❯ Hvad er en børnepsykolog?
❯ Hvad kan de hjælpe med?
❯ Kan alle kalde sig børnepsykolog?
❯ Skal mit barn tale med børnepsykologen, eller det mig som forælder som skal til psykolog?
❯ Hvordan arbejder en børnepsykolog?
❯ Hvordan ved jeg, om han/hun kan hjælpe mig og min familie?
❯ Hvordan finder jeg den rigtige børnepsykolog til netop vores situation?
Hvordan vælger jeg den rigtige børnepsykolog?
Spørgsmålene er mange når man står i en situation, hvor tanken falder på at opsøge en psykolog. Særligt når det drejer sig om hjælp til vores børn, er der meget på spil, og det bliver ekstra vigtigt at finde god og kompetent hjælp fra starten.
Jeg har gennem tiden fået mange spørgsmål til hvad en børnepsykolog er, hvad de kan hjælpe med, og hvordan de (og i særdeleshed jeg) arbejder.
For at du kan få svar på nogle af de spørgsmål og føle dig bedre oplyst og mere afklaret, inden du opsøger mig eller en anden børnepsykolog, vil jeg her under gennemgå:
- Hvad er en børnepsykolog? Hvordan bliver man børnepsykolog, og hvem kan kalde sig det?
- Hvad kan en børnepsykolog hjælpe med?
- Hvordan arbejder en børnepsykolog?
- Sådan arbejder jeg selv som børnepsykolog
Hvad er en børnepsykolog?
En beskyttet titel
Siden 1994 har psykolog været en beskyttet titel. Det betyder, at man kun må betegne sig som psykolog, hvis man har gennemført uddannelsen som Cand. Psych fra universitetet (i daglig tale psykologistudiet), eller alternativt den nu lukkede uddannelse, som Cand. Pæd. Psych. (som er en to årig overbygning på en uddannelse som lærer eller pædagog).
Den nye Cand. Pæd. i pædagogisk psykologi berettiger ikke til at kalde sig psykolog.
Beskyttelsen af titlen som psykolog gælder også alle variationer af titler hvor psykolog indgår, som fx familiepsykolog, børnepsykolog, ungepsykolog, stresspsykolog, hundepsykolog (ja, det findes), hestepsykolog (ja, det findes også), trivselspsykolog osv.
Har man først fuldført en godkendt uddannelse, som giver ret til at bære titlen psykolog (pt er det kun universitetsuddannelsen, der giver den mulighed), er der sådan set frit slag i forhold til hvilken mere specifik betegnelse, man vil give sig selv som psykolog.
Det er vigtigt for dig, der leder efter fx en børnepsykolog, at vide, at alle psykologer kan betegne sig børnepsykolog eller familiepsykolog.
Du kan derfor risikere at finde en psykolog, som kalder sig sig børnepsykolog, men reelt ikke har nogen, eller har meget lille erfaring med børn og udviklingspsykologi.
Det skal dog siges, at alle autoriserede psykologer er underlagt de retningslinjer, der hedder ”Etiske regler for nordiske psykologer” og generelt er psykologer et folkefærd med høj etik og store krav om kvalitet, så sandsynligheden for at du finder en psykolog, der giver sig ud for at have en særlig viden, han eller hun ikke har, er generelt lille. Men nu ved du at det er en mulighed – om end den er lille og primært teoretisk.
Hvad kan du kigge efter?
For at få et billede af psykologens kompetencer og erfaring inden for det område, du har brug for hjælp til, er der flere elementer, du kan kigge efter.
Først og fremmest kan du se, om psykologen er autoriseret. Autorisationen er en praktisk efteruddannelse, som har specifikke krav til det, man i den sammenhæng kalder konfrontationstimer (hvilket i praksis betyder tid med klientkontakt), samt til supervision. En autoriseret psykolog har altså minimum to års praktisk erfaring med faget (oftest mere), og har modtaget en stor mængde supervision på sit udførte arbejde undervejs.
Derudover kan du gå efter en psykolog, som har taget en af de 12 meget omfattende efteruddannelser, der giver ret til at betegne sig som specialist, i fx klinisk børnepsykologi.
De efteruddannelser er både meget omfangsrige – hvilket som udgangspunkt er godt.
De er også meget dyre. Det betyder derfor, at mange psykologer er nødt til at vælge dem fra og prioritere deres videreuddannelse anderledes, da de nemt koster flere hundredetusinde kroner.
Du kan derfor nemt finde en børnepsykolog, som er dygtig og erfaren, selvom vedkommende ikke er specialist (i psykologforeningens betydning af betegnelsen ”specialist”).
Hvad kan en børnepsykolog hjælpe med?
En børnepsykolog kan hjælpe med flere forskellige ting. På flere forskellige måder. Det med de forskellige måder at arbejde på, vender jeg tilbage til.
Lad os i første omgang kigge på hvad en børnepsykolog kan hjælpe med.
