Storesøster skubber sine mindre søstre væk

Brevkasse: Storesøster kan ikke lide sine mindre søstre. Det er ved at ødelægge vores familie

Hej Heidi

Vi har 3 skønne og meget forskellige piger på knap 8, 6 og 3 år.

Storesøster har meget svært ved at håndtere sine søskende, især hende på 6. Storesøster føler hele tiden at lillesøster driller hende, også selv om det er ting gjort i venlighed.

Vi havde et eksempel i dag hvor hende på 6 spørger, om de må få en chokoladekiks, hvor efter storesøster bryder sammen i gråd over, at lillesøster har spurgt på deres alles vegne og ikke kun på egne, da storesøster altså ikke ville have en.

Storesøster reagerer meget med at græde, slå eller råbe af de andre, når de kommer for tæt på eller kommer til at sige noget, hun tager som drilleri.

Næsten hver dag får vi af vide, at hende på 6 ødelægger hendes liv, eller at hun ville ønske hun var død, så hun ikke skulle være sammen med os mere. Vi har taget en snak med hende om, at vi bliver meget kede af at høre, at hun har det sådan.

Jo mere storesøster skubber lillesøster væk/afviser hende, jo mere kontakt søges der den anden vej.

Den store kræver meget stuktur og ro for at trives, dette prøver vi meget på at give hende.

I weekenden tog jeg en tur i campingvognen kun med den store. Vi havde en skøn weekend og hun var så glad, men så snart vi trådte ind ad døren hjemme var alt galt igen, og der var ikke engang nogen hjemme.

Det er som om hun er inde i en ond cirkel med at være hjemme, og jeg ved simpelthen ikke hvordan vi skal bryde den. Det er meget frustrerende og gør mig meget ked af det.

I dag var hun også i fantastisk humør lige til hendes søster kom hjem, så startede “mareridtet” igen.

Håber meget du kan hjælpe med nogle gode råd og redskaber, ellers ved jeg ikke hvad vi skal gøre. Jeg har ikke lyst til at skulle splitte vores familie ad.

Hilsen en meget ked af det mor.

Storesøster føler sig hele tiden drillet og skubber sine søstre væk.

Kære kede af det mor

Tak for dit spørgsmål.

Øv for en ærgerlig og udmattende situation I står i. Jeg forstår godt du er frustreret, for det er ikke sjovt at se, at ens børn ikke trives, og det er udmattende med de daglige opslidende konflikter mellem dem.

Det lyder som om storesøster har brug for at skabe plads om sig. At hun føler at hendes privatsfære hele tiden blive invaderet. At hun hele tiden føler, at hun må være på vagt, så hun kan sige fra, hvis nogen kommer for tæt på hende, og at hun derfor også kommer til at sige fra på forhånd, hvilket kan virke lidt anstrengende for jer andre.

Jeg bliver nysgerrig på, hvilken historie de to ældste piger har sammen. Det har nemlig stor betydning for søskenderelationen, hvordan man som søskende har mødt hinanden.

Hvordan så jeres familie ud, da mellemsøster kom til? Hvordan havde storesøster det, op til under og efter hun blev storesøster? Hvad var hendes oplevelse af, at der kom endnu et familiemedlem til? Hvordan oplevedes det for jer som forældre, og hvilken betydning havde lillesøsters ankomst for jeres relation til storesøster?

Gå lidt på opdagelse i tiden hvor de to mødte hinanden, og se hvad du får øje på der. Deres relation i dag er bl.a. præget af deres første møde og første tid sammen.

Du beskriver flere situationer, hvor storesøster markerer sine grænser skarpt. Fx vil hun ikke inddrages i spørgsmålet om chokoladekiksen, og at lillesøsters blotte tilstedeværelse eller helt almindelige omsorgfulde og imødekommende henvendelser til hende opleves som for meget / for voldsomt / for intimiderende og drillende af storesøster. Jeg kunne derfor forestille mig, at storesøster har oplevet sine grænser vældig overtrådt på et tidspunkt, og at hun derfor har brug at passe meget på dem nu.

