Når børn er kilde til alvorlig stress

Gæsteblog af Birgitte Sølvstein
Psykolog med speciale i stress 

Aviser og dagblade er fyldt til randen med gode råd om, hvordan man som familie undgår stress, og ofte skydes børnefamilier i skoene, at de bare selv må planlægge og prioritere sig til en hverdag, der hænger bedre sammen. Og ikke er ondt ord om planlægning og prioritering, men nogle gange handler familiestress om noget andet og mere end, hvor gode vi er til at sortere ud i fritidsaktiviteter, styre brugen af iPads eller om far eller mor arbejder for meget.

Ikke at almindelig familiestress ikke er et problem, for det er den. Altså den stress, der opstår, når vi skal tilgodese både egne, partnerens, børnenes og arbejdspladsens behov og rent praktisk og med nogenlunde ro i sjælen få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er ikke for ingenting, at mødre til små børn er den mest stressede befolkningsgruppe her i Danmark.

Så er der de situationer, hvor børn er kilde til ekstraordinær eller endda ekstrem stress. Det kan være, du er i en situation lige nu, hvor du drømmer om at bekymre dig om almindelige ting, som hvor lang tid, de må spille på iPad’en, eller om de nu får lært nok i skolen. Hvis det er dig lige nu, så håber jeg, du kan bruge den viden, jeg her giver videre.

Dette indlæg handler om, hvordan man håndterer alvorlig stress, der skyldes børn. Det gør jeg med udgangspunkt i mine års erfaring som psykolog med speciale i stress, men også på baggrund af mine personlige erfaringer med stress på grund af et sygt barn. Når det er et vigtigt emne at tage op, er det fordi der i mine øjne nogle gange er en tendens til, at vi taler utroligt meget om arbejdsmæssig stress og også taler om stresshåndtering på en måde, som giver mening på papiret, men som ikke tager højde for det virkelige liv.

Mest af alt, mener jeg det er vigtigt at tale om børn som kilde til alvorlig stress, fordi vi nemt kommer til at undervurdere den følelsesmæssige, praktiske og sociale belastning, børn nogle gange kan udgøre.

Børn kan være kilde til alvorlig stress

Børn kan udgøre en væsentlig stressfaktor, og nogle gange er den kæmpemæssig.

Der kan være mange årsager til, at børn ender med at være en væsentlig stressfaktor, men ofte er det fordi de er:

• alvorligt syge
• født med eller erhverver sig et handicap
• har adfærdsproblemer
• har følelsesmæssige problemer
• har været udsat for noget traumatisk
• har andre store udfordringer som fx en svær skilsmisse eller tab i familien
• Den mest ekstreme følelsesmæssige stress er selvfølgelig, når vi mister vores børn. Det skriver jeg ikke om her, men det er klart, at det at miste et barn er den ultimative stress og smerte, en mor eller far kan opleve.

Fælles for ovenstående er, at de ofte vil udgøre en enorm stressbelastning for forældrene. Gør de det altid? Nej. Man kan ikke alene bestemme, hvor belastende en situation er ud fra belastningen, fordi vi alle reagerer forskelligt, vi har forskellige mængder af ressourcer tilgængelige, og i det hele tiden er enhver situation unik. Når det så er sagt, så er det som regel noget, der påvirker os meget, hvis vi har særlige udfordringer med vores børn.

3 slags stress

Min erfaring er, at den stress, vi oplever i forbindelse med vores børn groft set kan opdeles i 3 kategorier, og når man tager de 3 i betragtning, kan det være nemmere at forstå, hvorfor problemer omkring børn kan være så belastende.

Følelsesmæssig stress

Den absolut største belastning er for de fleste forældre den følelsesmæssige stress. Når børn kan være kilde til alvorlig stress, er det primært fordi du vil være grebet af stærk følelsesmæssig stress, og det glemmer vi nogle gange, fordi vi lever i et samfund, hvor vi ikke længere er i så umiddelbart kontakt med vores oprindelige biologiske behov. Især som mødre har vi som regel en meget stærk biologisk tilknytning til vores børn, og når tilknytningen eller vores børn trues, reagerer vi med stress på alle tænkelige måder. Min erfaring er, at vi ofte helt undervurderer, hvor stressende bekymringer omkring vores børn er, og også hvor svært det kan være at være adskilt fra vores børn. Der er mange arter og grader af følelsesmæssig stress, og ofte vil man som mor reagere kraftigere end far på grund af den biologiske tilknytning.

