Om at stå på mål for sig selv – også når egoet er smigret og fristet til at gå på kompromis

B(l)og #10 – Om at stå på mål for sig selv og hvorfor bogen døde (som fysisk bog) midlertidigt

Min bog som blog.
– En serie i 10 dele om en bog, der døde midlertidigt, inden den vendte tilbage til livet i en ny form.

For et par år siden blev jeg inviteret til at skrive en bog til forældre. Et stykke inde i skriveprocessen stod det klart, at forlaget og jeg ikke så den samme bog for os, og det ufærdige manuskript røg i skuffen. Men det vil ud. Og det kommer det nu. I blogform.
Værsgo! Dette er del 10 ud af 10.

Læs med fra første del her

At stå på mål for sig selv og turde sige “Ikke alligevel”

Og her gik det så i stå med det bogsamarbejde. Lige efter kapitlet om, hvordan jeg opdrager mine børn.

Jeg skrev et kapitel mere. Et kapitel som var meget lidt i stil med de andre. Bygget op over et forløb, jeg havde haft med et forældrepar, der henvendte sig til mig med ønske om hjælp til deres hverdag med to børn.

De beskriver hvordan udfordringerne udfolder sig, og hvordan de synes de har prøvet alt, skrottet planer, fundet på nye, men intet hjælper, og hvordan de er nervøse for, hvordan det skal udvikle sig, hvis det fortsætter. Jeg beskriver det forløb på to samtaler vi havde, og hvordan det hjalp dem. Og det er der i sig selv ikke det fjerneste galt med. Det kan være både interessant og inspirerende for andre at læse.

Og redaktøren var glad. Han synes det var meget skarpere og kunne godt lide hvordan jeg “trådte i karakter som ekspert”. Jeg synes det var væsentligt (!!!) kedeligere at skrive, og blev i tvivl om, hvad det mon var redaktøren som udgangspunkt var blevet fanget af, blandt det jeg havde skrevet, inden han henvendte sig til mig allerførste gang vedrørende en mulig bog. Jeg skal ikke skrive en super ekspertagtig bog (jf #5). Bøger med den slags kapitler er der nok af. Jeg skal skrive en bog, der taler forældre op, og som giver plads til nuancer.

Resten af bogprocessen blev tung at kigge på.

Når egoet danser

Men der var da en del af mig, der var smigret og lå lidt vågen over, om det nu var virkelig dumt at takke nej til tilbuddet om samarbejde med forlaget. Jeg var smigret og fristet og kunne fra den position komme til at se det samarbejde som muligheden for noget i retning af “mit store gennembrud”. Muligheden for at komme ud til mange flere med mit budskab.

Men….. Så var der jo heldigvis en større del af mig, der huskede mig på, at det i så fald ville være ret fedt, hvis det så reelt var mit eget budskab, jeg kom ud med. Og ikke et budskab som en redaktør synes var fedt.

Den bog skal han have en anden til at skrive. Og jeg afbrød samarbejdet.

At stå på mål for mig selv – og for dig

Lige der kunne jeg være stukket afsted med mit ego, som øjner mulighed for anerkendelse og berømmelse og konfetti og glimmer. Jeg var fristet et øjeblik. Helt klart.

Men jeg valgte at stå på mål for mig selv. Og for dig der læser med her. Jeg skal nok komme til at skrive en bog. En bog som jeg er stolt af at præsentere og have mit navn på. En bog som løfter og støtter og taler til ressourcerne i dem, der læser den. En bog som mangler i verden.

Jeg er stolt af de kapitler jeg skrev. Dem som kom fra mig, og som ikke var et forkrampet forsøg på at gøre en redaktør glad. Derfor skal de kapitler ud i verden. Og nu har du fået dem.

Tak fordi du læste med. Jeg håber at mine ord har bragt dig noget, du kan tage med dig videre på den ene eller anden måde.