Kom vi skal rydde op (igen) – og det bliver fedt!

Guide til at rydde op – uden at kede dig ihjel før, under og efter

Rydde op? KEDELIGT!! tænker de fleste, når tankerne falder på at rydde op. Det tager tid og energi og føles dræbende og som spild af tid – for det kommer jo igen og igen.

Så hvordan skulle det kunne være fedt at rydde op?

I mit seneste indlæg gav jeg dig en simpel metode til at rydde op. Læs mere om den her, hvis du ikke allerede har slugt indlægget og er i gang med at skabe luft og plads og hverdagslykke hjemme hos dig selv.

I dette indlæg vil jeg invitere dig hjem til mig og min familie, for vi har lige været turen igennem. Vi har ryddet op og ud, så englene sang, og jeg har trukket et par indsigter og overraskelser fra den proces ud til dig, der gerne vil i gang.

I det næste indlæg får du inspiration til områder i dit liv, hvor du med fordel også kan rydde op og rydde ud, og kaste et bevidst og kritisk blik på hvad der skal have adgang til din tid, dit fokus og din energi.

Rydde op eller rydde ud?

Vi har været der før hjemme hos os. Mange gange. Og jeg elsker det. Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er rigtigt. Jeg elsker ikke at rydde op, som i: Tømme opvaskemaskinen og rydde køkkenbordet, lægge alle de ting på plads, mine børn efterlader rundt omkring, samle dimser sammen og finde ud af hvor de ligger smart, så jeg ikke skal flytte på dem igen om lidt. Den slags er lidt kedeligt.

Men jeg elsker at rydde op i betydningen rydde ud. Eller i betydning: Tage bevidst stilling til hvad der skal have en plads i mit liv og min hverdag. Hvad jeg gerne vil omgive mig med, og hvad der ikke giver værdi. Hvad der skal have adgang til mig tid, mit fokus og min tid.

Den proces har jeg gennemgået ca hvert halve år de sidste mange år. Der har vi kastet et kritisk blik ind i alle skabe og skuffer, på hylder og vindueskarme, i skur og loftrum, og så har vi sagt farvel til en del ting.

Et par af de bærende principper i den sammenhæng har været: Det vi havde glemt vi havde, og det som vi ikke har brugt i løbet af det sidste års, kommer vi nok heller ikke til at bruge det næste år. Farvel!

På den måde er vi en trænet oprydningsfamilie. Vi har de sidste 10 år boet relativt småt, antallet af familiemedlemmer taget i betragtning, og vi har haft meget sparsom plads til decideret opbevaring. Så på en måde har vi været nødt til hele tiden at rydde op, rydde ud og tage kristisk stilling til, hvad der skulle have del i den plads. Derfor røg barnevognen også på DBA dagen efter, at vores yngste stoppede med at sove lur. Så blev det nemlig straks lidt nemmere at vaske tøj, for nu kunne lågen til vaskemaskinen åbnes uden videre ballede og rykken rundt på store vogne i et meget lille rum. Det var alligevel meget rart 🙂

En flytning er en helt oplagt anledning til at rydde op og ud

Vi er for nylig flyttet. Selvom vi i den forbindelse har fået flere kvadratmeter, har vi fået færre rum og ikke mere oplagt opbevaringsplads. Så det var stadig relevant for os at have så få ting som muligt med os.

Og så er sådan en flytning også bare en oplagt mulighed for at kigge på de ting, man omgiver sig med og spørge sig selv, om de er vigtige nok til at få en plads i det nye livskapitel.

Så vi gik i gang. Med højt humør og god energi – ved udsigt til lige om lidt at have frigivet endnu mere energi og skabt overblik og enkelhed. Igen. Man kan blive helt afhængig. Selv af at rydde op.

Som sagt har vi gjort det mange gange før, men denne gang var jeg alligevel klar til at tage et skridt videre.

En simpel metode til at rydde op og rydde ud

Som jeg beskrev i mit seneste indlæg, faldt jeg over en både simpel og meningsfuld metode til at rydde op og rydde ud, som jeg prøvede af i denne omgang. Kon Mari metoden, som den hedder, bygger kort fortalt på princippet om at tage stilling til hver enkelt af sine ting, kategori for kategori, og så beholde eller skille sig af med dem, alt efter om tingen vækker glæde i dig, og/eller om du har brug for den.

Et øjebliks uoverskuelighed

3-2-1 i gang. Jeg tømte vores tøjskab helt og lagde alt tøjet i en bunke på sengen.

Og lavede en kop kaffe.

For allerede der, så det hele lidt voldsomt ud.

