Ulvetimen
Vi kender den alle sammen. Alt for høj puls. Alt for lidt tid. Alt for mange behov. Nu nu nu!
Hente rødkindede børn, der ikke vil med hjem. Indsamle huer, vanter, solbriller og yndlingslegetøjet, der kom med i morges og nu er blevet væk. Små trætte ben, der næsten ikke kan gå. Indkøb. Kø. Plageri om slik. Hjem og pakke indkøb ud. Sætte mad igang. Pastagryder der koger over. Søskende der skændes og driller. Forsøg på at trøste og samtidig sætte en vask igang, snitte nogen grønsager og svare på den sidste mail fra kollegaen.
Nogen gange føles det som at løbe en marathon i dobbelttempo, at komme gennem ulvetimen.
Den bliver nok aldrig helt fri for udfordringer, for der er bare mange behov på banen, lige dér hvor energidepoterne samtidig er lidt brugte. Men der er en hel del du kan gøre for at hjælpe dig selv og dine børn til at komme roligere og rarere igennem den – og måske endda hygge sig lidt undervejs.
Betegnelsen ulvetime har i sin oprindelige betydning ikke noget med eftermiddagen at gøre, men referer i stedet til den sidste time inden daggry :”Timen mellem nat og gry, det er tiden hvor de fleste mennesker dør, hvor søvnen er dybest, hvor mareridtene er livagtigst’.
Hvordan og hvorfor ordet også er blevet en betegnelse for ”tiden om eftermiddagen før aftensmaden, hvor forældre og børn vender hjem, trætte fra arbejde og skole/institution’ er uklart.
Men bare lige for at slå det fast: Det er den betydning af ulvetime – altså eftermiddagsudgaven – denne artikel fokuserer på.
Og lad os så komme i gang.
Tip #1 til ulvetimen
Brug 5 minutter på at få ro på dig selv, inden du henter
Har du lagt mærke til, hvordan du går ind ad døren til institutionen eller SFO’en? Det betyder en hel del for resten af jeres eftermiddag, hvordan I får startet den sammen, når I mødes efter en længere eller kortere dags adskillelse.
Så hvis du kommer susende ind af døren, har hovedet fuld af tanker, om alt det du ikke nåede på arbejde, og egentlig bare gerne vil hurtigt videre, for den der aftensmad laver jo ikke sig selv… Ja, så er stilen for resten af eftermiddagen lagt, og det er ikke så mærkeligt hvis dit barn er ”besværligt” og ”trodsigt” og ikke vil med.
Dels er det svært for barnet at komme i kontakt med dig, og det prøver forskellige tricks til at råbe dig op. Og dels vil det måske gerne vise dig en tegning eller et sejt trick på cyklen inden I går, og prøver derfor at holde lidt på dig.
Jo mindre børn er, jo længere tid kan det tage dem at skifte fra én setting til en anden – fra én relation til en anden. Dit barn har dermed brug for lidt tid (måske mere end du synes du har) til at slippe børnehaven og connecte med dig.
For at give tid til den proces og starte eftermiddagen sammen på en god måde, er det derfor godt givet ud, at du, INDEN du henter, lige bruger 5-10 minutter på at lave samme manøvre selv; nemlig at give dig tid til at slippe det du kom fra (mails, hængepartier, forespørgsler fra kolleger, halvfærdige projekter), få lidt ro på dig og tune ind på den nye del af dagen, du skal i gang med nu.
Ofte bevæger vi os lynhurtigt fra det ene til det andet, og ender med at trække et spor af hektik, for høj puls og forsøg på at være mange steder på en gang efter os.
En effektiv måde at slippe arbejdsdagen og gøre dig klar til at møde dit barn roligt, er at indskyde et lille tidsrum mellem de to settings. Er du med bus, så stå af et stop eller to før, og gå det sidste stykke til institutionen. Det giver både bevægelse og frisk luft og mulighed for at invitere nærvær ind. Er du i bil, kan du give dig selv 5 minutter på p-pladsen med lukkede øjne og nogle gode vejrtrækninger, hvor du pakker arbejdsdagen sammen og lægger den væk, så du er klar på eftermiddag med familien.
