Kære Heidi
Jeg har brug for råd til at håndtere min 4-årige søn, som reagerer meget voldsomt på at være blevet storebror (eller jeg tror, det er derfor, han reagerer)?
Min søn er som regel en glad dreng, der fungerer rigtig godt i børnehaven og har mange gode venner. Han er også super sej til at blive passet af både bedsteforældre og venner og have overnatninger uden mor og far!
Han har altid været meget morglad og haft svært ved at acceptere far, når mor er der. Vi skiftes til at putte ham og det går rigtig godt.
Jeg synes altid, han har været en dreng, der har let til tårer, hvis han slår sig (også hvis det ikke er så slemt). Han har lige siden han var lille haft perioder, hvor der var ting, der har været svære for ham, hvor der skulle intet til og så vælter hans verden…
For 10 uger siden blev han storebror og det er egentlig gået meget godt. Han er rigtig glad for sin lillesøster, men han kan godt blive rigtig sur og ked af det lige pludseligt uden at det nødvendigvis er mens jeg er optaget af lillesøster… Han kan f.eks sidde og tage sko på selv og komme i tanke om, at han skal tisse, og så råber og skriger han af mig og slår. Hvis jeg ikke er der, kan han sagtens selv gå på toilettet og tisse, men så snart jeg er der, VIL han have mig med på toilettet og det er oftest her, der opstår konflikter…. Jeg går gerne med ham og når han bliver hysterisk og slår, prøver jeg at bevare roen, men må indrømme det er svært for mig. Han kan fare i flint som lynet fra en klar himmel og jeg aner ikke, hvad der har trigget det, eller hvad der er sket???
Han kan også blive helt hysterisk, hvis man får gjort nogle ting, som ikke lige var hvad han havde tænkt! F.eks hvis jeg får givet ham t-shirt på inden bukser eller flytter på noget legetøj eller lignende…
Jeg prøver at distrahere ham og få opmærksomheden over på noget andet og det hjælper nogle gange lidt og så kommer han i tanke om, at han var sur og så er vi tilbage, hvor vi startede…
Ofte magter jeg det ikke og bliver selv sur og prøver time out på værelset… I bund og grund er det nok også mig selv, jeg skal arbejde med, så ikke jeg tager hans reaktioner så personligt! Det er primært mig han reagerer mod og når faren vil blande sig og tage over, bliver det ofte værre, da min søn ikke vil have sin far, når jeg er der….
Lillesøster er heldigvis rigtig nem, men synes også det er synd for hende, at hun bare får lov at ligge, når storebror raser ud og har brug for mig!
Jeg synes jeg prøver at inddrage ham i gøremålene med lillesøster, men det er ikke altid, han gider. Jeg synes også, jeg prøver at lege med ham og vise ham omsorg og kærlighed osv, men jeg har svært ved at håndtere hans anfald!!!
Håber du har nogle gode råd.
Trine
Min søn er blevet storebror, og han reagerer kraftigt på det. Hvordan hjælper vi ham?
Kære Trine
Tillykke med din nye titel som mor til to!
Selvom man synes man har prøvet det hele før i forhold til det at få et barn, kan det at få én mere alligevel godt føles overvældende og være en omvæltning. For nu står du jo pludselig med en stor dreng, som reagerer på at blive storebror. Og hvad stiller du lige op med ham?
Lad mig starte med at slå fast, at din store dreng ud fra din beskrivelse lyder som en helt almindelig dreng, med helt almindelige reaktioner på at være blevet storebror. Men selvom det er helt almindelige reaktioner, kan det jo godt sluge noget energi for både ham og jer, så lad os kigge lidt nærmere på, hvad der kunne være på spil og hvordan I kan hjælpe ham – og dig.
Du beskriver ham som en glad dreng, der fungerer godt socialt og som er glad for at omgås både venner og bedsteforældre. Han er endda så tryg, at han godt kan lide at overnatte hos andre.
Det er et rigtig godt grundlag at leve sin barndom på.
Du beskriver ham også som meget morglad og som en dreng med let til tårer – også over ting du vurderer som små.
Jeg får dermed et billede af en dreng som mærker meget, og som måske ikke altid ved, hvad han skal stille op med alt det han mærker. Noget af det som kan føles overvældende at navigere i, håndterer han ved at søge dig, hvilket er en ganske fornuftig måde at tage sig af det på.
Hos dig kan han få trøst og tryghed, når verden bliver stor og overvældende. Samtidig kan det føles som lidt af en opgave for dig at stå i den anden ende af den relation, og det kan sætte forskellige ting i gang i dig. Det vender jeg tilbage til.
