Empty nest – Når børnene flytter hjemmefra, og det gør ondt

Empty Nest – Min søn er flyttet hjemmefra, og jeg er forvirret og grådlabil. Hvad sker der?

Empty nest er et relativt ukendt begreb for en temmelig kendt følelsesmæssig tilstand. Derfor er jeg meget glad for dette spørgsmål i brevkassen, som hjælper med at kaste lys på hvad der egentlige er på spil, når empty nest raser.

Kære Heidi

Jeg er i en slags sorg over min yngste søn på 21 netop er flyttet hjemmefra. Jeg er glad på hans vegne over, han kommer videre og nu studerer i en anden by. Han er glad og trives, men hos mig har det efterladt et kæmpe tomrum, og jeg kan slet ikke finde ud af parforholdet heller.

Hvad skal vi stille op med hinanden, hvad skal jeg stille op med mig selv osv. Er helt rundforvirret og ked af det og grådlabil etc. Siger til mig selv, det er noget pjat og der bare skal gå lidt tid, så opstår der en ny rytme – jeg er selvstændig og har nok arbejde at rive i – det er ikke det, men tænker, jeg blot mangler et kærligt skub nu og her og et godt råd til at komme videre og sætte pris på alt det, jeg har at glæde mig over.

Skal jeg skamme mig over at være så forvirret og ked af det, og ikke kunne forstå, min mand ikke har det på samme måde. Han er nærmest irriteret på mig og synes, jeg bør tage mig sammen. Hjælp!! Hvad gør andre i samme situation? Ved, der ligefrem er skrevet bøger om dette “Empty Nest Syndrom”.

Hilsen Empty Nest

Brevkasse: Empty Nest – når tabet føles stort, og meningsløsheden rammer

Kære Empty Nest

Tak for dit spørgsmål.

Du beskriver et velkendt, og samtidig ukendt fænomen.

Du har helt ret; der er skrevet bøget om og forsket i empty nest syndromet. Så lad os starte med at få det på det rene: Det er ikke bare dig, der er fjollet og oplever noget, som kan betegnes som pjat.

Empty nest – hvad er det?

Empty nest, eller tom rede syndromet som det hedder på dansk, er en betegnelse for den sorg, forvirring, ensomhed og meningstab der kan opstå i kølvandet af at ens børn flyver fra reden, og man pludselig finder sig selv efterladt ”helt alene”.

Skiftet fra at være forælder og omsorgsperson på den aktive daglige basis, til helt at stå uden de forpligtelser, kan opleves meget pludseligt, selvom vi på sin vis har vidst, at den dag vil komme, siden vi fik vores børn.

Og netop fordi vi har vidst det med vores rationalitet og logik, kan det føles fjollet og som noget pjat at bliver ramt af sorg og forvirring, når det sker. Men hjertet arbejder anderledes og forstår ikke den slags ting lige hurtigt, som fornuften gør.

Empty Nest varsler at noget er slut

I lang tid har (en af) dine fornemste opgaver været at være til rådighed for et andet menneske og dets behov. Måske flere små mennesker, hvis du har flere børn. Du har været nødt til at tilsidesætte dine egne behov i større eller mindre grad undervejs, for at kunne være til rådighed for og opfylde dine børns behov – fordi de var så afhængige af, at du gjorde det.

Over tid er dine børn skridt for skridt blevet i stand til at i højere grad at tage vare på egne behov, og du er i den sammenhæng blevet mere og mere overflødig – hvilket jo egentlig er vores opgave som forældre; nemlig at sætte vores børn i stand til at tage vare på dem selv, og blive uafhængige af os som forældre.

Det til trods kan det sidste skift fra at være nødvendig, om end i mindre grad, til at blive overflødig på det praktiske og daglige plan, føles voldsom.

Sorg, forvirring og alt for mange tanker

Og nu står du der.

Det bliver tydeligt at tiden som mor med stort M er gået. Og det bliver pludselig også meget tydeligt, at den ikke kommer igen. Samtidig bliver bevidstheden om nu at være ca halvvejs gennem livet meget tydelig, og det giver anledning til at reflektere over om tiden er brugt rigtigt.

Nød vi den nok? Brugte vi den rigtigt? Var vi nok til stede?

Samtidig bliver parforholdets tilstand også tydelig, og her kan man både blive forskrækket og måske også både mismodig og forvirret. For hvem er vi nu, hvor forældreskabet ikke udgør den overvejende del af vores relation mere? Hvilken relation skal vi have nu ? Og har vi lyst til det samme nu?

På mange måder kan det sted i livet du står nu betegnes som en livskrise. Denne livskrise kaldes empty nest. Kriser er ikke særlig behagelige at være i, men de giver samtidig altid nye muligheder.

Det er det, der bliver opgaven for dig nu.
Dels at vænne dig til den nye hverdag. Din ny rolle overfor din søn. Den nye form for kontakt I skal have nu og fremover.
Og dels at bruge de nye muligheder, der følger med en krisetilstand som empty nest.

Tag dig selv alvorligt – Empty Nest er ikke bare noget pjat

Første skridt til at finde på plads i din nye livsfase er at tage dig selv og din tilstand alvorligt. Med det mener jeg ikke, at du synke ned i din sorg og tage den så alvorligt, at den får hele pladsen og overvælder dig. Men jeg vil gerne invitere dig til at stoppe med at tænke om dig selv og dine følelsesmæssige reaktioner lige nu, at de er noget pjat, og at du bare skal tage dig sammen.