Praktisk stress

Dernæst kommer den praktiske stress, der ofte er forbundet med at have et barn med særlige udfordringer, når det kommer til en ekstra krævende hverdag, aftaler med læger eller andre, særlige hensyn der skal tages, mange økonomiske og praktiske ressourcer. Arbejdslivet er måske ikke en primær kilde til stress, men kan hurtigt blive en for stor belastning oveni de ressourcer, man bruger på udfordringer omkring et barn.

Social stress

En anden overset form for stress, når det kommer til udfordringer med børn, er social stress. Vi er sociale væsner og har brug for et fællesskab omkring os. Vi lever i et samfund med mangel på nære fællesskaber, og det er én af grundene til, at vi generelt trives dårligt her i landet. Ofte vil du opleve social stress, hvis du fx har et sygt eller handicappet barn, fordi det kan være sværere i praksis at indgå i sociale sammenhænge og deltage i almindelige aktiviteter, men også fordi det kan være sværere at finde nogen, du føler, du forstår og “hører sammen med”. Det er utroligt vigtigt at finde fællesskab med andre familier, og et godt fællesskab kan værne mod megen stress.

Symptomerne er de samme uanset årsagen

Uanset hvad, så vil stress på grund et barn være en mere kronisk form for stressfaktor end en arbejdsmæssig belastning. Man kan jo ikke holde fri fra sine børn – ikke særligt lang tid ad gangen og ikke sådan helt, og man kan heller ikke bare skille sig af med dem. Derfor gælder der andre spilleregler, når man skal håndtere den stress, børn kan give, og de spilleregler handler om, hvordan man håndterer kronisk stress. Og gæt, hvilken gruppe, man forsker i, når man forsker i kronisk stress; mødre til syge børn!

Derudover er stresssymptomerne jo de samme uanset årsagen. Stresssymptomer er for de flestes vedkommende fysiske til en start (smerter, maveproblemer, træthed, søvnproblemer) for så at blive kognitive og følelsesmæssige længere henne i processen (hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, kort lunte og grådlabilitet).

Det samlede regnskab

Skal man sygemeldes fra sit arbejde, hvis man primært er stresset på grund af noget privat? Det korte svar er ja. Hvis du har alvorlige stresssymptomer, bliver du nødt til at skåne dig selv, der hvor du kan, og nogle gange kan en delvis sygemelding være den eneste løsning for at få tingene til at hænge sammen og for at undgå, at du for alvor bliver ramt af stress. Er du allerede ramt at alvorlige symptomer, så vil du som regel ikke have noget valg – så kan og skal du ikke arbejde i en periode indtil stresssymptomerne aftager tilstrækkeligt.

Hvis dit arbejde ikke er din primære kilde til stress, så overvej dog nøje, om du skal sygemeldes. Ofte kan et godt arbejde beskytte dig på den måde, at det giver dig mulighed for afledning fra dine bekymringer, giver dig et socialt netværk og fordi det at være sygemeldt i sig selv er stressende. På den anden side kan det ofte være vigtigt med i hvert fald en periode på fx 4 uger, hvor du bringer nervesystemet helt i ro, da du ellers kan ende med et stressmæssigt efterslæb, der gør dig sårbar fremover.

Psykolog med speciale i stress – i mere end én forstand

Jeg er psykolog med speciale i stress, men den stress jeg primært har arbejdet med professionelt har været arbejdsmæssig. Jeg har talt med ledere, medarbejdere, sygemeldte, ledige, kontanthjælpsmodtagere, arbejdspladser og kommuner, og det primære fokus har altid været den arbejdsrelaterede stress, og det med god grund. En stor del af den stress, vi oplever her i landet er arbejdsrelateret, og har vi en arbejdsplads, der passer godt på os som hele mennesker, er risikoen for at udvikle alvorlig stress langt mindre. Et godt arbejdsmiljø kan faktisk til en vis grad afhjælpe den stress, man oplever i sit øvrige liv.

