samtidig er det også et sted, der varsler om nye muligheder lige om lidt.

I det lys giver det god mening, at man som forældre, kan bliver lidt forvirret og miste fodfæstet lidt, når det man har fokuseret på og brugt meget tid på, og som har udgjort en stor del af ens identitet og selvforståelse, pludselig forandres. Vi vil altid være forældre for vores børn, men når de flytter hjemmefra, sker der et markant skift i, hvordan vi helt konkret og på hverdagsplan er sammen med dem.

Det kan røre ved noget helt grundlæggende og eksistentielt i os og efterlade os med:

• En følelse af formålsløshed. Hvad skal jeg nu, når den opgave er slut?
• Sorg over en afsluttet livsfase. Det gik så hurtigt….
• Bekymring over om vi gjorde det godt nok. Fik jeg givet ham/hende alt det med jeg gerne ville?

Hvordan viser Empty Nest Syndrome sig?

Generelt kan man sige at Empty Nest Syndrome kan byde på en lang række af forskelligeartede følelser og reaktioner, og kan på den måde have mange forskellige udtryk. Har du en veninde eller kolleger der også er ramt, kan jeres situationer altså sagtens se meget forskelige ud i praksis.

Empty Nest Syndrome kan byde på mange forskellige kombinationer af disse følelsesmæssige oplevelser:

• Forvirring
• Savn
• Tab
• Tristhed
• Overvældelse
• Tomhed
• Angst
• Ensomhed
• Overflødighed
• Ligegyldighed
• Værdiløshed
• Identitetskrise
• Meningsløshed
• Skyld
• Skam

Især forvirring og skam er ofte til stede. De klienter der kommer til mig i klinikken med Empty Nest udtrykker næsten alle en stor forvirring over, hvad det er der sker inde i dem. Hvor kommer alle de følelser pludselig fra? Og så så mange og så forskellige følelser oveni hinanden? Og måske på forskellige måder fra dag til dag.

Forvirringen bliver ofte større, når man forsøger at lægge et fornuftsperspektiv ned over a la ”Jamen jeg har jo hele tiden vidst, at denne dag ville komme og at de ville flytte, så hvorfor reagerer jeg så voldsomt?”. Fornuft og følelser følges ikke altid ad (relativt sjældent faktisk), og hvis man forsøger at ”mase” de to perspektiver sammen, ”protesterer” følelserne ofte og kan føles endnu mere voldsomme og næsten ustyrlige.

Sammen med forvirring optræder skammen ofte. Både skammen over at føle sig lille og skrøbelig og forvirret over at mærke stærke følelser og næsten føle sig slået ud af dem, over en situation som jo var ventet og naturlig. (Men hey, bare fordi noget er naturligt, er det jo ikke det samme som at det er nemt).

Og også skammen over at føle sig trist, når man synes man burde være glad og glæde sig over at ens børn nu er blevet store og selvstændige mennekser, som står klar til at indtage deres eget liv og er glade og spændte på alt det nye.

Konkrete symptomer på Empty Nest Syndrome

Overordnet trykker Empty Nest Syndrome altså på nogle af de helt store felter som identitet, mening og vores oplevelse af at have betydning.

Samtidig viser det sig også gennem nogle helt konkrete håndgribelige hverdagssymptomer. Måske genkender du ét eller flere af dem her:

• Irritabilitet
• Grådlabilitet
• Søvnbesvær
• Forstyrret appetit
• Vægttab
• Manglende motivation
• Lav energi

Altsammen en række generelle symptomer, som jo også kan være symptomer på mange andre tilstande og også mere eller mindre alvorlige sygdomme. Derfor kan man som ramt af Empty Nest Syndrome, også nemt blive nervøs for om der er noget endnu mere alvorligt på spil også. Det er selvfølgelig relevant at være opmærksom på – ligesom det er relevant at være opmærksom på ikke at lægge lag af ekstra og unødvendigt angst og bekymring oveni i tilstanden, som jo kan være rigeligt indgribende og udfordrende i sig selv.

Hvem rammes mest – og hvorfor?

Selvom både fædre og mødre kan opleve Empty Nest Syndrome, rammer det, som det ser ud nu, oftest mødre.
Det er der flere grunde til.

Selvom der er nye strømninger på vej i fht ligestilling, delt barsel osv, så har vi i Danmark haft en lang tradition for, at det i høj grad har været mødrene der har tilbragt mest tid med deres børn – også udover graviditet og barsel. Der er langt flere kvinder en mænd på deltid, langt flere sygedage der dækkes af mødre end af fædre, langt flere mødre end fædre i venteværelserne hos læger og tandlæger osv. Det betyder at generelt (og selvfølgelig er der undtagelser og variationer), at det er mødrene, der har varetaget den største omsorgsopgave med børnene.

