B(l)og – #1
Min bog som blog.
– En serie i 10 dele om en bog, der døde midlertidigt, inden den vendte tilbage til livet i en ny form.
Hvad for noget med en bog?
Hvis du har læst med her noget tid (= nogle år), så ved du, at jeg en fredag eftermiddag for et par år siden fik leveret en fin pakke fra et større dansk forlag. Indeni lå et par af deres nyeste bogudgivelser OG en invitation til et samarbejde om at udgive en bog med mig som forfatter hos dem. Den fredag tog jeg lidt fortumlet og meget beæret hjem fra klinikken.
Jeg har noget tid vidst, at jeg kommer til at skrive en bog engang. På det tidspunkt vidste jeg ikke præcis, hvilken bog det skulle blive, men havde blot en vished om, at der bor en bog i mig, som kommer ud engang.
“Måske er det nu”, tænkte jeg, og reagerede selvfølgelig på invitationen.
Lang historie kort, så strandede det samarbejde et stykke inde i processen. Det viste sig, at den bog forlaget gerne ville udgive, ikke er den bog, jeg gerne vil skrive. Den bog skal de have en anden til at skrive. Én der er mere ekspert-agtig end mig. Og den bog der bor inde i mig skal nok komme ud af en anden kanal på et andet tidspunkt.
Nu er der gået et par år, og de kapitler jeg skrev, inden vi afbrød samarbejdet har bare ligget. Og dog. De har ligget og skramlet lidt. Kaldt på at gøre nytte. De vil ud. Og det skal de komme.
Nu.
Derfor kommer du nu til at kunne læse min ufuldkomne, uredigerede og ikke udgivne bog i form af en række indlæg/kapitler her på min blog. For det er da for fjollet at have alle de ord og liggende, uden at de kan komme ud og “gøre nytte”.
Dette er det første indledende kapitel i en række af 10 kapitler, der cirka får følgende overskrifter:
#1: Hej Forlag: Jeg vil gerne skrive en bog, som……
#2: Bogens indledning – om sandheder, balance og voksenskældud
#3: At være forældre i dag. Stærk opmærksomhed og informationsoverload.
#4: Landsbyen der forsvandt og om redigerede virkeligheder
#5: Forældrebashing – stop nu bare!
#6: Forældreopgaven idag (yes – intet mindre!)
#7: Noget om hvad kvalitetstid egentlig er, og om at du allerede ved, det du skal vide
#8: Min egen vej ind i forældreskabet
#9: Sådan opdrager jeg mine egne børn – fordi…..
#10: Om hvorfor bogen ikke blev en bog alligevel. Om at stå på mål for sig selv, og for jer der læser med her.
Yes?
Som sagt ufuldkommen, uredigeret og ikke klar til udgivelse i traditionel forstand (har jeg åbenbart lige brug for at gentage…)
Let’s go!
Hej Forlag! Jeg vil gerne skrive en bog, som…..
I mine første noter og udspil til forlaget, har jeg skrevet sådan her:
❞ Jeg vil gerne skrive en bog om familielivet i dag, der gør læseren rolig og fortrøstningsfuld. En bog der har fokus på, hvor mange forældre der gør det godt. En bog der støtter og nuancerer. Jeg vil gerne skrive den i en tone, der er let og til tider humoristisk, uden at blive for letkøbt og useriøs.
Jeg vil gerne dele et par personlige anekdoter fra mit eget parforhold, familieliv og opvækst undervejs, dels for at gøre bogen lettere tilgængelig og fordøjelig og mindre akademisk, og dels for at afmontere ideen om at det perfekte familieliv findes – heller ikke hos såkaldte eksperter. De er også bare mennesker❝
Når jeg læser det idag, tænker jeg stadig at markedet mangler den bog!
Og jeg skriver videre (mest til mig selv) i halvflyvske tanker:
Hvad er det her for en bog?
En slags hyldest til danske forældre. Et skulderklap. En hånd i ryggen. Målet er at få læserens (dine) skuldre ned, og derfra give mit bud på hvad børn, forældre og familier har brug for i dag.