Min erfaring gennem årene er blevet, at selvom den primære årsag til stress generelt er arbejdsmæssig, så er der én anden kategori af stressårsager, der også er fremtrædende men overset: stress på grund af børn. Ofte ganske alvorlig stress. Også i mit eget liv har jeg måttet indse, at udfordringer omkring børn kan være en kæmpemæssig belastning, og også, at den kan være svær at tage hånd om.

Jeg er selv mor til to børn, hvoraf det ene har været alvorligt sygt adskillige gange. Det har uden tvivl været det sværeste og mest belastende, jeg har oplevet i mit liv. Jeg gik lidt ned i tid, men arbejdede ellers i adskillige år som de fleste uden at overveje det nærmere og uden de helt store problemer. Som tiden gik kunne jeg godt mærke, at for hver ”omgang” vi var igennem med hospitalsindlæggelser og diverse blev det sværere at fungere optimalt arbejdsmæssigt. Men igen, jeg var glad for mit arbejde, og da det ikke var her, den primære kilde til stress lå, havde jeg svært ved at se, hvad jeg skulle gøre anderledes.

Jeg overvejede ikke for alvor, at vi i familien havde brug for en radikalt anderledes tilgang til dagligdagen og så heller ikke, at jeg selv stille og roligt var ved at køre mig selv i sænk. Det er jo også altid nemt at være bagklog, og det er ofte mere i teorien, at vi kunne have gjort noget anderledes. For mig blev vendepunktet (eller lavpunktet alt efter, hvordan man ser det) da hospitalsindlæggelse og spidsbelastning rent arbejdsmæssigt faldt sammen, og jeg blev fra den ene dag til den anden ramt af alvorlig stress og især angst. Det blev en proces at finde ud af, hvordan jeg og vi som familie bedst muligt kunne ikke bare overleve men leve et godt familieliv med de udfordringer, vi nu engang har.

Her deler jeg de 4 vigtigste erfaringer jeg har gjort mig både personligt og generelt omkring det at håndtere alvorlig stress på grund af børn. Jeg kommer ikke ind på generelle råd, når det gælder stress, men dem kan du springe over på min blog og læse her i min guide Sygemeldt med stress – sådan gør du.

4 vigtige erfaringer

Accepter din situation

Ofte lever vi et liv mere eller mindre på automatpilot ud fra, hvad “man” gør. Hvis du er i en situation, hvor du har et barn, der kræver mange ekstra ressourcer af dig, så bliver du nødt til at se i øjnene, at du ikke kan fortsætte, som du ellers ville. For nogle kan det være en svær erkendelse. Det kan fx betyde, at du ikke kan arbejde lige så meget eller have lige så krævende et job, som du ellers ville kunne, eller at du rent økonomisk må indrette dig på en måde hvad angår bolig og forbrug, så der bliver mere luft i budgettet, så du igen ikke er afhængig af så stor en indtjening.

Betyder det, at din eller din families livskvalitet bliver ringere? Ikke nødvendigvis. Min erfaring er, at de familier med store udfordringer, der tager aktivt stilling til, hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt, ender med at skabe en ramme for familielivet, der er langt bedre end mange andres, der ikke har været tvunget til at tage stilling til vigtige værdier og som derfor bare fortsætter som alle andre.

Accept af virkeligheden som den er, er ikke bare en mental øvelse, man foretager sig på 2 minutter. Det er en lang proces, der som regel involverer sorg, men også stor glæde, når man når dertil, at man kommer i kontakt med det liv, man egentligt har frem for illusionen om det liv, man gerne ville have haft.

Få tjek på dine bekymringer om fremtiden

Alle forældre bekymrer sig i én eller anden grad, men for nogle af os har bekymringerne lidt en anden størrelse. Som regel vil man bede en forælder med almindelige bekymringer om at realitetsteste dem, men hvad nu hvis der rent faktisk er noget reelt at bekymre sig over?

