Jeg har det lidt blandet med nytårsforsætter. Nok fordi de ofte har klang af noget, man skal holde op med eller noget der er hårdt arbejde, fx stoppe med at spise chokolade, tabe sig, begynde at løbe osv. De er tit formuleret, så det hele er ret meget op ad bakke at komme i mål med fra starten. Faktisk tror jeg ikke, jeg er fan.
Til gengæld er jeg fan af at sætte sig bevidste, langtidsholdbare og bæredygtige mål og arbejde hen mod dem i små sikre skridt. At sætte stjerner i horisonten, som en god kollega kalder det.
Det har jeg gjort for 2018. Det er jo helt oplagt, når der står sådan et helt nyt, sprødt år og vinker lige rundt om hjørnet.
Her er lidt om, hvad du kan forvente dig fra mig og min biks det næste år.
Nyt onlineprodukt lige på trapperne
Jeg har allerede luftet det lidt. Der er en ny online mulighed på vej as we speak. Når jeg ikke er i klinikken, er det netop det projekt, der får min opmærksomhed. Der er pt et lille stykke vej endnu inden korrektur, grafik og de sidste detaljer er på plads.
Men så er der også en helt ny mulighed på banen, som på meget struktureret og konkret vis vil hjælpe forældre ude i landet (og udlandet) med at give deres familie og hverdag et tjek, og spotte hvor der skal justeres, så familien bliver et endnu federe sted for alle at være og vokse og trække vejret frit og let.
Jeg glæder mig helt vildt til det er færdigt, og jeg kan dele det med dig. Og glæder mig især over at kunne tilbyde så stærk og effektfuld en mulighed til en rævebillig pris!
Masser af parterapi og kærlighed i klinikken
Noget af det mest meningsfulde i mit arbejde er netop arbejdet med parterapi og med de mange par, der finder vej til klinikken. Det er meningsfyldt på så mange planer.
For parterapi hjælper ikke kun parret, men også alle dem parterne i parret ellers er i relation med i deres liv. Først og fremmest deres børn. Selvom det næsten siger sig selv, at forældrenes indbyrdes trivsel har betydning for det følelsesmæssige miljø børnene vokser op i, så kan man alligvel godt blive overrasket over den store forandring børnene i en familie viser, i takt med at forældrene arbejder med deres kærlighedsrealtion. Det er lige rørerende hver gang.
Ligesom det er lige rørende for mig at se, hver gang et par får øje på hinanden – sådan rigtig får øje, og ser hinanden med øjne, der er åbne for at se, hvem de er lige nu og her – helt renset for gamle forventninger og erfaringer om tidspunkter, hvor det ikke lykkedes at mødes med åbne øjne og hjerter.
Om jeg bliver rørt af mit arbejde? Ja, for pokker! Jeg er jo et menneske 🙂 Lige som dem jeg sidder sammen med er.
2017 bød på et vigtigt skridt for mig og parterapien.
Jeg tog en efteruddannelse hos Lone Algot i mentaliserings- og tilknytningsbaseret emotionsfokuseret parterapi. Ja, det er en lang og ikke særlig mundret titel, men pyt nu med det, for indholdet og forløbet var helt sublimt. Jeg er så glad for at have fået det med, og jeg omsætter alt hvad jeg overhovedet kan, hver gang jeg sidder med par. Og det rykker! Og gør arbejdet endnu mere meningsfuldt.
Rejser og fordybelse
Hvis du har fulgt mig noget tid ved du, at jeg ind imellem tager afsted en uge sammen med en flok andre selvstændige iværksættere for at arbejde og fordybe mig.
Jeg elsker de ture! Det er den perfekte kombination af effektivt arbejde og fokus, og så masser af grin og craziness. Jeg kommer altid hjem og er glad helt ind i knoglerne, og har alt for mange nye ideer med hjem, fordi luften bare er tyk af hjælpsomhed og relevant sparring sådan en uge.