At blive storebror er en stor opgave
Nu er han så blevet storebror. Det er både en stor begivenhed og samtidig et stort skift på mange måder. Både for ham, som ikke længere er det eneste barn, men nu skal til at deles om tid og opmærksomhed og kontakt. Men også for jeres familie som helhed. I får alle nye roller, der kommer nye opgaver til, hverdagen ser anderledes ud, og I skal alle sammen lige lande i det.
Du skriver at det egentlig er gået meget godt. Det er jo i sig selv en præstation – og en glæde.
Og så er der også noget, der er svært. Din søn, som nu er storebror og lige skal finde ud af hvad det egentlig vil sige, reagerer. Nogen gange tager det sig ud som frustration – og måske også som afmagt, eller en følelse af ikke at kunne finde ud af det, hvad enten det så gælder sko, toiletbesøg eller rækkefølgen på bukser og t-shirt.
Som voksne vil vi så gerne forstå. Så vi leder efter årsager og grunde til at ting sker. Hvis vi ikke kan finde dem, bliver vi frustrerede, fordi det så ikke er helt klart for os, hvad vi skal stille op.
Jeg kan læse en frustration ud af dit spørgsmål.: Hvorfor gør han sådan? Hvorfor går han ikke bare ud og tisser, når jeg nu ved at han kan? Hvorfor bliver han så hidsig over den t-shirt?
Måske er der ikke nogen specifik grund til det lige dér. Måske skyldes det ganske enkelt, at det ”tilfældigvis” var lige dér at bægeret flød over, og at han de andre 9 ud af 10 gange lykkedes med ikke at eksplodere. Men lige dér, blev det for meget, og så reagerede han, fordi han ikke kunne andet.
Du kender det sikkert også fra dig selv. Det har været en udfordrende dag, men du er lykkedes med at håndtere det, finde veje udenom udfordringerne og komme videre. Mange gange i løbet af dagen. Og så vælter storebror sit vandglas, og vandet løber ud over det rene tøj, du netop havde fundet til lillesøster, som havde gylpet på sig selv. En situation du har håndteret fint og roligt mange gange før, men lige her knækker filmen for dig, og du får sagt et eller andet til storebror (som du bagefter gerne vil trække tilbage), og mærker tårerene presse på, mens du henter endnu et sæt rent tøj til lillesøster. Måske kan du bagefter undre dig over, hvorfor du skulle reagere så kraftigt på en situation, du ellers håndterer fint. Den gode forklaring er, at der ikke er andre gode forklaringer, end at det bare blev for meget lige dér.
Det samme gælder din søn. Børn samarbejder dagen lang, og jeg er helt overbevist om, at han gør sit allerbedste for at indgå smidigt i familien og opføre sig konstruktivt. Og nogen gange er der så bare ”udsolgt”, fordi det faktisk er en krævende disciplin at lande i sin nye rolle som storebror.
Læs også:
Søskende – Sådan giver du dine børn et godt forhold til hinanden
Den perfekte aldersforskel på søskende
Er I der, mor og far?
Du skriver at han kan blive hysterisk, når han opdager, at han skal tisse, og at han vil have dig med. Du skriver også at du går med, og at du samtidig er træt af det og har svært ved at bevare roen.
I den sammenhæng er der to ting jeg gerne vil sætte spot på.
Din søn er lige nu i en periode, hvor han har brug for lidt ekstra. Selvom lillesøster er sød og han ikke har noget i mod hende som sådan, så kan han godt mærke at hendes blotte tilstedeværelse truer hans adgang til jeres opmærksomhed, hjælp og omsorg. Derfor kan det føles vigtigt for ham at sikre sig adgang, og når han ikke helt er i overskud, kan han komme til at bede om den på en lidt skinger måde.
Derfor vil jeg anbefale jer at give ham mere hjælp, end I plejer i en periode. Og gerne nærmest inden han når at bede om den. Eller i hvert fald inden han når at blive i tvivl om, om han har adgang til den og til jer. Det kan føles som om I skal stå tidligt op for at komme foran ham, og det er egentlig heller ikke særlig belejligt lige nu, hvor I har en lillesøster, der også har brug for jer. Men prøv alligevel at signalere til ham både i ord og i handling at I er der, at I har set hans behov og at I anerkender dem fuldt ud – også selvom han tidligere selv har kunnet gå på toilet, og I måske kan synes, at det er fjollet og unødvendigt, at I skal gå med nu. Han skal nok komme til at kunne det selv igen. Det lover jeg. Men det at blive storebror er som sagt en stor omvæltning, og det kan godt betyde, at han regredierer lidt i en periode.