Læs også: Tid til dig selv – en by i Rusland
Tip #2 til ulvetimen
Prioriter at lande, inden I letter igen
Der er smæk på i mange familier om eftermiddagen, og det er nemt at føle sig bagud, allerede inden man er startet.
Ikke desto mindre kan det være godt givet ud at investere lidt tid i at lande, når I kommer hjem, inden du går i gang med alt det, du nu skal i gang med.
Hvis du forsvinder fra børnene hurtigt igen, lige når I har connectet med hinanden, er der god sandsynlighed for, at de vil følge efter dig rundt på din rute mellem vaskemaskine, køkken, toilet og osv. De vil spørge om dit og dut og dat, og måske endda stille sig i vejen for, at du kan komme forbi og videre på din højhastighedsrute.
Hvorfor?
For at være irriterende? Grænsesøgende? På tværs?
Nej. For at få mere af det allerbedste som de lige har fået adgang til igen efter at have været adskilt fra det, det meste af dagen: Nemlig dig!
Bare 20 minutters fuld optankning på mor og/eller far kontoen, gør en forskel for dine børn, og gør det også nemmere for dig at ”få lov” til at kaste dig over aftensmad osv bagefter.
Tip #3 til ulvetimen
Prioriter i opgaverne
Der er rigtig mange ting, det kunne være fedt at få fra hånden og få streget fra listen sådan en eftermiddag. Vi stræber ofte mod at komme i mål. At kunne se bunden af vasketøjskurven. At få ryddet op i alle rum bare nogenlunde samtidig. At have nul ulæste mails.
I hverdagen med børn (og i de fleste jobs) er det utopi at nå i bund med bunkerne, hvad enten det så er vasketøj, sagsmapper eller andre bunker på skrive- eller spisebordet.
Og i de fleste børnefamilier er der også et element af Sisyfos arbejde – altså det med at kunne starte forfra med en opgave, i det sekund man er færdig med den.
Drop ideen om at du liiige kan nå det hele sådan en eftermiddag. Kig på hvilke opgaver det overhovedet kan betale sig at bruge tid på, fordi du kan bruge den samme tid igen og igen på den samme opgave lige om lidt igen, fx at rydde legetøjet på plads.
Og kig så også på hvilke opgaver, der er nødvendige at tage sig af lige nu, hvor der er mange behov og andre ønsker på banen.
Er der nogen der kan vente til i aften hvor børnene sover? Til weekenden? Til sommer? Og måske endda et par år? Er det fx lige nu der skal ryddes op i skuret, eller sorteres i tøjet der er blevet for småt?
Hvis der hele tiden er mere at lave, end der er tid og kræfter til, så bliver hverdagen nemt lidt for tung at danse med.
Ryd ud i det du synes du skal nå, og skab mulighed for at ulvetimen kan få elementer af hygge og ro i sig.
Tip #4 til ulvetimen
Inddrag børnene så meget du kan
Små fingre kan godt hjælpe til. I starten er det selvfølgelig ikke rigtig nogen hjælp at have sådan et lille menneske med mere eller mindre tilfældige og utilregnelige bevægelser og ideer til at hjælpe. Men øvelse gør mester.
Og selvom det ikke decideret er nogen hjælp for madlavningen i sig selv at sætte mindstemanden til at skrælle gulerødder, så er det en hjælp for din tid og din opmærksomhed samlet set, at du ikke skal gå frem og tilbage mellem dig selv og madlavningen i køkkenet og så til stuen eller værelset eller hvor dine børn nu er, for at hjælpe dem med det, de har brug for hjælp til i det tidsrum. Du ved, tage ting ned fra en høj hylde. Trøste når storebror vil noget andet end lillesøster, give et glas vand osv.