Den næste rejse er allerede i kalenderen, og jeg pønser på at plotte endnu en ind. Faktisk ville jeg gerne af sted tre gange, og måske bliver det også sådan. Men så skal jeg liiiige danse lidt med den stemme, der siger ”Ahhh, er det ikke lige rigeligt mange gange at tage væk fra familien og lade børnene savne dig og overlade al logistik og praktik til din mand. Kan man det???”
Kender du den slags stemme?
Jeg er ikke sikker på, at den skal have lov at vinde…… 😉
Balance
Jeg har, næsten uden at vide det, haft et tema for hvert år, i den tid jeg har haft virksomhed. De første temaer kunne jeg se ved årenes afslutning, og var altså ikke mål jeg specifikt havde sat mig, men mere en opsamlende overskrift jeg kunne sætte på året, da det var gået.
Men de sidste år har jeg været mere på forkant og sat en retning og et fokus.
2018 skal være balancens år.
Det kan lyde både højpandet og spirituelt, men det er nu så lavpraktisk som det kan blive.
Det handler om fortsat at kalibrere (jeg elsker det ord!!) og blive ved med at vælge til og vælge fra på daglig og ugentlig og årlig basis, sådan at det bliver plads til det, der skal være plads til.
De sidste 4-5 år har i vores familie budt på en hel del. Mange dejlige ting, men også en hel del udfordringer, vi ikke lige selv synes, vi havde bedt om. Men sådan er det jo med udfordringer. Man synes aldrig helt man har bedt om dem, vel….?
Det betyder at balancen har været udfordret, og at den stadig kan slingre lidt til tider.
Det skal have fokus – fortsat. Det betyder, at der skal prioriteres. Og det betyder, at vi skal tænke smart og kreativt og modigt.
Det gør både jeg som selvstændig og vi som par løbende – og vi skal fortsætte.
Vi holder ”strategiseminar” i vores familie inden længe, og jeg gør det samme i min virksomhed, når nytåret er landet.
Der er steder i min virksomhed og mit arbejdsliv, der kan simplificeres og balanceres endnu bedre. Samtidig skal jeg fortsat tvinge mig selv til at prioritere, i de evigt mange ideer jeg har til ting, jeg gerne vil lave / skrive / udvikle.
Og privat tror jeg det er tid til at kigge på endnu mere utraditionelle valg.
Jeg glæder mig til at byde balancen helt indenfor igen.
Lade kærligheden gå forrest
For nylig så jeg Temalørdag om parforhold. Den hedder ”Til døden os skiller” og du kan finde den her. Den var på mange måder interessant.
Men noget der især borede sig ind i min hjerne, var den sætning en kvinde i udsendelsen sagde, i en samtale med sin søster om, hvordan filan man får det der parforhold til at virke. Søsteren spurgte (sådan ca) ”Men hvad så hvis man bare synes han er p*sseirriterende, og man ikke kan holde ud når han gør xxxxx ?”.
Kvinden svarede: “Så lader man kærligheden gå forrest!”
Det rørte mig. Og jeg fløj lige ud og skrev ”Lad kærligheden gå forrest” på vores tavle i køkkenet. De ord vil jeg tage med mig ind i 2018.
Jeg vil lade kærligheden gå forrest. Også når min mand er p*sseirriterende. Og når mine børn på hver deres måde prikker til mine blå mærker. Og når de vil noget med mig, selvom jeg ikke synes jeg kan byde på mere lige dér. Og når……. Og når……. Og når…….
Jeg vil lade kærligheden gå forrest. Både kærligheden til min mand. Til mine børn. Og til mig selv. Alting bliver lidt nemmere, når der også er kærlighed på banen.
Så alt i alt tegner 2018 helt godt, synes jeg. Masser af bøger, balance og kærlighed – og alt det ind imellem.
Hvordan skal dit 2018 se ud? Hvis du har lyst, så del en enkelt bid af dine tanker i kommentarfeltet herunder.
Alt det bedste til dig
– Heidi
Kære Heidi:-)
Det er som altid stærkt og godt skrevet og så elsker jeg bare at du også vælger at dele ud af dig selv og din verden, for det føltes trygt og godt og skaber på en fin måde endnu mere tillid til dig;-)
MVH
Mette