Søskendekærlighed – hvad er det egentlig for en størrelse?
Relationen mellem søskende er noget, der optager mange af de forældre, jeg arbejder med. Naturligt nok.
En hurtig google-søgning på søskendekærlighed viser, at der florerer en hel del myter og misforståelser, om hvad søskendekærlighed er, hvordan den ser ud, og hvad der har betydning for, om den vokser eller visner.
I artiklen her kører jeg begrebet søskendekærlighed en tur gennem myte-maskinen og hjælper dig med at skille sandt fra falsk.
Søskendekærlighed opstår nemmest, hvis der er den rigtige aldersforskel mellem børnene. Falsk!
En af de store myter om relationen mellem søskende er, at der findes en perfekt aldersforskel på søskende. Der er forsket en del på området, og der er ikke noget, der peger entydigt på, at en bestemt aldersforskel skulle være en sikker vinder.
Hvad der derimod er belæg for er, at det kræver noget forskelligt af forældrene at skabe gode vilkår for at søskendekærlighed kan opstå, næres og vokse alt efter om, der er 1, 3, 7 eller 14 år mellem børnene i familien.
Hvis man får børn med relativt lille aldersforskel, vil udfordringen helt overordnet være, at de to børns behov er mere eller mindre ens, og at det kan være temmelig krævende for forældrene, mens de er helt små. Det barn, der i en alder af 12-18 måneder bliver storebror eller storesøster, er stadig lille og har stadig mange behov, som det har brug for at få opfyldt hos forældrene. Det ældste, men stadig lille barn, vil lettere kunne føle sig tilsidesat eller mindre vigtig, end det lille nye barn, som forældrene naturligt vil være mere orienteret imod.
Får man børn med så lille aldersforskel, kræver det en ekstra bevidsthed hos forældrene om ikke at stille større krav til det største barn, end det reelt kan honorere. Hvis det største barn føler sig overset og tilsidesat pga den mindre søskende, betyder det selvfølgelig noget for betingelserne for søskendekærlighed nu og på sigt.
Er der derimod relativt stor alderforskel på børnene i en familie kan den modsatte udfordring opstå; nemlig at børnene på ingen måde har de samme behov, og at deres individuelle behov måske ligefrem kan komme til at stå i vejen for hinanden.
Udfordringen for forældrene er her at hjælpe børnene til at få øje på hinanden, selvom de måske ikke umiddelbart kan se, hvad de har tilfælles eller kan bruge hinanden til.
Det kan udløse mange konflikter, når lillebror på 2 hele tiden ødelægger storesøsters fine opstilling af Lego Friends eller neglelakudstillingen. Ligesom storebror kan få nok af lillesøsters uforbeholdne beundring af ham, der betyder at han ikke kan få lov at være alene – hverken med sig selv eller med vennerne.
Enhver aldersforskel har sine fordele og sine udfordringer, og det er forældrenes opgave at have opmærksomhed på hvert enkelt barns behov, og samtidig hjælpe børnene med at få øje på hinanden.
Der findes (desværre) ikke nogen perfekt aldersforskel, som i sig selv er garanti for masser af søskendekærlighed.
Læs også:
Søskende – sådan giver du dine børn et godt forhold til hinanden
Den perfekte aldersforskel på søskende
Søskendekærlighed opstår af sig selv. Sandt og falsk!
Stærke relationer opstår ikke bare ud af det blå. De næres af den energi og det nærvær, vi investerer i dem. Og skal de blive ved med at være stærke, kræver de, at vi vedligeholder dem og bliver ved med at investere i dem. Vi skal bruge tid sammen, lytte, give, modtage, rumme, spejle og føle os trygge.
Når man er søskende, har man et lille forspring, når det kommer til relation. Det at være født ind i et unikt fællesskab er en gave, og det giver en følelse af at høre sammen og have noget særligt til fælles. Søskende bruger naturligt meget tid sammen hver eneste dag, og det i sig selv er benzin ind på relationskontoen.
Derudover er vi naturligt disponerede til at have en særlig omsorg for dem, vi identificerer os med, og som vi hører sammen med. Det er en helt urgammel biologisk ”os og dem”-mekanisme, som er med til at sikre vores overlevelse ved at holde os orienteret med vores klan og slægtninge.
Når det så er sagt, er det vigtigt at understrege, at vi som art er er sociale, dynamiske og påvirkelige væsner, og derfor er ingenting givet for evigt af sig selv.