Det sjove er, at jeg altid har haft en følelse af ikke rigtig at have noget ordentligt tøj. Ikke noget der var smart nok i hvert fald. Jeg har sjældent følt mig velklædt, og i ungsdomsårene hørte jeg helt klart ikke til de smarte piger, og den følelse har hængt ved længe. Jeg havde heller ikke rigtig nogen penge at shoppe for, eller nogen forældre der sponsorede noget. Og jeg synes det der shopping var svært. Jeg kunne aldrig rigtig finde noget, og endte altid med bukser, der var for korte (lige præcis den del er stadig en udfordring, når man er 1.88). Et langt stykke tid var min strategi at kigge på dem, jeg synes var smarte, og så købe noget der lignede det, de havde på. Men altså…. du kan næsten regne ud hvor god en strategi det var…. Det så jo bare ikke ud på samme måde på mig.

Jeg følte mig tit kikset og meget lidt fiks. Jeg følte mig fattig og utjekket. I det hele taget var hele det felt omkring tøj og mode og shopping og stil osv ret tungt for mig. Sådan en nedadgående energi og et stort stempel, der sagde noget i retning af ”usmart”, og nærmest uværdig til at være med i det gode selskab af dem, der havde styr på den slags. Der er stærke kræfter i den slags selvbilleder. Dem ville jeg egentlig også gerne rydde op i, når jeg nu var i gang.

Noget tøj  må jeg jo alligevel have skrabet sammen gennem tiden, for nu lå der jo et mindre bjerg på min seng. Og jeg besluttede for at gå i gang på en ”skær helt ind til benet”- måde. Mit fokus var skarpt rettet imod: Jeg vil kun flytte det med ind i det nye hus, som jeg bruger, og som jeg kan lide.

Kon Mari metodens metode er at røre ved alting, og mærke om det vækker glæde. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde en lille smule forbehold mod at skulle røre ved alting og så mærke om det ”vækkede en gnist af glæde”, men jeg gik i gang alligevel. Og blev overrasket. For hvis man bare lader sin modstand passe sig selv og overgiver sig til processen, så er det meget nemt at mærke om noget vækker glæde eller ej. Overraskende nemt.

Hej hej – videre i systemet med det her

Jeg tror det tog 10 minutter at komme igennem det, der lignede en lille bjerg til at starte med. Og jeg blev glad af det.

Hurtige beslutninger og så bare videre. Ud med ting der ikke passede, var for korte, strammede ubehageligt om halsen, havde ærmer der føles irriterende (uanset hvor smuk skjorten i sig selv var), ting jeg ikke havde brugt i et år eller mere. Sko, bælter, tasker fik samme tur. Aaaaahhh!

Tilbage var nu det tøj jeg kan passe, som klæder mig, og som jeg føler mig godt tilpas i. Og kun det. Så når jeg kigger ind i mit skab nu, ser jeg kun lækre sager, som passer, og som jeg føler mig velklædt i. Helt ny og meget lækker fornemmelse! Og tankevækkende at man kan føle sig rigere af mindre.

Her blev det svært at rydde op

Helt overordnet var det meget nemt at mærke, hvad der skulle blive, og hvad der skulle videre. Både når det gjaldt tøj, og senere de andre kategorier. Og så var der et par steder, hvor det ikke stod helt så klart.

Det var:

☆ Når noget havde været dyrt, da jeg købte det
Især hvis jeg faktisk ikke rigtig havde haft råd til det på det tidspunkt. Det føltes forkert at skille mig af med det. Som om jeg sløsede med noget. Eller at jeg burde være glad for det, når jeg nu havde investeret så mange penge (som jeg ikke havde) i det. Kan man så godt stritte det ud, blot fordi man pludselig synes at det med at rydde op og rydde ud er det nye sort?

Det bøvlede lidt, indtil jeg fik mindet om det spørgsmål, det hele handler om: Giver det værdi for mig nu? Har jeg brug for det? Gør det mig glad?

Næ. Godt, videre.

☆ Gaver
Må man godt give noget væk, man har fået i gave? Det gjaldt ikke så meget tøj, men mere nips (Kähler vaser fx) og køkkenting. Hvis du hører Mads og Monopolet ved du, at det er et spørgsmål, der optager en del mennesker. Må man godt give noget væk, som man har fået af en anden? Kan man tillade sig det?

Folk er ude i alle mulige kreative løsninger, som at stille tingene frem / hænge billederne op / bruge de bestemte kopper, når gavegiverne kommer på besøg, og så ellers lægge det tilbage under sengen, når de er gået. Det bliver også lidt anstrengende i længden…

Jeg repeterede den del af Kon Mari bogen, der handler om gaver, og som siger (frit citeret): Ingen gavegiver kan have haft intention om, at modtageren skal beholde noget, som ikke gør ham/hende glad. Det gør heller ikke gavegiveren glad.

Og så sagde jeg farvel til et par småting, som jeg havde beholdt af pligt.

