Nyt i Brevkassen: Hans ekskone blander sig hele tiden. Jeg kan ikke holde det ud.
Kære Heidi
Ligesom min mand og jeg tror, at alt er fryd og gammen, så er fanden løs i Laksegade.
Min mand blev skilt i 2008 fra hans ekskone, som var utro med hans daværende gode kammerat. De flytter så sammen og danner par i en 4 års tid.
De første 2 år af mit forhold til min mand, var absolut ikke en dans på roser, da ekskonen var ekstremt meget på banen, og gav også udtryk for over for min mand i de kommende år efter skilsmissen, at hun havde fortrudt. Men der var jeg kommet ind i billedet, og min mand var også afklaret på det punkt.
I hendes optik, har jeg fyldt for meget, drengene har naturligvis snakket en del om mig, og der blev dengang sat regler og love op om, at jeg ikke måtte kontakte drengene på tlf, når de var hos hende. Jeg måtte sågar ikke engang spille Quiz-battle med den store over mobilen, fordi man kunne skrive til hinanden.
Mit forhold til drengenes mor er naturligvis blevet bedre med årene. Vi afholdte sågar også drengenes fødselsdag i sidste uge, mandag og torsdag, med spisning og bowling, som vi hvert år gør, og som er vildt hyggeligt. Men derefter er den kammet over i hendes system. Jeg har lagt et par billeder ud af drengene fra vores egen familiefødselsdag på Facebook, med ok fra drengene, men alligevel skal hun skabe en konflikt og blande sig.
Jeg er nået dertil, hvor mit system er fyldt op. Jeg har ikke mere snor at give af, når det kommer til hendes flueknepperi (på godt dansk), og min mand har det på samme måde. Hun er typen, der vender hver en ting, og tænker og tænker. Og jeg er træt af at blive målt og vejet, som den ekstra voksen/ forældre, som jeg nu engang er i det her foretagende.
Min mand vil naturligvis bibeholde sit gode samarbejde med drengenes mor, men jeg går ikke igennem ild og vand, for en hver pris. Så vil jeg hellere forlade selskabet med oprejst pande.
Hvad tænker du???
Kh løven78.
Hans ekskone blander sig hele tiden. Jeg orker ikke mere. Skal jeg gå fra ham?
Kære Løve
Tak for dit spørgsmål.
Du er helt sikkert ikke den eneste, der oplever at din mands ekskone blander sig eller gerne vil have en holdning til alt, hvad du gør og ikke gør. Jeg gætter på at der er mange, der læser med, som kan genkende udfordringerne du beskriver.
Du skriver at din mands ekskone har fortalt din mand, at hun har fortrudt skilsmissen. Det er vældig centralt for forståelsen af jeres relationer og for hendes adfærd.
Det er ikke nemt at gå fra hinanden. Det er ikke nemt at skulle lukke sin ekspartners nye partner ind i sine børns liv. Og det er slet ikke nemt, hvis man har fortrudt sit valg om at gå.
Hvis jeg skal prøve at forestille mig, hvad der fylder for din mands ekskone, gætter jeg på, at hun mærker sorg og fortvivlelse over at have stillet sig selv og sine børn i en situation, som hun nu fortryder. Og så kan der meget vel være noget vrede på spil. Både overfor hende selv, men også mod dig. For nu er det jo dig, der sidder på den plads, hun ønsker sig tilbage. Dig der har den mand, hun har haft en historie med, og som hun gerne vil have igen. Og det er dig som hygger dig i børnenes selskab, når hun ikke har dem – og savner dem.
I hendes optik bliver du dermed symbolet på det, hun ikke har, og som hun har fortrudt, at hun har givet slip på. Og derfor gør det ondt på hende, hver gang du poster et billede på facebook, hvor du hygger dig med hendes drenge.
Det kan let blive til en historie om, eller et billede af at du er det, der står i vejen for at hun kan få det, hun gerne vil have. Når noget gør rigtig ondt, kan vi havde tendens til at skyde ”skylden” på andre, fordi det er for tungt at bære selv. Og det er det jeg ser er på spil i større eller mindre grad hos din mands ekskone, a la ”hvis bare du ikke var der til at stå i vejen, så ville alting være nemmere for hende”
Læs også: Hvordan kommer jeg videre efter skilsmisse? Jeg har måske fortrudt
Når man savner, er forpint og jaloux, opfører man sig ikke altid helt så smart, som både man selv og andre kunne ønske.
Jeg gætter på at din mands ekskone, ligesom jer, også selv ønsker at hun ikke var så forpint og kunne lade jer hygge jer med drengene og hinanden, og at hun selv hyggede sig i den tid, hun havde til sin egen rådighed – med eller uden en ny partner.