Så blot fordi vi er født ind i et fællesskab og en potentiel mulighed for ganske særlige og stærke relationer, er der ingen garanti for søskendekærlighed. Vi skal stadig investere og vedligeholde. Hele livet.
Så ja, grundlaget for at søskendekærlighed kan opstå af sig selv er givet naturligt til os alle sammen. Og nej, vi kan ikke bare læne os tilbage og tænke, at naturen helt selv sørger for ”det der søskendekærlighed”.
Søskendekærlighed er kun ”ægte”, hvis vores børn ikke har konflikter. Falsk!
Lad mig bare aflive den helt hurtigt, kort og kontant.
Kærlighed og konflikter er ikke modsætninger. Tværtimod! Vi har de største konflikter med de mennesker, vi elsker mest, og som har den største betydning for os – fx vores søskende.
Konflikter en naturlig del af at være i relation. Grundlæggende er en konflikt blot udtryk for, at to behov / holdninger / interesser mødes og umiddelbart ikke kan forenes. Det sker hver eneste dag for os alle, og det er der i sig selv ikke noget farligt i.
Konflikter er naturlig og sunde, og de er bl.a. med til at lære os og vores børn hvordan verden hænger sammen, at vi kan have forskellige behov til forskellige tider, og at det er muligt at finde en fælles vej fremad.
Ægte søskendekærlighed er fuld af konflikter. Og af forsoning, læring og udvikling.
Læs mere her: Konflikthåndtering børn – Sådan gør du
Søskendekærlighed har de bedste vilkår, hvis jeg behandler mine børn helt ens. Sandt og falsk.
At behandle sine børn lige er ikke nødvendigvis at behandle dem ens. Det er en stor misforståelse, at man skal behandle sine børn ens for at behandle dem retfærdigt. Rigtig mange forældre farer vild her.
Forskningen peger på, at noget af det værste for selvværdet og for søskendekærlighed, er følelsen af at vokse op i skyggen af en søskende. At en eller flere søskende altid måtte mere, fik mere ros, fik flere gaver, var meget sjovere, gjorde alting mere rigtigt osv. Det gør ondt i hjertet at føle sig udenfor og mindre værd.
Måske kender du selv fornemmelsen fra da du var lille, og er derfor ekstra opmærksom på ikke at gøre forskel på dine børn.
Men hvis dine børn er som børn er flest, er de forskellige fra hinanden, og dermed har de forskelige behov.
Nogen har brug for meget kontakt, opmuntring og støtte – andre har brug for at du viser tillid til, at de selv kan. Nogen børn trives med mange legeaftaler – andre er mere orienterede mod at hygge sig alene eller sammen med dig. Nogen har brug for meget kropskontakt, andre har brug for mange ord. Nogen kan fordybe sig i timevis i en bog eller et kreativt univers – andre trives med meget kropslig aktivitet og fysiske udfordringer.
Hvis du altid giver det samme til dine børn, hvad enten det er i form af opmærksomhed, aktiviteter, materielle ting, pligter eller privilegier, risikerer du at ramme skævt i mindst halvdelen af tilfældene. Samtidig kan du være med til at gøre dine børn meget optagede af milimeterdemokrati, selvom din hensigt var at støtte op om deres søskendekærlighed.
Læs også artiklen “Det er da synd for barnet” – om retfærdighed og forskelsbehandling.
Et dårligt søskendeforhold i barndommen, betyder et dårligt søskendeforhold som voksne. Sandt og falsk.
Det er sandt at mange af vores grundlæggende opfattelser af os selv, af relationer og af verden generelt grundlægges i barndommen. Derfor er karakteren af vores søskenderelationer i barndommen selvfølgelig ikke uden betydning for kvaliteten af relationer og omfanget af søskendekærlighed i voksenlivet.
Samtidig er vi som mennesker dynamiske, og vi kan, hvis vi vil og tør, udvikle os hele livet i gennem.
I psykologkredse er er der et ordsprog eller udtryk, der siger ”Det er aldrig for sent at få en god barndom”. På samme måde er det aldrig for sent at få en god relation til sine søskende.
Selvom der måske ikke har været de bedste vilkår for søskendekærlighed i barndommen, er det på ingen måde umuligt at invitere den indenfor i voksenlivet.
Rigtig god fornøjelse!
Bedste hilsner
Heidi Agerkvist – Familiepsykolog
>> Læs også artiklen: Søskendejalousi – hvad er det og hvordan håndterer jeg det?”
Skriv din kommentar