Om at lære noget, man ikke vidste var så dejligt at lære
I dag, 1. november 2017, fejrer jeg og min virksomhed 4 år. 4 år!!!! Det er vildt. Det er lidt som at kigge tilbage på et barn, der bliver 4 år. På en måde er det gået helt vildt hurtigt, set herfra hvor jeg står nu. Og samtidig er det også virkelig længe siden, det ikke var sådan.
Apropos barn, så kan jeg jo på en måde takke min yngste for, at det blev som det blev. Hvis ikke jeg havde været på barsel med hende, og på den måde kom væk fra min PPR ansættelse i lang nok tid til at finde ud af, hvad det var jeg gerne ville, og hvad jeg ikke ville mere, så var der nok ikke 4 lys i virksomhedskagen i dag. Forhåbentlig var der nogen, men måske var der ikke. Det er svært at lave så store skift, når bussen bare ruller, og der ikke er nogen mulighed for at komme op i helikopteren og kigge på det hele lidt ovenfra.
Så tak til Maren (og de offentlige barselsordninger) for at skabe plads til, at jeg turde gå hen til 10 metervippen (eller var det 1000 metervippen?) og springe ud i det selvstændige liv. Det har jeg ikke et sekund fortrudt!
(At jeg så måske ikke helt kan anbefale at starte virksomhed op, samtidig med at man tilføjer et tredje (!!) barn til familieklanen, er den anden sag, men det giver jo ingen mening at tærske langhalm på nu. Det var sådan det var blev, og det var det, der fik mig i gang, og TAK for det).
Hvad har jeg lært?
Fordi det nu er 4 år siden, der blev oprettet et CVR nummer med mit navn på, vil jeg gerne dele 4(+1) af de ting med dig, som jeg ikke vidste om den rejse (findes der mon et andet godt ord, som ikke er så fortærsket og klichéfyldt?) jeg stod overfor, og som har lært mig ting, jeg ikke vidste jeg skulle lære.
1: Kan jeg virkelig være SÅ motiveret?
Jeg har altid været glad for mit fag og for at arbejde. Egentlig rækker det længere tilbage end det. I folkeskolen var jeg en af dem, der altid havde lavet lektier, og faktisk godt kunne lide det. Jeg har altid godt kunnet lide at gøre mig umage, og levere en ordentlig præstation. Så sådan var det selvfølgelig også, da jeg kom ud og fik mit første rigtig psykologjob i PPR. Jeg løste min opgaver og mere til. Jeg var tillidsrepræsentant, arrangerede sommerfester og trivselforløb, blev udpeget til lederkurser og alt muligt. Jeg var, hvad jeg selv vil kalde, en arbejdsom og motiveret medarbejder.
Så blev jeg selvstændig. Og så eksploderede det! Aldrig i mit liv har jeg været så motiveret for noget. Jeg har siddet oppe til sent om natten for at gøre en artikel eller materiale til et modul færdigt, fordi jeg liiiige havde en god ide, eller fordi det bare skulle være færdigt. Jeg har sneget mig til at arbejde på (en del) lørdage – fordi jeg gerne ville. Jeg har fået 100 ideer på en gang – og gør det stadig.
Jeg får øje på ideer og vinkler til artikler, webinarer, forløb og interviews hver dag – alle vegne. Og jeg snakker om det hele tiden.
Jeg har mange gange sagt til min mand, at han skal sige, hvis han ikke gider at høre om mere business henover aftensmaden. Det har han lovet mig. Han har ikke gjort det endnu.
Faktisk vidste jeg heller ikke, at det ville blive sådan et familieprojekt, som det er blevet. Men min mand fikser web-ting, jeg ikke selv kan finde ud af, og mine store piger snakker med – og nu helt relevant – om vinkler og ideer og bud på, hvordan jeg kan kombinere ting. Og de jubler alle med mig, når der er nye successer at fejre!
2: Ca ALT er anderledes
Jeg vidste godt at skiftet fra lønmodtager til selvstændig ville byde på forandring. Men jeg havde faktisk ikke troet, at SÅ meget ville være anderledes. Men det er det. Ca ALT.
Det eneste der er det samme, er min faglighed.
Men måden jeg udøver den på er anderledes. Rammerne er anderledes. Måden at forstå penge og løn på er helt anderledes. Mål og visioner er anderledes. Kollegarelationer er anderledes. Dagens opbygning er anderledes.
Og så er der alt det andet, som ikke handler om min faglighed og om selve mit arbejde. Alt det der tidligere var en chef, en IT afdeling, et lønkontor eller en sekretær, der tog sig af. Det er der ikke nu. Der er mig. Og det er mit ansvar at have styr på moms og skat og lønsum. Og lige om lidt på den nye persondatalov. Og på IT. Og på retningen i det hele taget. Og der er kun mig at klandre, hvis det viser sig, at der var noget jeg ikke havde styr på. For nå ja, der er jo også kun mig til at have styr på, hvad det er jeg skal have styr på.