Hvis relationen mellem de to søstre altid har været sådan, kan den eller de grænseoverskridende oplevelser være sket i forbindelse med lillesøsters ankomst i familien. Det kan jeg kun gætte på, mens du har langt større viden om dine døtre og deres historie og relation.

Men hvad gør I så nu?

I kan gå til situationen mellem jeres døtre fra flere vinkler. Både i relation til storesøster, i relation til lillesøster og i relation til jer som familie og dem som søstre.

Hjælp storesøster

Jeres ældste datter har tydeligvis brug for at skabe plads omkring sig, og tydeligt markere sin privatsfære og sit space. Det skal I som udgangspunkt respektere og give hende plads til, samtidig med at I inviterer hende til at dreje sit blik en lille smule, så hun kan få øje på nuancerne i relationen til lillesøster.

Og hvad mener jeg så med det?

Storesøster har en tendens til at tolke alt hvad lillesøster gør, ind i kategorier som: ”Hun driller”, ”Hun er efter mig”, ”Hun vil mig det ikke godt” osv.

I kan hjælpe storesøster til, over tid, at få øje på, at der er andre tolkningsmuligheder, og at lillesøster ikke er ude på at drille. Det er hun måske nogen gange, men som jeg læser din beskrivelse, er lillesøster mest af alt interesseret i at være sammen med sin storesøster og gøre det rart for hende – og den lyst forstærkes, når storesøster afviser og trækker sig. Lillesøster står dermed billedligt talt med en stor portion kærlighed og omsorg, som hun rækker frem mod storesøster, som på sin side oplever det drillende eller grænseoverskridende, og derfor er på vagt og ikke tager imod det. Det er ærgerligt for begge parter.

I kan derfor have fokus på at ”oversætte” lillesøsters adfærd overfor storesøster ved blot at sige, hvordan I oplevede det lillesøster gjorde, når storesøster siger ”hun driller”. Allerbedst er det, hvis I kan få øje på intentionen bag lillesøsters adfærd, altså hvad var det hun gerne vil opnå eller få til at ske, med det hun gjorde i relation til storesøster.

Og meget vigtigt: I skal undgå at gøre storesøsters oplevelse eller tolkning forkert og blive belærende eller bedrevidende i jeres tolkning, men blot tilbyde et alternativ til hendes tolkning.

A la : “Okay, du synes hun driller. Jeg synes det så ud som om,  hun ville høre om du ville være med til at lege. Hun er ret glad for dig”.

Over tid kan I hjælpe storesøster til at se, at der også er noget rart i det, som hun umiddelbart oplever grænseoverskridende, og afviser – nogen gange på forhånd. Det proces kan godt tage tid og det kræver en del tålmodighed fra jer.

Det lyder som om storesøster er lidt ”tyndslidt” på det her felt, og at der ikke skal så meget til. I kan derfor skrue lidt ned for de situationer, henvendelser og spørgsmål I ved presser hende.

Det er en svær balance, for for at komme videre herfra, har storesøster brug for at lære at navigere i sit eget følelsesliv og liv generelt. Det lærer hun ikke, hvis I ”retter ind” og kommer hende i møde ved at ”føje” hende fuldstændig, for så bakker I reelt blot op om hendes oplevelse af, at alle er imod hende, og at hun er nødt til at have paraderne oppe og være på vagt hele tiden. Samtidig får I heller intet ud af at presse hende til noget, der føles alt for voldsomt og grænseoverskridende (igen) for hende. Det fører blot til endnu flere markeringer a la ”Bare lillesøster var død, for hun ødelægger mit liv”.

Og hvis I beder lillesøster lade storesøster være helt i fred, bliver det svært for dem at opbygge en relation, og lillesøster kommer til at stå med en masse kærlighed, hun ikke kan få afleveret – hvilket er ærgerligt.

Se også: Vi har brug for hjælp til jalousi mellem søskende – hvordan tackler vi det?

Hjælp dem som søstre og jer som familie

Men:

Tag en periode hvor I går helt uden de situationer og krav til hende, som I ved går galt. Fx krav om at de søstrene skal lege sammen, eller at storesøster skal give lov til at de mindre søstre er på hendes værelse, eller hvad der nu måtte presse hende.

