Om betydningen af ritualer i parforholdet
Hvilke ritualer har I, i dit parforhold?
Ingen, tænker du måske.
Men tænk lige igen. Og tænk gerne lidt tilbage i tid.
Ritualer i parforholdet opstår ofte tidligt – og forsvinder så…
Der opstår ofte en form for ritualer tidligt i et parforhold. Måder vi opfører på, som bekræfter og genbekræfter vores forbindelse til hinanden. Stykker af adfærd, der signalerer ”Vi hører sammen os to. Vi har noget særligt sammen. Er det ikke rigtigt?”, som besvares med stykker af adfærd, der bekræfter ”Jo, vi hører sammen. Vi to har en særlig forbindelse. Det er rigtigt. Det synes jeg også”.
Hvad har I, der er ”jeres”?

♥️ En bestemt restaurant?
♥️ Et særlig sted I kørte hen, og gik en tur?
♥️ Nogle særlige rutiner om at lave hjemmebiograf, eller spendere en søndag på en særlig måde?
♥️ Børstede I altid tænder sammen inden I gik i seng? Altså ventede på den anden, så I kunne ”følges”.
♥️ Bestemte emojis i sms’er, som ”koder” for en særlig betydning, kun I kender?
♥️ Særlige ord og små sætninger I bruger, når I taler om hinanden og jeres kærlighed?
Gør I stadig det?
Kan I genoptage det?
Kan I skabe nogle nye?
Ritualer i parforholdet forstærker jeres kærlighed
Ritualer skaber tryghed, genkendelighed og ro. Følelsen af at være hjemme. Høre til. I et fællesskab.
Der er noget meget trygt i gentagelser. Både den rytme selve gentagelsen giver, og også den genkendelighed den vækker. Det kan vores nervesystem godt lide. Det falder til ro her.
At have ritualer i parforholdet er med til at konsolidere jer som par. Skabe jeres rum. Genbekræfte at I to har noget særligt sammen, der er jeres. Noget lige præcis I to gør.
Det er et vigtigt element i den oplevede følelse af at være forbundne i en særlig kontakt.
Så bliv ved med det!
I kærlighed ❤️
Heidi






Skriv din kommentar