De typiske udfordringer forældre opsøger en børnepsykolog for at få hjælp til er:
- Store konflikter mellem forældre og barn/børn.
- Gentagne og opslidende konflikter mellem søskende.
- Sociale udfordringer i institution eller skole.
- Skolevægring (ikke at ville i skole) eller dårlig trivsel i skolen.
- Stilstand eller tilbagegang i almen udvikling.
- Angst – fx for nye situationer, for adskillelse fra forældre, eller mere diffus og/eller generel angst.
- Indlæringsproblemer.
- Udfordringer med ”almindelig opdragelse”.
- Nedtrykthed og modløshed.
- Håndtering af skilsmisse.
- Sorg i forbindelse med tab.
- Selvværdsproblematikker.
- Generel mistrivsel.
- Tvivl om, om ”der er noget” – afklaring af en evt diagnose.
Generelt kan man sige, at en børnepsykolog kan byde ind med hjælp til feltet omkring barnets almene og normale udvikling – og afvigelser herfra.Det kan være i form af mistrivsel, forhindringer eller udfordringer på den almindelige udviklingsvej fra spædbarn til ungt menneske og senere voksen.
Det gælder både den relationelle, følelsesmæssige, kognitive udvikling – og i et vist omfang den fysiske udvikling.
Hvordan arbejder en børnepsykolog?
Alt efter problematikken, barnets alder og psykologens særlige kompetencer og metodiske præferencer, kan et forløb se ud på mange måder.
Herunder lister jeg de mest kendte og anvendte.
Samtaler
Det mest almindelige er samtaler af enten rådgivende eller terapeutisk karakter. Det kan både være samtaler med barnet alene, med forældrene alene eller med hele familien samlet.
Gruppeforløb
Mange børnepsykologer (også i offentligt regi) tilbyder børnegrupper, hvor børn som alle står med samme type udfordring mødes. Det kan fx være børn, hvis forældre for nyligt er blevet skilt. Børn der har mistet en forældre. Børn der har en handicappet søskende. Børn der har en bestemt diagnose. Osv.
Gruppeforløbet kan bestå af flere forskellige elementer, som fx undervisning i hvad der kendetegner den specifikke situation børnene står i. De mange spørgsmål, der presser sig på i en udfordret situation kan afklares. Samtidig er en stor del af det hjælpsomme element i et sådant gruppeforløb netop det at mødes med ligesindende, og mærke at man ikke er alene om at have det, som man har det, og at det ikke er unormalt eller farligt.
En børnepsykolog kan også tilbyde gruppeforløb for forældre, som på samme måde står i samme type af udfordringer.
Sådanne gruppeforløb kan i højere eller lavere grad følge en bestemt model eller manual. Et eksempel på et manualiseret gruppeforløb er den angstbehandling, der hedder ”Cool Kids”, som lige for tiden bliver mere og mere udbredt. Her følger børn og forældre en helt bestemt fremgangsmåde og får særligt udvalgte lektier for fra gang til gang.
Rådgivning, udredning og behandling.
Børnepsykologer kan tilbyde rådgivning og/eller behandling i privat regi, men der er også rigtig mange børnepsykologer som er offentligt ansatte, fx i PPR (det du kender som skolepsykolog) og i socialforvaltninger. Alle skoler og børnehaver har en PPR-psykolog tilknyttet. Det er langt fra alle forældre, som ved det.
En PPR-psykolog kan både give rådgivning, undervise lærere og pædagoger, lave observationer, og udføre større psykologiske vurderinger og udredninger af børn, når det vurderes at være hjælpsomt for barnets videre forløb.
På samme måde kan privatpraktiserende børnepsykologer tilbyde udredninger, vurderinger og erklæringer.
Hvordan arbejder jeg som børnepsykolog?
Som du kan se kan en børnepsykolog arbejde på mange forskellige måder og med fokus på ét eller flere felter indenfor udviklingspsykologien og hele det feltet omkring relationer og trivsel. Og hvad tilbyder jeg så i mit arbejde som børnepsykolog?
Lad børnene blive hjemme
Selvom det umiddelbart kan lyde mærkeligt, har jeg nærmest aldrig samtaler med børn. Hvorfor ikke? Er det ikke det en børnepsykolog laver?
Nogen gør.
Jeg gør ikke.
Det er ikke sjældent at forældre ringer til mig, og foreslår, om jeg ikke kan tage nogen samtaler med deres barn. Jeg inviterer altid forældrene til at komme selv – uden børn. I min forståelse af børn og hvad der er på spil for dem, giver det ikke mening at bede et barn tale med en ”fremmed dame” som mig. Det er på mange måder en kunstig situation, og det er ønsketænkning, og udtryk for for stor tillid til mine evner, at tro at et barn der aldrig har set mig før, vil fortælle mig om tanker og følelser, som det ikke har delt med sine vigtigste tryghedspersoner.
Det gør børn ikke.