Når jeg tager ”hendes briller på” for en stund, er det ikke for at tage hendes parti eller undskylde hendes adfærd, men blot fordi det kan være en hjælp til at være i en svær relation med et menneske, man har et lidt anstrengt forhold til, hvis man kan finde et punkt i dem, man kan holde af og have omsorg for. Til trods for at deres adfærd føles grænseoverskridende, irriterende og for meget.
Måske kan du lidt lettere det nu?
Hvad gør du så?
Men skal du så skrue ned for hyggen med drengene af hensyn til din mands ekskone?
Nej. I skal da hygge jer alt det I vil og overhovedet kan. Men måske kan du overveje om jeres hygge behøver at deles på facebook.
Jamen skal hun have lov til at bestemme det? , kan du med rette spørge.
Nej, det skal du bestemme. Du skal lave en overvejelse der hedder ”Hvad får jeg ud af at lægge det her på facebook?” Glæde over at kunne dele vores hygge med mine venner og med verden? Ja. Og en masse bøvl med min mands ekskone bagefter, fordi det gør ondt på hende? Ja.
Samlet set, hvad vejer så tungest? Går det lige op? Kan du dele din glæde på en anden måde? En måde der ikke gør så ondt på hende som ekskone og som mor på sidelinjen, så du samtidig beskytter både hende, din mand og dig for det efterspil af smerte og jalousi, der kan sættes i gang?
Det handler ikke om, at du skal lukke ned eller rette ind eller begrænse dig. Men om at være på forkant, hæve sig lidt op i helikopterperspektiv og tage et bevidst valg om, hvad der på den lange bane skaber mest ro og værdi.
Dig og mig – sammen
Og så skal din mand på banen sammen med dig.
Jeg får indtryk af, at han holder sig lidt tilbage i det her, fordi han gerne vil bevare det gode samarbejde med sin ekskone. Al respekt for det ønske. Et godt samarbejde er guld værd.
Jeg kunne dog godt have lyst til at invitere ham lidt længere frem på banen. Både fordi det er sårbart for dig at stå i front alene, og fordi det giver et stort råderum til din mands ekskone for at udfolde den adfærd, som ikke hjælper hverken hende, jer eller børnene, og som jeg gætter på at hun også gerne selv vil slippe, hvis hun oplevede at hun kunne.
I to, du og din mand, skal sammen vise både hinanden og hende, at det er er jer, der er et par, og at I har en privatsfære, der skal respekteres.
Det behøver ikke at blive skarpt og ubehageligt, men skal blot formidles og vises tydeligt – dvs roligt og med respekt.
Det kan også være, at det betyder at der fremover er nogle ting I ikke længere skal diskutere eller dele med hans ekskone, alene fordi det ikke gør noget godt for nogen af jer, men blot giver endnu mere fnidder for jer alle og smerte for hans ekskone.
Det lyder som om din mand er lidt nervøs ved at markere grænser og spillerum for sin ekskone, fordi han er nervøs for, at det går ud over samarbejdet. Dermed får hans ekskone mulighed for at blive ved med at udøve grænseoverskridende adfærd – som også er grænseoverskridende for hende selv i et eller andet omfang.
Det vil jeg gerne invitere jer til at lave om.
Tænk det som en hjælp til hans ekskone, at I fremover ikke længere giver hende mulighed for at gå ind i det felt, hvor hun kommer til at cirkulere rundt i sin smerte, og måske også komme til at håbe at han og hun kan finde sammen igen.
Kunsten er at gøre det tydeligt og blidt på samme tid – og jeg er helt med på at det ikke nødvendigvis er enkelt.
Det bliver nemmere (ikke som i nemt, men nemmere), hvis I to hjælper hinanden. Din mand skal lidt længere frem på banen og tage teten engang imellem, så hans ekskone over tid kan se, at det ikke bare er dig, der står i vejen for hendes liv med sin eksmand, men derimod bliver tydeligt for hendes, at hendes eksmand aktivt har valgt at være sammen med dig, at hans og hendes parrelation er slut, og at der ikke står nogen dør på klem.
Og måske er hun for forpint til at kunne se det. Men jo mere I to, du og din mand, er på samme hold i jeres parforhold, jo nemmere kan I håndtere de udfordringer, der udspringer af sådan en ulykkelig kærlighed som din mands ekskone oplever.
Tillykke med jeres kærlighed, og stor respekt for den måde du har taget hans drenge til dig og nu spiller en vigtig og meningsfuld rolle i deres liv.
De bedste hilsner
Heidi
Læs også:
★ Er jeg en sur bonusmor?
★ Min bonusdatter nægter samvær med far. Hvad gør vi?
★ Min bonusdatter er overbevist om, at hendes forældre vil finde sammen igen
Skriv din kommentar