Gratis psykologhjælp

Her finder du gratis psykologhjælp, redskaber og materiale til inspiration.

Gratis psykologhjælp findes i mange formater.
Jeg tilbyder lidt hvert – se med herunder 🙂

 

Masser af guides og artikler lige her

Det nemmeste sted at finde gratis psykologhjælp er faktisk lige her på min hjemmeside. Jeg skriver nemlig løbende nye artikler og guides om parforhold, kærlighed, skilsmisse, søskenderelationer, konflikter, grænser og alt mulig andet, som vi alle sammen bakser rundt til hverdag, når vi har børn og et parforhold eller en ekspartner/medforælder.

Du finder bloggen lige her og kan bare slå dig løs i hele bunken af artikler.

 

Hvis du søger artikler om bestemte temaer, har jeg hjulpet dig lidt herunder:

Søskende

– Søskendejalousi, søskendekærlighed, konflikter osv.

gratis psykologhjælp artikler og guides

Hverdag med børn

– Hverdagstrivsel, udvikling, konflikter, relationer, grænser, skæld ud, kærlighed og meget mere.

Parforhold

– Kærlighed, forbindelse, konflikter, forsoning, intimitet, lykke….

Skilsmisse

– beslutningen, tvivl, børnenes perspektiv, forældresamarbejde, sorg, lettelse osv.

Empty Nest Syndrome 

– Savnet, forvirringen, sorgen, en ny vej.

 

Gratis podcasts

Jeg er gennem tiden blevet inviteret til at bidrag til forskellige podcast. Det har været både interessant og sjovt, og der er kommet en del forskellige afsnit ud af det.

Du kan høre nogle af dem her:

 

Hvad sker der med parforholdet, når vi bliver forældre?

Gratis psykologhjælpHør en times samtale mellem mig og de to kvinder Julie og Laura fra Jegermor. Det handler om kærlighed, parforhold, hormoner, forventninger, skuffelser, længsler og stærk dyb kontakt. Hør det ene spørgsmål alle par stiller hinanden og hvad din partner dybest set har brug for, når han/hun skælder ud, angriber eller er utilfreds – og hvordan du nemt kan give det.

Lav en god kop kaffe eller te og sæt dig godt til rette i sofaen – der er tyk kærlighed i vente ❤️

🎤   Hent podcasten her

 

Ensomhed efter skilsmisse

Jeg har gæstet Mille Marie Christensens podcast Skilsmisseliv til en snak om den ensomhed, der kan opstå efter en skilsmisse.

For lige før var vi to om hverdagen, også selvom det måske ikke føltes specielt fælles eller fungerede, som man håbede på. Og nu er du pludselig helt alene og den eneste voksen i hverdagen. Det kan føles som et ret voldsomt skift – også selvom det var dig, der tog beslutningen, og du gerne ville skilles og også er glad for det.

Jeg taler med Mille om, hvordan vi kan forstå ensomhed og hvordan vi kan navigere i den.

Skilsmisseliv kan høres på både Spotify, Apple podcast, Podimo og flere andre steder.

🎤  Her linker jeg til episoden på Spotify

 

Hos Psykologen i Øret

gratis psykologhjælp i podcastBirgitte Sølvstein – som er psykologen i øret – har inviteret mig med i sin podcast flere gange.

Stress i børnefamilien

Allerførste gang tog vi et grundigt kig på stress i børnefamilien. Hvad er grundene til at vi bliver så stressede? Og hvad kan vi gøre ved det?
Det er en episode fuld af helt konkrete bud på, hvordan du kan sænke stressniveauet i hverdagen og ikke mindst en stor opfordring til at lade være med at gøre, som “man” gør. For så ender man der, hvor alle de andre ender. Nemlig i en alt for stresset hverdag.

 🎤 Find episoden her

 

Pas på hverdagen, parforholdet og dig selv

Under coronatiden lavede Birgitte og jeg en hel serie, der fokuserede på, hvordan vi alle kunne komme bedst igennem den tid, som jo virkelig pressede både hverdagen, familielivet, parforholdet og os selv hver især.


Familiestress i krisetider

Den første handler om familiestress i krisetider, og er en slags førstehjælp til at finde vej i den ganske særlig tid.

 🎤 Den ligger her

 

Lidt omsorg til mødrene

Den anden er til mødrene og handler om, hvordan man kan finde lidt plads til sig selv, selvom man konstant er omringet af andre og deres behov.

  🎤  Den finder du her

 

Kærlighed til et presset parforhold

Den tredje episode fokuserer på parforholdet. For de fleste parforhold kom under pres i coronatiden. Så i denne episode giver jeg en virkelig stor portion kærlighed til alle parforhold. Der er ret tætpakket med både viden om hvordan parforhold fungerer, og konkrete tips til hvordan du og I kan tage de første (og de næste) skridt ind mod hinanden, hvis I er røget ud af kontakt.

🎤  Lyt med her

 

Selvom de alle er optaget under coronakrisen og derfor naturligt har et fokus på de forhold, der var særlig gældende lige der, synes jeg du skal lytte alligevel, for der er masser af “evergreen” viden om både familieliv og parforhold, og alt det der er på spil i alle vores vigtige relationer.

 

Om nærvær hos Nadja Zarling

Nadja Zarling, som arbejde med metasundhed og følelsernes vej i kroppen, har interviewet mig om nærvær.

Hvorfor er nærvær overhovedet vigtigt? Hvad er det? Hvordan gør man? Og hvordan kan vi undgå at blive forstyrret, og forstyrre os selv i det hele tiden.

🎤  Lyt med her

 

 

En tur i cirkusmanegen

Da Cirkus Summarum ringede og spurgte, om jeg kunne hjælpe dem et udviklingspsykologisk perspektiv på temaet for deres forestilling; nemlig drømme og fantasi, så sagde jeg ja.
Det kom der den her lille bid ud af:
(Klik på billedet for at se videoen)

 

Heidi Agerkvist psykolog Aarhus

 

Andre medier

Jeg har hjulpet flere magasiner og medier med artikler om både parforhold, empty nest og børnefamilieliv.
Jeg har lavet en oversigt over links til en del af dem her.

 

Følg mig på Facebook:

Hop med over på min facebookside her og giv den et like. Der deler jeg løbende tips og tricks, artikler, nyheder og blogindlæg, og du er altid velkommen til at deltage i debatten.

 

Og på Instagram:

Vil du med lidt mere “bag om scenen” og have små kig ind i min hverdag og mit arbejde som psykolog og mit liv som helt almindeligt menneske, så kom med her.

 

Mere på vej:

Jeg lægger løbende nyt materiale på siden her, så kig snart forbi igen.
Jeg håber, at du får gavn af siden, hvor jeg har samlet forskellige former for gratis psykologhjælp til dig.

 

Gratis Psykologhjælp

 

Rigtig god fornøjelse

Bedste hilsner
Heidi

 

 

 

 

 

 

Er du nysgerrig på hvem jeg er og hvordan jeg arbejder, så tag et kig her.

Comments are closed.