Generelt oplever kvinder også morrollen som mere karakteriserende for deres samlede identitet, end mænd gør med farrollen (hvilket ikke er det samme som at mænd ikke tager deres farrolle alvorligt). Det understøttes også af en lang række samfundsmæssige strukturer og normer. Derfor kan skiftet fra at have en meget aktiv og nærværende forældrerolle til et eller flere hjemmeboende børn, til at skulle overgå til at være forældre på afstand og miste både nærvær og kontrol, føles mere indgribende for kvinder end for mænd.

Er du mor har du altså større risiko for at opleve en følelses- og identitetsmæssig rutsjetur, når børnene flytter hjemmefra, end du har hvis du er far. Det betyder dog ikke at fædrene pr defintion går fri. De rammes også.

Andre udfordrende faktorer i denne livsfase

Som om det ikke var nok i sig selv, så optræder Empty Nest Syndrome også typisk i en fase af livet, hvor der kan være andre store forandringer og udfordringer på spil. Jeg nævner et lille udvalg her:

• Egen aldring. Pludselig kan man få øje på sig selv i spejlet og opdage, at man også selv er blevet ældre, mens børnene voksede op. Selvom det er logik for os alle sammen, kan det godt føles både overvældende og ubehageligt. For hvor blev tiden af? Og hvorfor begynder kroppen pludselig at knage og ikke ville og kunne det, den plejer?
  

• Bevidsthed om egen forgængelighed. I forlængelse af det ligger også en øget eller pludselig bevidsthed om vores egen forgængelighed. Og dødelighed. Et stort kapitel fuld af liv og aktivitet er nu gået. Og dermed er også en væsentlig del af livet gået – måske den bedste tid? Uanset bliver der jo ikke ved med at være evig tid her på jorden. Pludselig bliver tiden skrøbelig og dyrebar. Også tiden med vores børn. Og nu er det jo lige flyttet.
  

• En del kvinder hilser også på overgangsalderen i de år. Så hvis man ikke allerede følte sig sårbar, forvirret og tyndhudet fordi børnene er flyttet, så får man muligheden med overgangsalderens indtræffen. For de fleste vil det jo føles som dobbelt op på stærke følelser, store forandringer og forvirring over, hvad det egentlig er der sker og hvem man er. Det kan være en voldsom omgang.
  

• Alt efter hvornår man har fået sine børn og hvornår vores forældre fik os, kan der også være et sammenfald mellem, at børnene flytter og vores egne forældre bliver gamle og måske syge i en periode – og dør. Det kan potentielt være mange tab relativt oveni hinanden og i hvert fald en hel del forandring.

Så alt i alt kan den fase i livet rive godt og grundigt i os og i alt det vi kender og som tegner vores hverdag. Mange forandringer, mange stærke følelser, identitetsforandring og forvirring.

Hvad kan du gøre lige nu, hvis du er ramt af Empty Nest?

Hvis du oplever Empty Nest Syndrome og føler dig overvældet og forvirret, er der flere konkrete ting du kan gøre for at få det bedre:

• Tillad dig selv at sørge.
  Tag din tilstand alvorligt og lad den få plads. Du skal ikke dyrke den, men stå ved at du er ked af det – og giv plads til at være det. Vi kan ikke flytte os fra en følelse, før den er anerkendt. Så tillad at det er sådan, du har det lige nu og vær med det. Så skal det nok slippe, når det er tid.

• Snak med nogen, der forstår
  (ikke dem der kommer med alle argumenterne om, hvorfor det er fjollet, at du har det som du har, eller som har travlt med at forsøge at berolige dig, ved at sige en masse, der ikke hjælper, som fx ”Du skal nok bare ud og cykle en tur” eller ”Du får det bedre lige om lidt”. Ræk ud og tag en chance. Det kan sagtens være en, du ikke havde forventet ville forstå, der er allerbedst at snakke med.
  

• Vent med at tage store beslutninger. Det er ikke lige nu, du skal sælge huset (selvom det er svært at gå forbi de tomme børneværelser, eller sige op og blive selvstænding eller blive skilt eller…… Træk lige vejret og vent med at tage den slags store beslutninger til du er landet lidt mere i det nye og kan tage dem fra et roligere sted.

• Tag ansvar for at fylde indhold og glæde i dit liv.
  Lav en liste over alt det, du har tænkt at du skulle engang, når børnene var flyttet hjemmefra. Det er nu. Sæt handling bag og skab noget aktivt dejligt for dig, om det så er at gå caminoen, lære et nyt sprog eller sætte 500 tulipanløg i haven.

• Værn om dit netværk.
  Udvid det gerne. En af de største faktorer for vores trivsel generelt er sociale relationer. Så scan dit netværk og inviter nogen forbi til mad eller kaffe eller til en gåtur. Sociale relationer er et vidundermiddel til heling.

• Hav tålmodighed med dig selv.
  Det er okay at tage små skridt. Så længe noget bevæger sig (det er okay at stå helt stille den første tid), så er tempoet ikke så vigtigt. Små skridt tæller.

Jeg hepper på dig!

I kærlighed

Heidi

Relaterede…

Sæt dig på bænken ved siden af Hvordan har du det? Tør du spørge, så du får et ærligt svar? En håndfuld nuancer til “godnat og sov godt” – debatten