☆ Hvad nu hvis….?

Et tredje sted, der der drillede lidt var ”Hvad nu hvis”- kategorien. Hvad nu hvis jeg/vi får brug for den her?

Det gjaldt de mere specielle køkkenting, man kun bruger til meget særlige retter eller opgaver. Hvad nu hvis jeg får en pludselig trang til at lave crème brûlée, og så ikke længere har den der lille gasbrænder, som jeg købte for 8 år siden, fordi jeg skulle lave crème brûlée (hvilket jeg så i parentes bemærket ikke har lavet en eneste gang siden)? Eller hvad med de der dutter til at sprøjte flødeskum på kager i smarte mønstre -selvom jeg ikke har selve sprøjteposen mere. Den lugtede nemlig af sur karkuld og røg ud. Men man kan jo bare bruge en frysepose, man klipper til, Heidi.  Ja, og hvor mange gange er det så lige jeg har fået klippet et hul i en frysepose i præcis den rette størrelse, så dutten ikke ryger med flødeskummet ud på på lagkagen, når jeg begynder at trykke? Nul gange. Ud med de dutter.

Det samme gjaldt brugsanvisninger vi aldrig har kigget i, men gemt pr automatik, en hel del ting fra skuret (rester af byggematerialer og en del mærkelige dimser), som man jo liiiiige kunne få brug for, hvis man skal lave et eller andet lille projekt engang. Og det er jo rigtigt. Men måske kunne vi lige kigge på mængden af materialer, vi skal gemme til situationer, der måske aldrig opstår.

Og så husker jeg mig selv på, at man kan finde rigtig mange ting billigt og nemt på DBA eller loppemarkeder eller facebook. I det lys kan det aldrig blive en rigtig katastrofe at have sendt noget legetøj eller noget keramik, eller nogle brædder videre i systemet.

Kunsten at rydde op i bøger

Jeg elsker bøger. Jeg elsker alt, der har med papir at gøre. Ikke desto mindre har jeg løbende afviklet bøger, og jeg har senest sorteret 100+ bøger fra på 2 minutter.

Jeg kan godt mærke suset gå gennem internettet nu. Kan man det?? Må man det???

Det er som om, bøger er en kategori helt for sig selv. De har deres egne regler. Nærmest som om de er hellige og skal gemmes for altid. Et rigtigt hjem har en kæmpe bogreol. Eller…

En dag faldt snakken med en klient på de bøger, jeg har stående i klinikken. For sjovt nok var jeg også ved at kigge på, hvilke jeg gerne ville beholde der. Hvilke der skaber værdi, og hvilke der bare står.

Min klient sagde noget som bed sig fast. Han sagde: Hvor tit læser man en bog to gange? Og hvorfor så egentlig gemme den. Sådan en bogreol bliver mest af alt et mausolæum af bogstaver, man har glemt betydningen af.

Kon Mari anbefaler, at man siger tak til tingene for at have udført deres funktion, inden man skiller sig af med dem. Igen lidt i den spirituelle lejr, men i kombination med min klients ord, gjorde det at det pludselig blev meget nemt at se, hvilke bøger der skulle med ind i det nye kapitel i vores liv. Det skulle de bøger jeg har læst to eller flere gange, dem jeg har lyst til at læse igen, dem jeg bruger (kogebøger, strikkeopskrifter), dem der gør mig glad eller på anden måde giver værdi, og dem der har affektionsværdi, som fx min fars gamle skolebøger, der bliver vigtige for mig at gemme, fordi han er død nu.

Resten har udført deres funktion; nemlig at berige eller underholde mig i det tidsrum, hvor jeg læste dem, og derfor kan de komme videre til nogen andre, som de kan berige og underholde.

Simpelt. Bæredygtigt. Rent. Rart.

Gør det hyggeligt at rydde op

– om alle papirer fra banken og fra SKAT

Jeg tog en dyb indånding og brugte et par sommeraftener på at gennemgå de mange ringbind med voksenpapirer – altså dem fra bank og SKAT og forsikringer, attester og beviser, en mappe pr barn med papirer fra graviditet, fødsel, læge, vaccinationer, institutioner, tegninger og fritidsaktiviteter, papirer vedr hussalg, skøder osv, og en masse kvitteringer, som var vigtige at gemme engang, men som for længst var forældede.

De der mapper har været nogen af dem, jeg tænkte jeg altid lige kunne kigge på, men som jeg aldrig rigtig nåede til – opdagede jeg. For det var tiltrængt.

Det lyder kedeligt, men det var faktisk superhyggeligt. Jeg sad på trappen til min mands anneks i vores gamle have, hørte funkmusik og drak en sommersjus, mens jeg gik gennem den ene mappe efter den anden og fjernede kontoudtog og gamle simkort og invitationer til forældremøder i ældste barns vuggestue (hun er 14 nu), mens min musikermand hyggede sig med at rydde op i alt sit musikergrej skruede guitarophæng ud af væggen og pakkede flere flyttekasser. 20% af indholdet i mapperne fik lov at blive. Resten røg ud.

