Når tankerne om en skilsmisse melder sig, ruskes der op i alt det, vi ikke skænker en tanke til daglig, når hverdagen bare kører derudaf og praktikken fungerer. For hvis vi nu bliver skilt – hvem skal så bo hvor? Og kan det overhovedet hænge sammen økonomisk? Hvordan deler vi vores ting og penge? Hvad med børnene? Og hvis din partner bliver gift igen, går arven så til den nye mands/kones børn i stedet for til jeres?
I en skilsmissesituation er der nok at forholde sig til, og det kan føles uoverskueligt at finde rundt i paragraffer, regler for kassekreditter og boligforeninger med lange og endnu længere ventelister.
Cecilie Mieth er advokat og deler her sin faglige ekspertise om arveret, og hvilken rolle den spiller i forbindelse med skilsmisse. Så behøver du ikke længere være i tvivl om den del, og kan i stedet bruge lidt mere energi på omsorg for små og store sårbare hjerter.
Læs også Cecilies gæsteblogindlæg om børnetestamente her.
Hvad sker der med arven efter mig, hvis jeg er blevet skilt?
Står du foran en skilsmisse, kan der være mange juridiske spørgsmål, der trænger sig på. Blandt alle spørgsmålene kan du også gøre dig tanker om, hvad der nu skal ske med arven efter dig. Har du oprettet et testamente sammen med din (tidligere) ægtefælle, så vil dette formentlig bortfalde, og der kan derfor opstå spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at oprette et nyt.
Inden vi kaster os ud i mere specifikke spørgsmål, så er der nogle helt generelle ting, som vi er nødt til at vide noget om først.
I Danmark har vi en arvelov, som bestemmer reglerne for arven efter os, når vi dør. Helt generelt kan det siges, at arven efter os deles op i tvangsarv og friarv. Loven bestemmer, hvem der skal arve tvangsarven (hvis vi efterlader os tvangsarvinger), mens vi selv kan bestemme, hvem der skal arve vores friarv. Dine tvangsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn osv. og din ægtefælle.
I nedenstående tager vi udgangspunkt i, at du ikke har oprettet testamente, ligesom vi kun tager udgangspunkt i arven efter dig. Vi ser altså bort fra, hvad der sker med arven efter din ægtefælle eller en ny ægtefælles arv.
Hvem arver mig efter en skilsmisse?
Dør du, mens du fortsat er gift, vil din ægtefælle arve alt efter dig. Har I børn, vil din ægtefælle arve halvdelen, og dine børn skal deles om den anden halvdel. Er du gift, vil der, inden arven bliver fordelt, først skulle laves en bodeling, som ved en skilsmisse.
Hvis du er fraskilt og ikke har børn, så har du heller ingen tvangsarvinger, og du kan oprette et testamente, hvor du frit bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Er du fraskilt med børn, så er børnene nu dine eneste tvangsarvinger, og opretter du ikke testamente, så vil dine børn arve alt efter dig.
Arver min børn mindre efter en skilsmisse?
Nej tværtimod – som beskrevet ovenfor, så er dine børn efter en skilsmisse dine eneste tvangsarvinger, og de eneste, der vil arve efter dig.
Arver mine børn efter mig, hvis jeg bliver gift igen?
Hvis du bliver gift igen, så er arvesituationen nøjagtig den samme, som da du var gift med den anden forælder til dine børn. Din nye ægtefælle arver alt efter dig. Har du børn, vil din nye ægtefælle arve halvdelen, og dine børn skal deles om den anden halvdel. En væsentlig forskel på, at være gift med den anden forælder til sine børn og en ny ægtefælle er, at man kun kan sidde i uskiftet bo efter den anden forælder til sine børn.
Flytter du sammen med en anden, uden at I gifter jer, får I ikke arveret efter hinanden. I vil derfor være nødt til at oprette et testamente for at komme til at arve efter hinanden.
Arver min nye partners børn efter mig?
Gifter du dig igen, og har din nye ægtefælle børn, så vil disse børn – som populært sagt bliver dine stedbørn – ikke have arveret efter dig. Det er derfor fortsat den samme situation, der gælder, som hvis du gifter dig igen, og din nye ægtefælle ikke havde børn; din nye ægtefælle arver alt efter dig.
Har du børn, vil din nye ægtefælle arve halvdelen, og dine børn skal deles om den anden halvdel. Det samme gælder for din nye ægtefælle – uanset om din nye ægtefælle har børn eller ej – så vil arven efter ham eller hende ikke gå til dine børn.
Kan jeg gøre noget for at ændre arvefølgen?
Du kan gøre meget for at ændre på fordelingen af arven efter dig ved at oprette et testamente. Udgangspunktet er, at du kan testamentere hele din friarv – som er ¾ – til lige dem, du har lyst til. Derimod er tvangsarven – som er ¼ – bundet til dine tvangsarvinger, som er din ægtefælle og børn.
Har du ingen tvangsarvinger, er hele arven efter dig friarv, og du kan bestemme over den, som du vil.
Dog kan det kun ske, hvis du opretter et testamente. Der findes utallige sider på internettet om testamenter og arv. De kan være gode til at give et indblik i, hvad der er af muligheder, men det er dog min klare anbefaling, at du retter henvendelse til en advokat, hvis du skal have lavet et testamente.
Cecilie Mieth, advokat
Retsadvokaterne i Roskilde
Læs også:
Sådan undgår du at blive skilt
Skal jeg gå fra ham?
Min kæreste er utro – hvad skal jeg gøre?
Hvordan fortæller vi vores børn, at vi skal skilles?
Parterapi i Århus
Skriv din kommentar