Giv hende plads til at få plads og dermed forhåbentlig lidt overskud, når hun ikke føler, at hun skal kæmpe og/eller forsvare sig hele tiden. Og tænk så I hvilke situationer I kan skabe, hvor det bliver muligt for storesøster at få øje på det dejlige i at have søskende og være sammen med dem. Hvad kan I eller de lave sammen, som kan være rart for hende – og for hendes søstre? Måske er det bitte små ting i meget kort tid. Men alt tæller.

Lige nu kan storesøster kun få øje på alt det irriterende og udmattende ved at have søskende, så hvis hun kan hjælpes til at få bare bittesmå erfaringer med at det kan være dejligt og rart at have søskende, er det jo store fremskridt.

Så I skal finde en balance mellem at hjælpe og invitere storesøster til at være i kontakt og tage imod, og samtidig hjælpe lillesøster til at justere sin iver og store lyst til at være sammen med storesøster lidt – uden at slukke for den eller pakke den væk, men blot finde en form som storesøster har nemmere ved at tage imod, derfra hvor hun står lige nu.

Se også: Konflikter mellem søskende – lillebror afviser storebror

Og hjælp lillesøster

Jeg gætter på at lillesøster har oplevet og fortsat vil opleve en del afvisninger fra storesøster, som I skal hjælpe hende med at håndtere og forstå, så hun ikke kommer til at føle sig forkert eller for meget, blot fordi hun gerne vil sin søster.

I kan dels møde hende på følelsen af afvisning, og give hende plads til at ærgre sig og sørge over at storesøster ikke tager imod hende, og dels oversætte storesøsters reaktion for hende, så lillesøster ikke tager det fulde ansvar for situationen på sine små skuldre og får en forståelse af, at det er hendes skyld.

Prioriter kræfterne

Jeg tror at det koster flere kræfter for storesøster at være i relation og være familie, end det gør for resten af jer. Hun løber hurtigere tør for kræfter og overskud, og bliver nødt til at passe på sig selv. Derfor kan det give mening at tænke i, hvad hun skal prioritere sine kræfter på, og hjælpe hende med at få overskuddet til at række til en større dele af dagen, ved at fjerne nogen af de krav, kampe, aktiviteter og situationer, som dræner hende ekstra.

Ikke fordi hun skal have særbehandling, tages særligt hensyn til eller have lov at slippe for noget de andre skal. Men fordi hun tydeligvis har brug for noget andet, nogle andre rammer, en anden mængde krav end de øvrige søstre.

Bliver det aldrig bedre?

Måske vil det altid være sådan, at lillesøster har mere lyst til at være sammen med storesøster end omvendt. De to (tre) piger er skruet forskellligt sammen og har forskellige behov og præferencer, og jeres opgave som forældre og familie er at give plads til de forskelligheder og samtidig tage hånd om fællesskabet i familien. En af vejene til at få plads til fællesskabet og til at styrke relationerne kan være at give lidt slip på håbet om, at alle har lige meget lyst til at være sammen, eller at storesøster ændrer sig og bliver mere ligesom resten af jer.

Hun får nemmere ved at komme jer i møde, hvis hun bliver inviteret (frem for presset eller bebrejdet), mærker at I har tid til at følge hendes tempo, og kan rumme at hun har brug for mere plads og ro omkring sig, end resten af familien har.

Kære kede af det mor, jeg ved at det ikke er nogen nem opgave du står med. Derfor er det vigtigt, at du også sørger for at tanke dig selv op, så du har overskud til at stå i de situationer, der opstår i jeres familie.

Rigtig god arbejdslyst!

Bedste hilsner
Heidi

Relaterede…

Mit barn hører ikke efter – og jeg er lige ved at eksplodere over det! Udsat for psykisk terror fra min søster. Jeg ligger vågen om natten. Vi har brug for hjælp til jalousi mellem søskende – hvordan tackler vi det? Min søn synes, det er svært at blive storebror. Hvordan skal vi håndtere hans kraftige reaktioner?