Er du i en situation, hvor dit barn giver dig anledning til alvorlige bekymringer, så er det vigtigt, at du får styr på dine bekymringer. Det betyder ikke, at du skal ignorere dem eller undertrykke dem, for det kommer der ikke noget godt ud af. Men det betyder, at du skal holde skarpt øje med dine tanker om fremtiden, så du ikke driver dig selv til vanvid og stresser dig selv mere end højst nødvendigt. Derfor får du her et crash course i kognitiv terapi på nogle få linjer.

I kognitiv terapi kan man arbejde med bekymringer på to måder. Du kan arbejde med indholdet af dine bekymringer, eller du kan arbejde med dit forhold dine bekymringer uden at gå ind i indholdet. Som regel er det konstruktivt at gøre begge dele.

For at arbejde med dit forhold til dine bekymringer skal du blive bevidst om dit forhold til dine tanker. Er dine tanker og bekymringer som en centrifuge, som du bliver kastet rundt af, eller er de som en centrifuge, du er i stand til at observere udefra og på den måde træde ud af nogle gange. Det er meget vigtigt, at du øver dig i at kunne få distance til dine tanker, og her er meditation, yoga, tai chi og andre bevægelsesformer, hvor man arbejder med bevidstheden gode.

For at forholde dig til selve indholdet af dine bekymringer, vil jeg anbefale dig, at du skriver dem ned. Lav en liste over bekymringer og grublerier over ting, der er sket i fortiden. Det er det ting, du muligvis skal tale med nogen om eller bearbejde for at kunne give slip på. Lav så en liste over bekymringer om ting, du med sikkerhed ved allerede foregår lige her og nu og konkrete problemer, du har brug for at handle på. For hver ting skriv et konkret skridt ned, du kan tage for at komme nærmere en løsning. Jeg anbefaler ikke, at du laver en liste for dine bekymringer om fremtiden med mindre, det kan være en konstruktiv overvejelse af skridt, du allerede nu kan tage for at komme problemer i forkøbet. Beslut dig også for at begrænse mængden af tid, du bruger på bekymringer, så du træner dig selv i primært at fokusere på nutiden.

Giv plads til din sorg

Hvis du har særlige udfordringer omkring dine børn vil det (næsten) uden undtagelse være forbundet med stor sorg. Det kan være sorgen over ikke at have det familieliv, du havde ønsket dig, ikke at have fået det barn, du ønskede dig (og ja, det er tilladt at have det sådan!). Det kan også være sorgen over ting, du reelt set har mistet rent arbejdsmæssigt, økonomisk, eller relationer, der er bristet.

Du har sandsynligvis været igennem mange svære eller måske endda traumatiske oplevelser, og for mange af os bliver det sådan, at fordi vi er nødt til det, ryger sorg, savn, vrede og smerte om i en usynlig rygsæk, der med tiden bliver tungere og tungere. Det er sjældent noget, vi gør med vilje, og ofte har vi ikke noget valg, fordi der ikke er plads til at bearbejde følelser i en hektisk og krævende situation. Desværre er det bare sådan, at selvom vi kan gemme følelser væk i en periode, vil det altid have en pris i det lange løb, hvis vi ikke forholder os direkte til dem.

Der er ofte en sammenhæng mellem ubearbejdet sorg og stress, da ubearbejdede følelser før eller siden vil have en indvirkning på dit fysiske og mentale helbred. Hvis du kan mærke, du bærer rundt på en stor sorg, så giv dig selv den tid og ro, der skal til for at lade dine følelser få frit og naturligt løb.

Og hvordan gør man så det? Det kan man gøre på mange måder, men her er nogle forslag:

• Find en gruppe af mennesker i samme situation og tal jeres oplevelser igennem
• Skriv om dine oplevelser og del derefter det, du har skrevet med en anden
• Tal med en psykolog, præst eller anden professionel, hvis det er for overvældende for dig på egen hånd
• Lav en bodyscan på 20 minutter hver dag for at komme i kontakt med din krop
• Hvis du er ude af kontakt med din krop, så brug yoga, tai chi, dans, jogging eller andre former for bevægelse, der hjælper dig til at være bevidst til stede i din krop.