Byd sorgen indenfor og se den som et tegn på, at noget, som har været vigtigt og meningsfuld for dig, er slut nu. Og lige nu kan det føles meningsforladt og helt umuligt at finde ny mening med noget. Ikke desto mindre er det det, der er din opgave, og det som vil ske.

Nogen gange kan det være nemmere at forstå og forholde til sorgen, hvis man forstår den som kærlighed, der er blevet hjemløs for en stund. Kærlighed der ikke ”kan komme til” bliver forvirret og rastløs og kan føles overvældende.

Så hav omsorg for og tålmodighed med din sorg, men undlad at sætte den for ”bordenden”, hvor den kan fylde og bestemme det hele.

Hvad giver mening nu?

Du står lige nu i en transitionsproces, hvor du savner mening. En del af empty nest syndromet er oplevelsen af meningsløshed og modløsheden i at skulle finde ny mening. For hvad kan nogensinde komme på højde med den mening, der er i at hjælpe et lille væsen med at vokse op og blive et helt menneske? Det er der vel ikke meget der kan. Det er heller ikke meningen. Opgaven går ikke ud på at erstatte tabt mening med ny mening 1:1. Men det går ud på at tillade sig selv at finde mening og glæde i andre ting, som ganske rigtigt aldrig kan erstatte, men som kan supplere, og som også har sin egen ret, selvom det ikke kan matche, hvad du tidligere har oplevet og forstået ved mening.

Nogen empty nest ramte forældre kan opleve det som at ”snyde” eller underkende værdien af forældreskabet og relationen til børnene, hvis de tillader sig at blive optaget af noget andet. Netop fordi det nye aldrig kan matche det oprindelige. Og det ville næsten være blasfemi at indlade sig på at forsøge at erstatte noget. Desuden føles det nemt omsonst at prøve.

Ikke desto mindre er det vigtigt at give sig selv lov til at fylde nye elementer ind i sit liv. Ellers kan empty nest udvikle sig til decideret depression.

Livet består af begyndelser og slutninger, og det er smertefuldt at kæmpe imod dem.

Inviter (nye) relationer ind

Noget der altid hæver trivslen for os mennesker er at indgå i relationer. Det er simpelthen både benzin til hele maskineriet og balsam på sjælen for os. Så jeg vil opfordre dig til både at opsøge og være til rådighed for relationer. Også selvom det kan føles nemmest at takke nej til invitationer fra gamle venner, eller som et stort arbejde at skulle opsøge nye relationer. Det er ganske enkelt kun noget at vinde ved det.

Det samme gælder jeres parforhold, som jo er en vigtig relation for jer begge. Det kan være fristende at ”lade stå til” eller tænke ”Det var så det” (eller variationer over det), nu hvor fællesskabet om at være forældre ikke længere fylder så stor en del i den relation. For hvad fylder så? Måske ikke så meget, som du /I havde håbet på. Og hvad gør man så?

Som sagt består livet af begyndelser og slutninger, og noget der var, erstattes af noget nyt. Det gælder også parforholdet, hvor I kan ære det der var, og samtidig skabe en ny måde at være sammen på og nyt indhold i jeres relation. Hvis I vil, og hvis I tør at bevæge jer ud i det lidt ukendte land sammen – uanset at det kan føles lidt farligt, og som om jorden sitrer lidt under jer. Vend jer ind mod hinanden og vær til rådighed for kontakt, imens I går på opdagelse sammen.

Hav tillid til at I har gjort det godt

Når sidste barn flytter og der bliver helt stille, bliver der tid til tankerne. En del af dem kan kredse om, om det hele nu var godt nok.

Gjorde vi det godt nok? Har vi sendt et helt menneske ud i verden, eller er der ting, det ikke kan finde ud af, eller som vil blive bøvlet og indviklet for det? Hvad nu hvis han ikke kan finde ud af det? Eller hvis det viser sig, at han selv synes, han har haft en (halv)dårlig barndom, uden at vi opdagede det?

Hvis de får lov, kan den slags tanker stikke fuldstændig af med os.

Hav tillid til at du har udført din opgave fint. Vores fineste opgave som forældre er jo helt overordnet at gøre os overflødige på det daglige praktiske plan. Og det er du i mål med nu. Det er en stor og flot præstation.

Hav ro i maven med det, og vær så til rådighed for, at I sammen kan finde ud af, hvordan jeres relation fremover skal se ud. For at gøre sig overflødig betyder jo ikke at jeres kontakt slutter helt. Men herfra er den ikke længere båret af nødvendighed, men i stedet af lyst og tilvalg. Det er helt nyt for jer alle og tager lige lidt tid og øvelse af finde på plads i. Den øvelse bliver nemmere for både dig og din søn, hvis du giver dig selv lov til at være stolt over og godt tilfreds med din indsats som mor i tiden der er gået op til nu.

Det give jer nemlig mulighed for sammen at kigge fremad.

For I har god tid sammen endnu.

Hvad mon I skal fylde den med…?

Alt det bedste til dit, din søn og dit parforhold.

Bedste hilsner
Heidi

Læs også

★ En god nok mor – hvad er det?

★ Er du ked af det, mor?

★ Hvordan har du det? Tør du spørge, så du får et ærligt svar? 

Relaterede…

Hans ekskone blander sig hele tiden. Hvad er ADHD? Hvordan kan jeg se om mit barn har ADHD? Når børn er kilde til alvorlig stress Kom godt tilbage til hverdagen efter ferie