Parforhold og karantæne: Hvad betyder corona for kærligheden?

Parforhold og karantæne: Hvad betyder corona for kærligheden?Coronavirus

Denne artikel er den første af to, der begge kigger på, hvad den aktuelle situation, hvor Danmark er lukket ned og mange af os er sendt hjem, betyder for vores – og hele Danmarks parforhold.
Den første, som du er i gang med at læse her, giver dig en god portion viden om hvad der sker i parforhold i hhv. almindelig hverdag og i en særlig tid som denne, som selvfølgelig også sætter parforhold under ekstra pres.
Den anden artikel, som du finder her, giver dig 10 konkrete håndtag at gribe i, når du vil give dit parforhold en ekstra hjælpende hånd i en usædvanlig tid, der sætte det under ekstra pres.

Parforhold og karantæne

Skilsmisse- eller babyboom? Der gættes allerede lystigt på, hvad den næste tid vil bringe. Giver karantænen os mulighed for at forbinde os tættere med hinanden og gå styrket ud af denne periode som par? Eller vil vi, som i Kina, se en markant stigning af ansøgninger om skilsmisser på den anden side af den kollektive karantæne.

Parforhold og karantæne - krise

Det er gratis at gætte, og tiden vil give os svaret. Men der er ingen tvivl om, at parforholdet pludselig har helt andre vilkår at udfolde sig under, end for blot et øjeblik siden, og at der allerede opleves et noget større pres på relationer, kontakt og kærlighed rundt i de danske hjem. Et helt konkret sted det ses er i henvendelserne til de danske kvindekrisecentre. De er på kort tid fordoblet. Parforhold og karantæne er en cocktail, der påvirker dagligdag og relationer på mange planer og niveauer.

Her får du derfor både en portion viden om, hvad der sker i vores tætte relationer, når de sættes under pres af vilkår som dem, vi alle står i lige nu, og selvfølgelig også en række greb du kan tage fat i for at give dit parforhold langtidsholdbar hjælp.

Parforhold og karantæne: Alt det bløde er under pres

Og bare lige for at ridse op, hvad det er for elementer i vores nye hverdag, som presser vores parforhold:

Et parforhold består af to mennesker, og kærligheden lever i det rum, der opstår mellem dem. Kvaliteten af og stemningen i det rum afhænger af, hvad de to individer putter i det. Og medmindre man har øvet sig rigtig meget i at skelne og rumme sit eget materiale (følelser fx), så vil man helt automatisk komme til at fylde det rum med det, som er inde i en selv. Dvs. at rummet mellem parterne i rigtig mange parforhold lige nu er fyldt af, hvad parterne i parret er fyldt af.

Udover hvad der i forvejen var på spil i hver enkelt part i parret (livshistorie, erfaringer med relationer, følelser, tilknytningsstil, aktuelt niveau af overskud og af individuelle stressorer bl.a.), er der inden for de sidste uger blevet tilføjet en hel del mere bekymring og usikkerhed. Der er nu tanker og følelser, der cirkulerer omkring sygdom og sundhed, arbejde og økonomi, børnenes trivsel og vores mulighed for at være forældre pt, for bare at nævne nogle af dem. Oveni det er der også usikkerheden om, hvor længe det her varer? Ingen af os kan lide at stå i noget, vi har så lidt kontrol over.Parforhold og karantæne - bløde under pres 2

Det kan være svært at få parforhold og karantæne til at spille sammen, fordi rummene mellem mange par i denne tid er fyldt med en stor del bekymring, pres og usikkerhed, og alle de følelser, der følger med. Når vi bliver bange og usikre, er vi naturligt mere på vagt og gør os lidt hårdere. Oftest også over for partner. At fylde rummet med blødhed, varme og modtagelighed kræver derfor en ekstra og meget bevidst indsats i denne periode.

Parforhold og karantæne. Følelser og praktik

Udover de følelsesmæssige udfordringer vi alle er landet i, står mange forældre i dennne tid også med en række store praktiske og logistiske udfordringer.