Forældrene på banen
Jeg har derimod rigtig mange samtaler med forældre. Og det har jeg, fordi det er forældrene, der er kan hjælpe deres børn. Og dem selv.
Det er dig/jer som mor eller far, der kender jeres børn allerbedst. Det er jer, der er sammen med dem hver dag. Det er jer, der sætter rammerne for jeres hverdag og familieliv i præcis jeres familie. Det er jer, børnene er allertryggest ved, og det er jer børnene kigger på og spejler sig i.
Det er jer som forældre, der er de allervigtigste her.
Jeg kan ikke løse jeres udfordringer for jer. For det er jer der forældrene. Men jeg kan hjælpe jer med at finde en vej i det landskab I står i, så I kan få skruet på de håndtag der giver effekt, og få skabt en hverdag, der er rar og giver mening for alle.
Det er jer som forældre, der kan og skal skabe den forandring I længes efter i netop jeres familie og hverdag. Og det sætter jeg en ære i at hjælpe jer med!
Børn samarbejder – det handler om at finde ud at hvad de samarbejder om
Som børnepsykolog – eller familiepsykolog om du vil – tilbyder jeg samtaler i min klinik centralt i Århus.
Her kigger vi sammen på de udfordringer I står med i jeres familie lige nu – og måske har gjort længe.
I samtalerne stiller jeg jer en række spørgsmål for at danne mig et billede af, hvor I står lige nu, hvad I har forsøgt at gøre for at ændre på situationen, og hvilken effekt det har haft. Sammen går vi på detektivarbejde i mønstrene i jeres familie. Hvor går det galt? Hvad handler konflikterne om? Hvad bliver særligt udfordrende? Hvornår går det godt? Hvor vil I gerne hen, osv.
Jeg arbejder hele tiden ud fra en stærk tillid til, at børn samarbejder. Også når det ser ud til at de modarbejder. Vores opgave som voksne omkring dem, er at finde ud af, hvad de samarbejder om. Selv den mest irriterende og umiddelbart uhensigtsmæssige adfærd er et udtryk for barnets samarbejde om at vise jer som forældre, at der er noget her I skal have kigget på og forholdt jer til.
Jeg hjælper jer med at kigge bagom jeres børns adfærd og få øje på det samarbejde, kommunikation og information om behov, som barnet giver jer. Det er nemlig der I kan se, hvad der er brug for, for at håndtere situationen, og det er der alle handlemulighederne ligger. Dem I har savnet.
Fra uoverskueligt til enkelt
Jeg arbejder også udfra en antagelse om, at børn gør det bedste de kan, med det de har lige nu. Og hvis de gør noget ”dumt” eller ”usmart”, er det fordi de endnu ikke har lært de kompetencer, de skal bruge for at gøre noget mere hensigtsmæssigt. I samtalerne tager vi fat i, hvordan I som forældre kan hjælpe jeres barn eller børn med at lære de kompetencer de mangler, for at forholde sig mere konstruktivt i de situationer, der indtil nu er gået skævt – mange gange måske.
Det samme gælder sådan set også for jer som forældre. Jeg er overbevist om, at I gør det bedste med den viden, og de erfaringer I har lige nu. Og at I kan håndtere de udfordrende situationer anderledes og mere konstruktivt ved at lære nogle andre og nye kompetencer. Det er det, mange efterspørger i form af redskaber.
Vi tager det hele skridt for skridt. Jeg hjælper jer med at skabe overblik over dét, der lige nu føles som en stor blanding af alt muligt, der ikke er til at finde hoved og hale i. Jeg hjælper jer med at gøre det enkelt.
I får lektier / øvelser / opmærksomhedpunkter med fra gang til gang, og vi følger op, justerer og tilføjer nye dele efterhånden som det hele bevæger sig, og noget lige så stille – og andet meget hurtigt – opløser sig.
Læs mere om familiesamtaler her.
Det der giver mening – for jer
Jeg er ikke en ekspert, som fortæller jer, hvad der er rigtig og forkert og skælder jer ud, hvis I har trådt ved siden af. Der er rigeligt med eksperter af alle mulige slags som er i gang med at skælde ud på nutidens forældre i diverse medier for tiden. Det ønsker jeg ikke at være en del af.
Jeg er ikke så optaget af rigtigt og forkert. Jeg er til gengæld vældig optaget af det, der giver mening. For jer og for jeres børn.
Jeg har ikke en færdig opskrift på, hvordan man er en rigtig familie. Men jeg kan hjælpe jer med at finde jeres opskrift, og jeg kan hjælpe jer med at se, hvordan I kommer derhen, hvor I gerne vil, på en måde der giver det mest helstøbte individer og relationer i jeres familie – nu og på sigt.
➤ Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for samtaler, eller hvis du har spørgsmål du vil gerne vil afklare inden du evt booker en tid.
Alt det bedste til dig og dine vigtigste mennesker
Heidi Agerkvist
Børnepsykolog
Skriv din kommentar