Og efter noget tid, bliver det en reel hjælp at have børnene med i køkkenet. Oftest ryger der også mere mad ned i børnenes maver, når de selv har været med til at lave den. Så se det som en langsigtet investering i at ulvetimen og spisesituationen på sigt bliver endnu nemmere at håndtere.
En god opgave for selv helt små børn er at dække bord. Kort efter man har lært at gå, kan man godt stavre afsted med en plastickop og øve sig i at få den op over kanten på bordet. Og så stavre tilbage og hente en ske og gentage samme manøvre. Det er god træning for både motorik, balance, hånd-øje koordination og en masse andre gode ting. Mest af alt er det benzin direkte ind på både selvværd og selvtillid at blive betroet en vigtig opgave og opleve at kunne mestre den.
Tip #5 til ulvetimen
Hav børnene tæt på
Hvis børnene er for små eller for trætte til at hjælpe til, så hav dem tæt på alligevel. Dels fordi de så ikke skal bruge krudt på at opsøge dig hele tiden, og lige så meget fordi du så ikke skal bruge krudt på at splitte din opmærksomhed mellem køkken (eller hvor du nu er) og børnene på værelserne eller i stuen.
Vi kan nemt komme til at tænke i at skulle aktivere børnene med et eller andet, mens vi så selv lige får noget andet fra hånden, og på den måde bliver vi ofte mere opdelt end nødvendigt.
Hæld et puslespil ud på gulvet tæt på dig (uden at du falder i det og bliver irriteret over det, selvfølgelig), læg farver og papir på spisebordet ved siden af dig eller sæt lillebror på køkkenbordet midt i piskeris, kartoffelskræller og parmesanost.
En af grundene til at ulvetimen hedder ulvetime, og overhovedet eksisterer som begreb er netop at den betegner et tidsrum, hvor der er særlige aspekter på spil; nemlig træthed efter dagen og behov for at få tanket op på både relationer og tryghed, men også på fysiske behov som mad og drikke og restitution.
Du kan i mødekomme en del af den behovspakke netop ved at have børnene tæt på.
Tip #6 til ulvetimen
Hvis du vil have andre resultater, må du gøre noget andet. Vær på forkant.
Vi mennesker er nogen sjove nogen. Vi kan blive ved med at gøre det samme og det samme – og håbe at det giver et andet resultat, end det har gjort det sidste 20, 50, 100 gange. Fx at råbe op ad trappen / ind i stuen / ud haven: ”Så er der mad”, og håbe på at ungerne slipper, hvad de har i hænderne og kommer til bordet – for så at konstatere, at det gjorde de heller ikke denne gang. Så bliver vi lidt irriterede over det og må jo så op ad trappen / ind i stuen / ud i haven til dem, hen i øjenhøjde og give budskabet en gang til. Mange gange måske.
Hvad har det med ulvetimen at gøre? Det har det med den at gøre, at hvis du, som så mange andre tænder for Ramasjang til ungerne, inden du går ud og laver mad, og så håber håber håber, at det går i dag, uden at de begynder at skændes om, hvad de skal se eller sparke til hinanden, ja så er det jo lidt skørt, at du kan blive overrasket over, at det gik som det plejer i dag, når du gjorde…. præcis det samme som du plejer…
Der er intet galt med at se Ramasjang. Men hvis du ved, at det er svært for dine børn at administrere det selv, så kan du hjælpe både dem og dig, ved at gøre noget andet, end du plejer. Du har allerede fået en række tips til, hvad du kan byde ind med som alternativ. Men du kan også hjælpe dine børn til bedre at kunne administrere situationen, ved at kigge lidt på hvad det typisk er, de skændes om, og så sætte nogen rammer op for det, sådan at det ikke er dem, der skal afgøre hvad de skal se, hvem der skal sidde hvor, om man må synge med på sangene, eller hvad der nu er på spil.