At rydde op – en gang for alle

Denne gang gik vi virkelig i bund med alting. Tog julepynten ned fra vores lillebitte opbevaringsloft ned en varm varm sommerdag, og rørte ved alting. Og sagde farvel til en hel del, som vi bare har taget frem og stillet tilbage de sidste mange år – uden at tage det op af kassen.

En stor stak studieopgaver og – noter røg også ud. Nu var jeg klar til at slippe. Igen var det ”hvad nu hvis jeg får brug for dem her”, der spøgte. Men nu er det 12 år siden jeg forlod universitetet, og hvis jeg ikke har haft brug for det indtil nu, vil jeg nok også hellere finde noget mere opdateret materiale, hvis jeg vil fordybe mig i et specifikt emne nu.

Jeg er opdraget til at tænke i ”livrem og seler” og til at sikre sig, for man ved aldrig, hvad andre kan finde på, og så gælder det om at have beviser og argumenter klar. Det spiller helt klart også ind på min ”hvad nu hvis”, selvom jeg efterhånden har fået aet den del så meget, at den er blevet rolig, og kun stikker snuden frem ind imellem nu.

At rydde op en gang for alle er nok lidt en illusion. For om et par år mere har noget af det, vi har gemt i denne omgang opfyldt sin funktion og giver ikke længere værdi. Og skal vi vi rydde op og rydde ud i mapper og skuffer igen. Men det bliver meget nemt, nu hvor vi har været helt i bund i denne omgang. Måske er det som er ”en gang for alle” mere det at træffe et valg om, hvem der bestemmer, hvad du skal omgive dig med. Hvad der skal fylde og have plads og adgang til din energi, tid og fokus. Hvilke principper du vil indrette dit liv og dit hjem efter.

Men hvorfor rydde op – man kan jo bruge tiden på noget andet?

Ja, det kan man. Og hvis du hellere vil det, så gør det.

Jeg er bare vild med den klarhed og renhed det giver at vide, at jeg kun omgiver mig med ting som jeg reelt har brug for, og som gør mig glad. Der er god energi i aktivt at vælge til og fra, hvad der skal have en plads i mit liv og min hverdag, hvor der i forvejen er rigeligt, der kæmper om pladsen. Det gør mig ganske enkelt glad at vide, at det er sådan det er. Og der er en snert af luksus over det. Det var fedt at pakke flyttebilen og vide at den var renset for unødvendige ting, for pligt og burde, og for støj, der kan sluge energi i vores nye livskapitel.

Paradoksalt nok, kan det at omgive sig med færre ting, og kun de bevidst tilvalgte ting, føles som ikke at nøjes. Ikke at gå kompromis. Men kun at have truffet gode valg og ikke lade sig forstyrre af noget, der ikke længere giver mening eller værdi, eller som andre synes man skal have i sit liv.

At nøjes er netop at ikke-nøjes

For mig er det en kæmpe lettelse at slippe ideen om, at jeg har brug for mere. Det har jeg faktisk ikke. Jeg har ikke brug for at købe mere for at blive lykkelig. Det gør mig simpelthen ikke glad at gøre. Jeg har lige præcis det, jeg har brug for, og det giver ro og plads indeni og udenpå at lande i det. Det lyder helt ulækkert helligt, kan jeg godt høre. Det er det ikke. Det er sådan jeg har det. Og det er en kæmpe befrielse bare at stå ved. Jeg har aldrig været den store shopper, men har et eller andet sted altid tænkt, at det var det rigtige at være. Det behøver jeg så ikke at traske mere rundt og føle mig forkert i nu.

Det smitter…..

At rydde op på denne måde gør også, at der bliver plads til at se og mærke, hvad det hele i virkeligheden handler om. Hvad giver mening for dig? Hvad skal du gøre mere og mindre af? Hvad skal fylde i dit liv. Også på andre planer end det der handler om fysiske ting.

Så bliv ikke overrasket hvis sådan en oprydning på det fysiske plan, sætter gang i en lignende oprydning på det mentale plan.

I næste indlæg, som er det tredje i rydde op – miniserien, får du inspiration til andre områder i dit liv, hvor du kan rydde op og rydde ud, med klarhed og mere hverdagsglæde – måske endda lykke – som resultat.

God rydde op-fornøjelse
– Heidi 

Relaterede…

Børnetestamente – hvorfor og hvordan? Jeg holder af hverdagen – eller gør jeg? Mit barn trives ikke i skolen – hvorfor? Kunsten at sætte grænser for børn