Slip projektet – og bare vær
Det andet jeg gerne vi invitere dig til er at være opmærksom på dine tanker, når din søn reagerer. Hvad sætter det i gang i dig? Hvad tænker du er din opgave?
Når jeg spørger er det fordi, vi nemt kan komme til at synes, at vi skal ”få det til at gå væk”. Det kan være en stor opgave at sætte os selv på, og det at vi vil noget bestemt med vores børn lige dér, hvor der er allermest blus på, kan få trykket til at stige endnu mere.
Jeg vil derfor gerne invitere dig til at slippe ideen om, at du skal få det til at gå væk, eller få ham til at forstå noget bestemt lige dér. Det du skal og som han har brug for, er at mærke at du er der. Lige nu. Og ikke dér, hvor du gerne vil have ham hen.
Så du skal ikke noget med ham, du skal ikke få ham til noget, du skal ikke forsøge at få noget til at gå væk. Du skal bare være sammen med ham. Også der hvor han er ”hysterisk”. Når han kan mærke at du er der, og at du ikke har noget projekt for med ham, men at du godt kan holde til at han synes noget er svært, så vil hele hans system falde til ro. Og så vil det ”hysteriske” gå over hurtigere. Ikke nødvendigvis hurtigt, men hurtigere.
Og dig – hvad har du brug for?
Du skriver også, at det måske er dig selv, du skal arbejde med. At du ikke magter de situationer så godt som du kunne ønske, og at du komme til at tage din søn reaktioner personligt.
Derfor får jeg straks lyst til at spørge dig: Hvad kan du gøre for at magte det bedre? Hvad er med til at skabe overskud hos dig?
Udover at give slip på at ville noget bestemt med din søn og se det som en personlig fiasko, hvis det ikke lykkes, hvad er så ellers muligt enten at slippe eller sætte i værk for at skabe mere overskud og smidighed for dig og for hele jeres familie?
Men mine briller på er det vigtigste lige nu at skabe ro og tryghed for jer alle. For lillesøster, for dig og for det nyudklækkede storebror. I står alle sammen i en situation som er ny og som derfor kræver noget nyt af jer. Og derfor kan det give god mening at vælge sine kampe og sit konfliktmateriale med omhu lige nu. I den sammenhæng kan én af de muligheder, jeg kan se, være at I (i en periode) giver jeres søn den mængde mor han beder om, og i samme omgang giver lillesøster og far mulighed for at knytte et tæt bånd.
Det er ikke det samme som, at jeres søn skal bestemme og bare skal have sin vilje, og at du skal følge hans mindste vink. Det handler derimod om at se bagom hans adfærd på ydersiden, og se hvad han har brug for på indersiden. Han reagerer på, at den mor som altid har været tæt på ham, og som har været en tryg base i en verden, der byder på mange indtryk, nu føles lidt længere væk og optaget af noget andet end ham. Derfor kalder han (lidt desperat) på dig. Og derfor kan det skabe ro for jer alle, hvis du/I i en periode lader ham vide tydeligt, at du er der for ham.
Han skal selvfølglig lære at give plads til lillesøster og give lidt mere slip på dig på sigt. Men man lærer ikke særlig godt, når man er bange, så derfor skal I først have ro på den ængstelighed, han har for at miste dig (helt eller delvist). Derefter, når han er lidt mere erfaren i rollen som storebror, kan I gå i gang med at træne lidt mere adskillelse i små bidder.
Læs også : Søskendejalousi – hvad er det og hvordan håndterer jeg det?
Det er ikke synd for lillesøster – og heller ikke for storebror
Det kan lyde som hårdt arbejde for jer som forældre, fordi der er mange behov der skal dækkes lige nu. Og det har du ret i.
Husk på at det er en periode og ikke for altid, at der er så meget blus på begge børns behov.
I den periode kan det hjælpe lidt at huske på, at det ikke er synd for lillesøster.
Hun får ikke det samme som storebror fik, da han var lille. Hun får noget andet. Hun er landet i en familie, hvor hun har en storebror, der på sigt bliver vild med hende, når han blot lige får tid og hjælp til at lande i sin nye rolle. Hun får mulighed for at komme tættere på far, end storebror fik i hendes alder.
Og hun er landet hos to forældre, der allerede er ”uddannet” i at have en baby, og kan en hel del af det på rygraden. Og det er både godt og smart, for det er første gang, I står med et barn der skal lære at blive storebror, og det skal I selvfølgelig bruge lidt krudt på.
Endnu en gang tillykke med lillesøster – og med storebror!
Bedste hilsner
Heidi
Skriv din kommentar