Det kan også være at de i en periode skal se hver deres program i hver deres rum, hvis det er for svært at sidde sammen om det samme.
Jeg er ikke så optaget af, hvad der er rigtig og forkert, men mere af hvordan du kan hjælpe dine børn og dig selv til ikke – igen og igen og igen – at komme ud i situationer, de ikke kan håndtere selv, og som du så skal rydde op i bagefter – selvom du måske egentligt godt vidste, at den nok ikke gik. Den energi og tid du bruger på at være på forkant er langt oftest altid mindre, end den du skal bruge på at ”rydde op”.
Læs også: Konflikthåndtering børn – sådan gør du
Tip #7 til ulvetimen
Stil sulten med sunde snacks
Meget af postyret i ulvetimen opstår som sagt på grund for flade batterier. Derfor er det egentligt også skørt, at så mange af os insisterer på, at børnene skal vente med at spise, til maden er færdig. For hvad får vi ud af det? Endnu mere plageri, pjevsen, konflikter og ballade fra børnene og endnu højere puls, temperatur og hektiske bevægelser hos os selv.
Hvis børnene er sultne, inden I skal spise, kan du afmontere noget af hektikken ved ganske enkelt at give dem noget at spise. Stik dem noget af det, du står med i forvejen. Peberfrugter, gulerødder, agurker, æbler, hvadsomhelst.
Ofte øger det interessen for den færdige aftensmad, hvis man gerne har måttet smage lidt med undervejs i sit eget tempo.
Og modsat, hvis børnene ikke spiser så meget af den færdige mad, så er det nemmere for dig som voksen at have ro med det, når du ved at det ikke er mariekiks og saftevand, der fylder i maven, men derimod nærende mad.
Tip #8 til ulvetimen
Gør maden til en simpel opgave
Og lad os bare blive lidt ved maden.
For mad er kærlighed. Vi vil gerne gøre det godt, og lave sund og nærende og varieret mad til vores dejlige børn. Og hatten af for det. Det er bestemt vigtigt. Og det er der mange, der fortæller os. Det er svært at åben en avis, se nyheder eller være på de sociale medier uden at støde på en artikel fra en eller anden ekspert, der fortæller om, hvor vigtigt det er med sund, frisklavet og nærende mad til vores børn. Eller om hvor mange der er overvægtige eller har tandskader af for meget sukker osv.
Som helt almindelig forælder, der bare gerne vil gøre det godt i en hverdag, som er godt fyldt ud, er det nemt at blive i tvivl om, hvad god og nærende mad er.
Sund og nærende og varieret mad er vigtigt. Helt bestemt.
Men det er også vigtigt at kigge på helheden.
Og hvis tvivlen om og frygten for ikke at lave det rigtige mad og /eller anstrengelserne for at lave det kommer til at fylde så meget, at det koster uforholdsvis meget på tiden og nærværet og hyggen – og på muligheden for at tanke op på de relationer, som netop er et af hovedbehovene i ulvetimen, er det så anstrengelserne værd i det store billede?
Mad er kærlighed, og det smager allerbedst (og glider dermed allerbedst ned) hvis det spises i en hyggelig stemning og i tætte relationer.
Så du har hermed tilladelse til at gøre selve madlavningen nem for dig selv.
Lav dobbeltportioner, så der er dage, hvor du bare skal varme rester fra i går.
Hold ingredienslisten simpel. Maden kan sagtens være varieret alligevel. For i morgen laver du bare en anden simpel ret, med nogle andre (få) ingredienser.
Tænk i helheder, og give dig selv lov til at skabe plads til nærhed, til at gøre relationerne tykkere og til leg og fjolleri.