Heldigvis er jeg indrettet med sådan en ”Det ved jeg ikke hvordan man gør, men det finder jeg ud af” – tilgang. For var jeg ikke det, og havde jeg vidst hvor meget, der var at forholde sig til inden jeg tog skridtet, så havde jeg nok ikke taget det.
3: Nørd med nørd på
Jeg elsker nørder. Det gør jeg virkelig. Folk der ved helt tosset meget om et emne. Fx ham, vi i sin tid fik repareret vores (nu afdøde) Ford Mondeo hos. Han vidste alt, hvad der var at vide om Ford. Det er altså fedt.
Man kan jo sige, at jeg er en nørd indenfor særlige områder af psykologien, parterapi fx, og at jeg hele tiden efterstræber at blive endnu mere nørdet.
Jeg vidste ikke, at jeg også skulle få lyst til at nørde indenfor det felt, man er nødt til at nørde i, hvis man vil drive en onlineforretning. Faktisk vidste jeg heller ikke, før meget kort før jeg startede, at jeg min virksomhed skulle have så stort et online element.
Det er nok lidt flot at kalde mig en online nørd endnu, for der er edder….. meget at vide på det felt, men jeg har fanget en hel del efterhånden. Og det er faktisk ret sjovt.
Hvem skulle lige have troet, at jeg skulle blive sådan en der nørdede i hvordan hjemmesider og søgemaskineoptimering virker? Ikke mig, i hvert fald.
4: Netværk – hvad er nu lige det smarte ved det?
”Netværk er det nye sort”, sagde alle. ”Nå”, tænkte jeg og gik videre med mine opgaver i kommunen. Jeg forstod det ikke. Hvorfor snakkede alle om det. Jeg oprettede en LinkedIn profil, for det skulle man jo, hvis man havde fattet noget af det der netværksnoget. Det havde jeg ikke. Og på LinkedIn connectede jeg bare med folk, jeg også var venner med på facebook. What’s the fuzz?
Nå, men det har jeg så forstået nu. Måske fordi der er en særlig netværksånd blandt iværksættere. Men nu giver det mening. Jeg er af forskellige veje stødt på folk, som er endnu mere nørdede end mig – og hurra for det! Folk der også har et iværksætter-mindset. Og folk der tænker helt anderledes end mig. Folk jeg kan lære af. Folk der inspirerer – og som tilmed er sjove at være sammen med.
Netværk er virkelig for fedt, når det virker. Når folk forstår, at det handler om at give, og om ikke at være nærig med noget. Derfor bliver jeg også så glad, når folk beder om mit perspektiv på noget, eller spørger til mine erfaringer med noget fagligt eller teknisk. Sikke mange gode snakke og tips jeg har fået på den konto. Dem der stadig tror, at det at være med i et (klassisk) netværk, mest går ud på at holde noget hemmeligt, og holde andre ude, går virkelig glip af meget.
5: Hvor meget er latterkramper værd i pension?
Det jeg er blevet mest overrasket over – og allermest taknemmelig for – er de gode venner, der er dumpet ned til mig undervejs.
Nogen af dem jeg har det sjovest, alvorligst og mest vedkommende med i mit liv for tiden, har jeg mødt i arbejdssammenhæng.
Det er folk, der laver noget helt andet end mig. De har kaffebutikker, laver erhvervsevents, bygger hjemmesider og links, programmerer og alt muligt andet onlinenørdet. Folk jeg aldrig ville have mødt, hvis jeg ikke have vovet at forlade min faste stilling med feriepenge, omsorgsdage og 17,8% i pension.
Men heldigvis mødte jeg dem – og jeg bliver ved med at nøde flere dejlige mennesker. Jeg har grinet virkelig meget sammen med de folk, og jeg er meget taknemmelig!
For fire år siden startede jeg fra scratch. Jeg viste ikke noget om noget som helst i forhold til at være selvstændig og drive en onlineforretning. Der er dælme sket meget på de fire år. Det har været hårdt, og det har været sjovt. Det har været crazy, og det har været vildt. Jeg har grinet og grædt og knoklet. Og jeg har ikke fortrudt det ét eneste sekund.
Hvordan mon det hele ser ud om 4 år mere? Eller bare ét?
LÆS også:
Når du ikke er psykolog, hvad er du så?
Kære Heidi
Jeg kan nikke genkendende til stort set alt det du skriver. Jeg går og siger det samme om min proces.
Det er enormt berigende at være selvstændig fugl derud på marken. At flyve sin egne veje, fordi det føles godt i maven. At lære nyt ting, jeg ikke vidste, jeg kunne. At aflære andre ting, jeg troede sad fast.
Jeg håber alle, der læser med bliver inspireret til at tage deres egne skridt ud i livet, hvad en det så må byde på. Ikke alle skal være selvstændige. Pointen er, at alle bør leve det liv, der gør dem glade. Og det tænker jeg blandt andet dit skriv her kan være med til at sparke i gang 🙂
Så tak for det.
Jeg følger fortsat med på sidelinjen 🙂
God pointe, Maiken. Det gælder virkelig om at træffe de valg, der bringer mest mening og liv ind i livet. Det er der mange forskellige veje til.
Tak for dine ord, og god fornøjelse på den vej, der er din 🙂