En håndfuld nuancer til “godnat og sov godt” – debatten

Om forældede børnesyn, om at holde øjet på bolden, om bøger, breve og hylder.

Jeg har prøvet at gøre det kort – men det er svært, hvis det skal blive bare en anelse nuanceret. Læsetiden er ca 7 minutter. Så ved du om du har tid nu, eller du skal læse videre næste gang du sidder i toget 🙂

Bøger, breve, hylder og Gyldendal

I augusts (2019) første uge modtag Gyldendal et åbent brev fra fire psykologer, medunderskrevet af yderligere 720 af deres kolleger. Heriblandt mig. Brevet er kort fortalt et spørgsmål til Gyldendal om, hvad det er for eksperter de har talt med, som har fået dem til at vælge at lade bogen blive på hylderne, da de for nyligt tog det op til overvejelse.

Bogen repræsenterer set med psykologfaglige briller et forældet børnesyn, der (igen kort fortalt) hævder, at børn helt ned til få uger bruger deres gråd til at manipulere forældrene med, og at forældrene ikke skal “hoppe på den”, men lære deres børn, at de ikke får noget ud af den manipulation. Kaster barnet op er det på samme måde udtryk for manipulation.

Bruges bogens metode fuldt ud, kan det have meget uhensigtmæssige følger for barnets tilknytning og senere udvikling og trivsel.

Jeg har skrevet lidt om, hvorfor jeg har skrevet under på brevet her. I det indlæg linker jeg også til det åbne brev til Gyldendal, som kan læses i sin fulde længde.

 

Brevet har kastet en hel del debat af sig. Det er godt!

Men som det ofte sker i debatter, hvor der er mange følelser på spil, kan det være svært for alle parter at holde øjet på bolden og ikke komme til at gå efter manden eller drible lidt ud af et sidespor.

 

Hvorfor overhovedet det brev?

Derfor vil jeg gerne ridse baggrunden for psykologernes brev op – som den er i min forståelse:

Sommer 2018: Sidste sommer opfordrede en gruppe kvinder, organiseret i facebookgruppen “Farvel til Godnat og sov godt bogen” forlaget til at tage den af hylderne.

Efterår 2018: Den opfordring tog Gyldendal til sig, og sendte bogen til vurdering hos “en række eksperter”. Det er ikke noget, der sker hver dag på et forlag, og Gyldendal var altså allerede her trådt ind i feltet, hvor en evt. fjerneste fra hylderne var mulig.

Juni 2019: Gyldendal melder i juni 2019 ud at bogen bliver på hylderne, da “responsen fra forskere i ind- og udland ikke har betydet en ændring i forlagets holdning til fortsat at have bogen på hylden”.

August 2019: Det er den udmelding, der får psykologerne til tasterne, og vi spørger her i august i det åbne brev til hvilke eksperter Gyldendal har været i kontakt med, og gør opmærksom på, at der foreligger undersøgelser, der peger i en anden retning.

Det er dermed ikke psykologerne, der har fundet på det med at tage noget af hylderne. Det er Gyldendal selv, der meldte ud at de ville tage stilling til om det skulle ske. Det synes jeg Gyldendals direktør Morten Hesseldahl glemmer lidt her.

For mig er det afgørende ikke om bogen kommer af hylderne eller ej. Det tror jeg ikke den gør. Det afgørende for mig er at skabe opmærksomhed om, at vi idag er klogere, når det gælder små børns udvikling, behov og kommunikation, end det børnesyn der fremlægges i den bog. Vi er også klogere på konsekvenserne op gennem barndom, ungdom og voksenliv af ikke at få tilstrækkelig tryghed med sig fra start. Det vil jeg gerne råbe op om – for børnene kan ikke.

 

Skamfulde forældre

Jeg er glad for den opmærksomhed og debat brevet har skabt. Men jeg er rigtig ked af, at det har ramt nogle forældre på “skyld og skam”-kontoen. Jeg har snakket med flere forældre, der har brugt (dele af) metoden, som føler sig irettesat og skamfulde over det. Jeg kan godt forstå det. Og jeg vil gerne understrege, at det på ingen måde har været meningen, at forældre skulle føle sig delt i et rigtigt og et forkert hold her.

Jeg skal se, om jeg kan gøre det kort:
Børn får ikke traumer eller dårlig tilknytning af at forældre går fra dem i korte tidsrum, når de skal sove. Man må gerne gå fra et barn der græder, fordi det synes det er verdens dårligste ide, at det skal sove lige nu, og det meget hellere vil blive ved med at lege eller høre en historie mere. Hvis barnet græder det, vi kan kalde “protestgråd” eller “Du har fået en dårlig ide mor – gråd”, er det helt fint som voksen at være kærligt tydelig omkring, hvad der er på programmet nu; nemlig at barnet skal sove. Det kan man vise på mange måder, og der er ingen der siger, at man skal blive hos barnet helt til det sover. Det får ikke traumer af at ligge og brokke sig lidt – alene.

Det vi opponerer mod er det børnesyn, bogen repræsenterer. Nemlig (kort fortalt) at små børn kan manipulere, og at forældrenes opgave er at lære dem, at de ikke får noget ud af det. De skal ikke trøstes, nusses eller vugges, men blot lære at falde i søvn – ved at blive overladt til sig selv i op til 17 minutter uanset deres reaktion eller tilstand.
Et barn kan godt ligge alene og pludre og dimse med en bamse i 17 minutter – og mere end det. Hvis det er trygt. Men man skal ikke gå – og blive væk – fra et barn der er utrygt og græder desperat og ulykkeligt i 17 minutter, som bogen opfordrer til, fordi det “bare er manipulation”. Hvis det børnesyn gennemsyrer alle (eller de fleste) puttesituationer, og iøvrigt kendetegner de briller man ser barnets adfærd igennem i generelt samvær med det resten af døgnet, så er der grund til at skifte spor.

Derfor skal forældre, der er gået fra deres grædende børn i korte intervaller og er kommet tilbage og har trøstet, beroliget og nusset dem og er gået igen (måske mange gange), ikke være bange for at have givet nogen traumer, og de har ingen grund til at skamme sig eller føle sig forkerte. Jeg forstår godt at de følelser kan komme i spil, når en debat som denne raser, og jeg håber, at jeg på denne måde kan bidrage til at eliminere noget af den skam, der kan snige sig ind. Det har aldrig været intentionen med at skabe opmærksomhed om bogen at få nogen forældre til at føle sig forkerte!

 

Her er et par artikler mere fra debatten:

▶️  Sara Alfort er vred hos Zetland – Jeg synes, hun misforstår budskabet lidt (eller…. en del). Jeg håber det fremgår af det ovenstående afsnit, hvorfor jeg synes det.

▶️  Gyldendals direktør kalde psykologer for pøbelagtige– en fin måde at afspore debatten lidt 😉

▶️ Fynsk kommune dropper brug af bogen

▶️  Hvad gør man så, når man ikke skal bruge den metode – en artikel jeg har bidraget til. Jeg snakkede med journalisten et godt stykke tid, og ville ønske at han havde brugt meget mere af det vi snakkede om. Nu har jeg selv skrevet det her ovenfor 🙂

▶️ Lola Jensen og psykologernes formand diskuterer, hvorvidt brevet gør forældre unødigt urolige – dybest set er de vist ikke så uenige.

Det er bare et udpluk af de artikler brevet og debatten har affødt. Google hjælper dig med at finde flere 🙂

 

God læselyst – og deltag endelig i debatten hvis du har noget på hjerte.