Makrelmadder er i øvrigt en fin tirsdagsmenu 😉
Tip #9 til ulvetimen
Spis tidligere end I tror er nødvendigt
Ulvetimen slutter groft sagt med aftensmaden. Kan man så helt undgå den ved bare at spise tidligt? Man kan i hvert fald reducere pinslerne væsentligt ved at spise tidligere, end man som voksen tror eller synes er et godt tidspunkt.
At spise tidligt har på en eller anden måde fået et lidt kedeligt ry. Så er man en rigtig børnefamilie. På den kedelige måde. Sådan lidt sat i det.
Fra et voksen perspektiv er der ikke meget gourmet og madhygge over at spise kl 17. Den mere eksklusive fonemmelse i relation til mad indfinder sig mere på den anden side af kl 19.
Men …… Nu er I jo en børnefamilie. Ellers havde du nok ikke læst med så langt….
Og der er stor forskel på, hvad en børnemave og en voksenmave synes er et godt tidspunkt for aftensmad.
En lille børnemave, som har spist madpakke kl 11 og eftermiddagfrugt kl 13.30-14 stykker, er helt klar til at spise aftensmad kl 17. Og den bliver glad når den får lov til det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bliver den glad af at få lov at snacke lidt, i tiden inden aftensmaden er klar.
Og ja, det er måske lidt kedelig for de voksne at spise så tidligt. Til gengæld er det noget hyggeligere at være familie, hvis man gør det, og så er der god tid til at lege og bade osv bagefter.
Har I helt små børn, kan I ind imellem spise dem af tidligt, og så kan den ene putte børn, mens den anden laver voksenmad (som ikke er en variation over hakket kød i en tomat-agtig sovs, med med stærke krydderier og nye smag) og åbner en flaske vin, som I så nyder sammen i voksentempo, når børnene bobler.
Tip #10 til ulvetimen
Vær obs på dine tanker
Hvis ulvetimen har været en udfordring gennem længere tid, er det nemt at komme til at tænke ”Åh nej. Nu skal vi til det igen!”, ”Åhhh, jeg orker det ikke” og mere i den dur.
For nu at gøre noget, der kunne blive en lang psykologisk forelæsning om hjernen, kort, så er tanker kilde til rigtig meget bøvl. Bla. udløser de følelser, og derfor har det betydning, hvilke tanker vi giver plads og næring til. Dvs hvilke tanker vi giver fokus og værdi og bliver ved med at tænke igen og igen.
Det skal ikke forstås sådan, at hvis du så bare tænker positive tanker på sådan en ja-hat eller jubelidiot måde, så bliver alting helt happy happy.
Men giv lige dine tanker et eftersyn. Går du og fortæller dig selv, at det hele er tungt og besværligt? At du har umulige unger, der aldrig hører efter? At lige meget hvad du gør, så går det galt? At de næste 3 timer bliver et helvede? Så bliver det ret sandsynligt også mere en følelse af helvede du ender op med, end det bliver en hyggelig eller måske bare mere neutral fornemmelse omkring det at være familie fra kl 16 til 19.
Der er altid nuancer i tingene. Hører de virkelig ALDRIG efter?.Og går det ALTID galt? Når du fortæller dig selv så dogmatiske sandheder, bliver det svært at opleve at komme i mål som forælder. Den dynamik har hverken du eller dine børn glæde af.
Husk at tanker bare er tanker. De er ikke nødvendigvis udtryk for virkeligheden. Og de behøver ikke at lytte til dem alle sammen. Du kan selv være med til at bestemme, hvilke tanker der skal have mest plads. Dem der nærer, eller dem der dræner?
Tip # 11 til ulvetimen
Sæt dit eget tempo ned
Apropos tanker – så går det stærkt. Og jo flere tanker vi har, som fx ”Jeg når det ikke”, ”Åh nej, nu går det galt” og ” Hvis jeg nu lige skynder mig lidt mere, så kan det være jeg når det”, jo mere stiger tempoet, og pulsen og mængden af tanker.
Stop!
Træk vejret!
Sæt tempoet ned.
Helt ned.