For ud over at vi står i en krisesituation, hvor vi kan blive bekymrede for smitte og for vores og vore kæres sundhed, så er rigtig mange blevet sendt (ufrivilligt og meget hurtigt) hjem fra arbejde, med besked om at udføre arbejdet hjemmefra. Det kræver ny teknik, nye platforme og nye måder at arbejde på, som vi skal opfinde meget hurtigt. Samtidig er vores børn sendt hjem fra skole, og det er nu forældrenes opgave at sørge for, at de følger deres undervisning og laver deres opgaver og lektier. De to store nye opgaver skal foregå samtidig. Altså hjemmearbejde (for manges vedkommende på nye måder og med nye programmer og arbejdsgange) og hjemmeskole. Én af de opgaver havde ellers været en rigelig udfordring i sig selv. Oveni det skal det hele foregå på samme matrikel – for manges vedkommende i samme rum.

Læs også: Hjemmearbejde og hjemmeskole – 13 tips

Følelser og praktik

Der er altså rigtig mange ting, der er blevet anderledes fra det ene øjeblik til det andet, og som vi skal håndtere samtidig. Det stiller meget store krav til fleksibilitet, kreativitet og samarbejde. Og det stiller store krav til at kunne berolige sig selv og sit eget nervesystem (det vi kalder at holde hovedet koldt) undervejs. Ikke mindst fordi alt det her er sat i værk pga. en viruspandemi, og hele den situation prikker ikke uvæsentligt til vores frygt.

Det er den sokkel, vi alle står på lige nu. Og det er under de vilkår, vores parforhold skal næres og trække vejret. Det er ikke uvæsentligt at være opmærksom på. Forestil dig dit parforhold som din bedste ven eller et lille barn. Hvad får du lyst til at gøre, når en du holder af, står i så udfordret en situation?

De mønstre vi går ind i med hinanden bliver tydeligere

Det daglige almindelige hverdagsliv (som nu virker som evigheder siden) stiller også krav til vores evne til at berolige os selv, når vi er udmattede eller bliver trigget af noget, til samarbejde, fleksibilitet og imødekommenhed.

Når presset indefra og udefra stiger, bliver de mønstre vi indgår i med hinanden til hverdag tydeligere.

Den måde vi plejer at reagere på selv og med hinanden til hverdag, kan ganges med faktor 10 – eller faktor 100 – når presset stiger. Alt efter hvor hurtigt og kraftigt vi i forvejen reagerer, når vi bliver trigget af noget, vores partner siger eller gør, kan vi gange vores reaktion i krisetid med en højere eller lavere faktor. Men uanset kan vi gange den med noget, for der er ekstra pres på for alle par lige nu.

Det betyder, at den måde hhv. du og din partner forholder dig/sig og reagerer, når noget bliver svært, bliver forstærket.

Parforhold

Det samme gør de mønster, vi i forvejen træder ind i med hinanden. Altså den dynamik, der allerede udspiller sig mellem jer, når I skal forhandle om noget. Forhandling skal i denne sammenhæng forstås bredt og som de mange små udvekslinger, vi har med hinanden i løbet af en dag. Både dem, der handler om ”hvem gør hvad?”, men også dem, der handler om de små underliggende spørgsmål, vi stiller hinanden a la ”Er du der?”, ”Hører du, hvad jeg siger?”, ”Har jeg betydning for dig?”, ”Er du villig til at komme mig i møde?”, ”Ser du mig?” og ”Ser du, at du har betydning for mig?”.

Har vi tendens til at trække os og blive lidt utilgængelige, når noget bliver svært? Eller skruer vi op for volumen, ordene og signalerne om kontakt? Hvordan håndterer vi vores parforhold og karantæne? Hvad end vi gør, vil vores foretrukne strategi blive tydeligere. Danner vi par med en, der har den modsatte strategi (hvilket ca. 80% af os gør), så vil de udfordringer det giver, når den ene trækker sig og den anden skruer op (hvilket får den første til at trække sig mere, og den anden til derefter at skrue endnu mere op osv.) blive mere fremtrædende.