Obs: Når du på egen hånd giver dine følelser frit løb, så hold øje med, at dine tanker ikke tager over, så du i stedet ender i en spiral af skyld og fortrydelse over fortiden eller frygt og fortvivlelse over fremtiden. Følelser er rene fysiske fornemmelser, der relativt hurtigt passerer gennem kroppen, når de får lov. Hvis du oplever at blive angst eller deprimeret, så opsøg hjælp til at bearbejde dine følelser.

Beslut dig for at bruge din situation til at finde styrke

Det er så her, det kan være svært ikke at lyde som en psykolog, der siger, at du “bare lige” skal se positivt på tingene og vende din situation til noget konstruktivt. Jeg er godt klar over, at det ikke er så enkelt. På den anden side er jeg overbevist om, at for mit eget vedkommende, var det er stort vendepunkt, da jeg inde i mig selv besluttede mig for at få noget godt ud af situationen på trods af det svære. Eller måske er det mere præcist at sige, at det er muligt at finde styrke på grund af udfordringerne. Sandheden er jo, at for mange af os er det først, når vi er tvunget til det, vi graver dybt i os selv og finder de ressourcer frem, der hele tiden har været der. Hvis det hele går så nogenlunde er det ualmindeligt svært bare at beslutte sig for at forandre sig, og der er måske heller ikke det store behov.

For mit eget vedkommende var det både en krævende situation omkring et barn med særlige behov, bekymringer om alvorlig sygdom hos mit barn og ikke mindst min egen stress og angst, der var tæt på at overvælde mig på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om man kan sige, mit vendepunkt kom lige på ét specifikt tidspunkt, men måske lidt. Jeg fik slæbt mig selv afsted til et seminar med den buddhistiske munk Alan Wallace, hvis bøger jeg har læst, og som var kommet til København. Jeg kunne egentligt slet ikke deltage i dens slags ting på det tidspunkt på grund af min angst, men fik alligevel mig selv slæbt afsted.

Temaet var en buddhistisk tekst, der handlede om, hvordan man forvandler modgang til åndelig styrke. Der gik det op for mig, at det at være i en objektivt meget svær situation med et barn ikke er ensbetydende med, at man som mor skal være ulykkelig eller bange hele tiden, og det gik også op for mig, at når det nu alligevel er sådan i mit liv, så har jeg mulighed for at bruge det til noget konstruktivt – som fx at have en større forståelse for andre i samme situation.

Det er ikke fordi man efter sådan en indsigt vågner op til dåd dagen efter – desværre! Men her er et par ting, der er vigtige at fokusere på, hvis du vil vende noget svært til styrke:

– Dit mindset: Se det svære ikke som en forhindring men som en forudsætning for at udvikle styrke

– Taknemmelighed: Tving dig selv til hver dag at fokusere på, hvad du har at være taknemmelig for

– Drop selvmedlidenheden og hold i det hele taget skarpt øje med dit sinds tendens til at være alle mulige andre steder end i nutiden

– Pas på dig selv i det omfang, du kan. Spis mad, der giver dig god energi, sørg for at bevæge dig og omgiv dig med mennesker, der giver dig styrke.

Jeg håber, du kunne bruge ordene her, hvis du lige nu oplever alvorlig stress på grund af et barn. Vid, at du ikke er alene, og glem ikke, hvad den vietnamesiske munk Thich Nhat Hahn plejer at sige: No mud, no lotus.

Det gælder både forældre og børn!

Birgitte Sølvstein

Du kan finde mere fra Birgittes hånd her.

Se også onlinemuligheden Tag Plads

En hjælp til dig til at få mere plan til dig i dit eget liv – uden at det er på bekostning af dem du elsker. Tværtimod ❤️

Relaterede…

Kom godt tilbage til hverdagen efter ferie Når børn stjæler Tal med dine børn om det der er svært! Når børn lyver – hvis det er det, de gør?