Lidt mere.
Træk vejret igen.
Og så tager vi den derfra.
Ja tak.
Det var meget rarere.
Børn spejler dig i de voksne. De lærer af dem, og de gør hvad de voksne gør. Så når dit tempo er højt, så bliver dine børns tempo også højere. Når du er hektisk, bliver dine børn mere hektiske. Når du er rolig, bliver dine børn mere rolige.
Prøv at lægge mærke til dit tempo. Hvilket tempo snakker du i? Med hvilket tempo går du? Hvor hurtigt eller langsomt bevæger du dig, når du gør de ting, du gør i løbet af ulvetimen – og i dagens løb i det hele taget.
Hvor hurtigt er du videre til det næste? Siger du” Når vi er færdige med det her, skal vi….”, nærmest inden I er gået i gang med det, I skal lige nu?
Gør det til et eksperiment – og inviter gerne børnene med. Hvad sker der, hvis I skruer ned for tempoet? Bare 10%? Eller fra 5. til 4. gear?
Det er ret forunderligt.
Læs også: Tid til at slappe af – mit bedste trick
Tip #12 til ulvetimen
Grin!
Der er nærmest ingen grænser for, hvad det at grine gør godt for.
Når vi griner, udløser kroppen endorfin, som kan betegnes som kroppens eget lykkestof. Det betyder på den korte bane, at det hele letter lidt, og at det føles rarere at være til.
På den længere bane, peger forskning på, at folk der griner meget undgår flere sygdomme, har et stærkere immunforsvar, oplever mindre stress og at de lever længere.
Så grin, grin, grin. Af stort og småt. Det løsner op for alt det tunge og svære, og det er god benzin til både velvære, energi og relationer.
Hvis det er svært at se det sjove i det svære eller bøvlede lige nu, kan et lille tricks være at anlægge et længere perspektiv på det, efter modellen : Det her griner vi af en gang. Det kan være med til at sætte det hele lidt i perspektiv, og gøre det nemmere at grine lidt lige nu, selvom – eller måske netop fordi – der nogen gange opstår de mest absurde situationer i hverdagen med børn.
Rigtig god fornøjelse!
Bedste hilsner
Heidi
Hvis du har gode tricks til at komme lettere gennem ulvetimen, så del dem rigtig gerne i kommentarfeltet herunder, og lad os hjælpe hinanden til endnu mere lethed og sjov i børnefamiliehverdagen.
Som alenemor handlede jeg altid ind, til HELE ugen, lørdag formiddag efter morgenmaden. Mælk og brød blev købt på vej til institutionen.
Lavede gerne madplan for minimum en måned af gangen, hvor jeg tog udgangspunkt i fryserens indhold og årstidens grøntsager.
Når der var tilbud på kød, brugte vi en stor del af lørdagen på at fylde fryseren med hjemmelavet “fastfood” – kødsovs, frikadeller, forlorenhare, kødboller (til boller i karry) og hvad vi ellers kunne finde på. Datteren elskede at få lov til at ordne alle grøntsagerne til maden, så det var typisk et fælles projekt om lørdagen.
Når datteren var puttet, ordnede jeg ofte kartofler og grøntsager til næste dag, så der ikke skulle tænkes på andet end at varme maden, når vi kom hjem. Nu skulle der blot tages mad ud af fryseren til næste dag, når vi alligevel var i gang med aftensmaden, som i øvrigt mere eller mindre klarede sig selv.
Det var en fantastisk tid, da der altid var nem og hurtig mad, når man kom hjem med et træt barn. Vi kunne sætte os ned sammen om det hun nu ønskede, mens maden stod og passede sig selv.
I dag er datteren blevet stor, og gider ikke rigtig at hjælpe til længere, men jeg fortsætter i samme spor, dog bliver tilbehøret (kartofler og grønt) ikke længere gjort klart dagen før, da der er tid til det, når vi kommer hjem.