På samme måde vil måder at tale sammen på, blive forstærket i denne corona-karantæne-periode. Har du eller din partner tendens til at blive lidt bebrejdende, let angribende, hånlig, afvisende eller nedladende, vil I med høj sandsynlighed se mere af det lige nu.

Parforhold og karantæne betyder, at vi er meget mere sammen

Samtidig er vi sammen i langt mere tid, end vi er vant til. Det kan umiddelbart lyde dejligt endelig at få mere tid sammen. Det har vi alle sukket efter længe. Men da vi sukkede efter det, forestillede vi os nok at have mere tid sammen under nogle lidt andre og mere rolige vilkår.Parforhold og corona - sammen hele tiden

Og så drømte vi nok heller ikke om at være sammen HELE tiden. Lige nu er der pludselig ingen pauser, ingen variation, ingen der kommer ind ad døren med et pust af virkelighed udefra og nyt at fortælle fra verden udenfor.
For mange er det svært at balancere parforhold og karantæne, fordi dagen er én lang omgang af det samme. De strukturer der i almindelige tider tegner vores hverdag og skiftene i denne er nemlig faldet væk. Vi er sammen hele tiden. Og vi kommer nemt til at beskæftige os med det samme en stor del af dagen; nemlig at forsøge at jonglere de mange behov og krav der er fra børn og arbejdsplads og myndigheder. Alt sammen på den samme matrikel.

Vi ser alle sider af hinanden

Det betyder også, at vi ser alle sider af hinanden. Også dem vi ikke holder så meget af. Og der er ingen eller begrænset afveksling. ”I gamle dage” havde vi pause fra hinandens mindre flatterende siger, når vi var på arbejde, til træning eller en aften ude med veninderne.

Det er et velkendt faktum at habituering (altså den tilvænning der opstår, når afveksling og fornyelse udebliver) har betydning for vores syn på og tiltrækning af hinanden.

Det har jeg skrevet en artikel om her. Der kan du også læse om, hvad der kendetegner vores adfærd i den indledende forelskede fase, og hvorfor det er nemmere at være tiltrukket af og interesserede i hinanden i starten af et parforhold, og hvorfor det udfordres over tid. Det har ikke kun noget med hormoner at gøre, og derfor er der masser, du aktivt kan gøre for at holde gryden i kog. Det er ikke blevet mindre relevant i denne tid.

Mulighed for at se nye sider af hinanden

Når vi nu er hjemme sammen hele tiden, får vi også mulighed for at se nye sider af hinanden. Det kan pege begge veje.

Måske har I endnu ikke i jeres parforhold været under pres af en vis størrelse, og har derfor ikke set hvordan hinanden reagerer. Det kan give anledning til både forskrækkelse og beundringMulighed for at se nye sider. Vi kan blive bekendt med sider af hinanden, som vi ikke havde forudset kunne vise sig, og som vi bliver forskrækkede over og frastødte af.

På den anden side får vi også mulighed for at kigge ind i hinandens arbejdsverdener. Det er sjældent, vi ser hinanden ”in action” der. Men nu kan små bidder af telefonsamtaler og et blik ind i hvilke opgaver vores partner har på sit bord, og hvordan han/hun håndterer dem give en fornyet interesse i og respekt for hinanden og nyt liv i dynamikkerne mellem jer.

 

Og lad os så gå til den helt konkrete del:

Hvad skal man være opmærksom på som par i denne særlige corona karantænetid?

Klik videre til artikel nr. 2 her og få 10 håndtag at gribe i, når du vil værne om dit parforhold i en usædvanlig tid.

 

Parforhold og karantæne - Heidi

 

 

Bedste hilsner 

Heidi

 

 

 

 

Skriv din kommentar