Det er så let at blive forført at ideen om, at der er en sandhed om det gode forældreskab og det gode børneliv. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg har haft en journalist i røret, som gerne lige ville høre opskriften på, hvordan man gør og siger dit og dut og dat i sit familieliv, i sit parforhold, alle steder. Der er sjældent tid til nuancer, men god plads til noget med 5 nemme trin og 3 gode råd. Jeg er selv til tider blevet forført at tanken om at kunne sige det kloge, det gode, det eneste rigtige. Men det findes ikke. Det er en illusion at tro, at der er ét rigtigt svar.
Derfor er vi nødt til at snakke om balance, og om at der ikke er én sandhed.
Denne bog skal være en hjælp til at finde balancen. Ikke bare balancen. Som om der er én balance, der er en den helt rigtige kombination af “ingredienser”. Men den balance der fungerer for jer. Jeres balance. Jeres balance lige nu. For den ændrer sig også. Hele tiden.
Selvfølgelig er der noget, der er bedre end andet. Der er fx en grund til at revselsesretten blev fjernet. Lidt sent godt nok. Men dog. Og man skal lade være med at råbe sine børn ind i hovedet. Men derfra også til at tro, at der er én rigtig model, som er universel for alle familier, for alle aldre, for alle personligheder, for alle situationer. Der er løgn.
Mit ønske med denne bog
Hvor har jeg mødt mange forældre efterhånden, som har ledt efter den rigtige løsning/svar/tilgang/metode/sandhed gennem lang tid. Og som føler sig forkerte og utilstrækkelige over ikke at have fundet den. Tanken om at “Hvis vi bare finder løsningen, så bliver vi lykkelige. Så skændes vores børn ikke, så er vi aldrig i tvivl om vores parforhold. Så vi leder videre. Panisk. For den må være derude. Det ser jo ud til, at de andre har fundet den. Det er bare os, der endnu ikke har regnet det hele ud”.
Det giver dårlig samvittighed. Og ærgerlige selvbilleder. Det er energi lige ned i kloakken.
Kunne vi få skuldrene lidt ned? Kunne det ikke være rart?
Langt langt de fleste gør det godt!! Der kan justeres lidt, jo jo det kan der altid. Men mest af alt kunne al den energi, der bruges på at gruble over om jeg nu er en god nok forælder og om mit barn stimuleres nok, bruges på at nyde livet og nyde sine børn. At se alt det, vi gør godt. Og at livet er godt i sin helhed.
Jeg drømmer om, at vi kan komme derhen, hvor vi kan acceptere, at livet byder på lidt af hvert. Også en hel del bøvl. Det gode liv indeholder også ret meget bøvl.
At acceptere det, er et godt udgangspunkt for at blive lykkelig.
Der sluttede det – og nu starter det igen
Det har var min intention. De første sporadiske linjer og et bud på en tone.
Og det er det egentlig stadig. Jeg synes stadig, at der mangler en stemme, der råber kærligt op om det her.
Så det gør jeg nu!
I næste kapitel, som du finder her, kan du læse bogens indledning.
Det er både sårbart og lige rigeligt spændende sådan bare at smide det hele ud til offentligt skue og læsernes dom. Men det er dælme også fedt, at det endelig kommer ud og leve. Også selvom jeg går glip af bogreceptionen, når jeg på denne måde tager sagen i egen hånd 😉
God læselyst
Bedste hilsner
Heidi
Hej Heidi.
Hvor er det “sjovt”. Jeg har selv haft nærmest de samme tanker som dig: Der mangler en “skuldrene ned”-bog til forældre, og måske skulle jeg skrive den :)…. Tror heller ikke jeg kommer til at skrive lige den. Men måske en anden. En eller anden god dag :). Indtil da vil jeg læse din bog :). Kh Charlotte
Det er der nemlig brug for! Jeg hepper på et stort udvalg af den slags bøger, så skriv endelig 🙂
Så fint at du udgiver på den måde – dine ord og overvejelser giver rigtigt meget mening for mig – ikke kun i indlægget her, men generelt 🙂
Tak Helle ❤️