Den vigtigste kompetence i et parforhold
Et godt og dejligt og sundt og langtidsholdbart parforhold er ikke noget der opstår af sig selv. Ikke uden for Hollywood. Det har alle os der hænger ud her på siden vist opdaget 🙂
Der er mange elementer, der spiller ind på hvor godt parforholdet har det. Og der er også mange faktorer, både interne og eksterne, der kan modarbejde både hinanden og parforholdet som sådan.
Så det kan godt føles lidt som en jungle at finde rundt i, hvad der egentlig er på spil. For hvor skal man starte, hvis man gerne vil gøre noget klogt for at værne om og nære sit parforhold? Og hvad har effekt?
Hvad er den vigtigste kompetence i et parforhold? Kan man overhovedet pege på noget som vigtigere end andet?
Ja, det kan man godt.
Den vigtigste kompetence i et parforhold
Hvis jeg skal fremhæve én ting, som man kunne kalde den vigtigste for at et parforhold ikke bare skal overleve, men også være nært og varmt og trygt og fortroligt og intimt – og hvis vi lige strammer den en tand mere, også gerne udviklende – så er den vigtigste kompetence at lære og vedligeholde:
Villigheden til at vende sig ind imod hinanden i stedet for væk fra hinanden, når kontakten ryger.
Kontakten kommer nemlig til at ryge masser af gange. Sådan er det at være menneske. Vi har travlt, vi er trætte, vi misforstår hinanden, vi bliver sårede, vi kommer til at sjuske med at gøre os umage osv. Og så ryger kontakten.
Det sker for alle par!
(Også for parterapeuter)
Og det er ikke farligt i sig selv.
Kontakten er afgørende!
Det farlige er, hvis kontakten ryger for længe og ikke bliver genetableret indenfor relativt kort tid. Vi mennesker kan nemlig ikke tåle ikke at være i kontakt. Det dur ikke for os som art. Vi er ikke skabt til det. Vi er tværtimod skabt til at være i kontakt. For vi kan ikke overleve alene. Derfor er vi rettet mod kontakt. Og indrettet til at reagere på, hvis vi ryger ud af kontakt.
Derfor er en afgørende kompetence i parforholdet at være til rådighed for at kontakten kan genskabes, når den helt sikkert ryger ind imellem.
Når kontakten ryger mellem os og et andet menneske som har stort betydning for os – og det har vores partner jo – så er det nemt at komme til at tænke:
- Århhh, nu skete det igen. Bliver det nogensinde anderledes?
- Jeg føler mig så misforstået. Måske kommer han aldrig til at forstå, hvad det egentlig er jeg mener her.
- Er jeg mon overhovedet vigtig for ham, når det her sker hele tiden?
- Kan det ”betale sig” at række ud, eller gør det bare det hele værre?
- Det er hendes tur til at komme til mig. Jeg gør ikke noget før hun gør.
- Gider jeg overhovedet det her?
- Hvad nu hvis vi ikke er rigtige for hinanden?
- Kæmpe idiot!!
- Det er nok noget med mig. Måske ville hun være lykkeligere med en anden.
- Det gør så ondt på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tør ikke række ud. Én afvisning mere og så knækker jeg.
- Osv…
Afsted til Hawaii…
Lige dér er det meget fristende at købe en enkeltbillet til Hawaii (altså kun én billet og uden hjemrejse), og stikke af fra det hele.
Det er så smerteligt at stå lige der. Så tæt på den man elsker. Uden kontakt. Av…
I det lys er det meget forståeligt, at man får lyst til at vende sig væk og passe på sig selv. Slikke sår. Ikke tage en chance – for det kunne jo blive endnu værre. Og det er der ingen der har brug for mere af.
Det giver god mening, og det er også en god måde at passe på sig selv lige der. Det bøvlede er bare, at den strategi kun passer på jer selv hver især, og ikke på jeres relation. Og det er netop fordi, der er uro eller brug i relationen mellem jer at det gør så ondt. Så den strategi hjælper ikke i længden.
Vi er nødt til at vende os ind mod hinanden lige dér (eller efter relativt kort tid). At tage det der virker som en vanvittig chance og rette os ind mod hinanden. Med sprøde hjerter, angst for at blive afvist og alt på spil. Der er ingen vej uden om, hvis kontakten skal genetableres. Og det skal den jo. Ellers er der ret hurtigt ikke noget parforhold….
Så hvis man skal pege på den vigtigste kompetence for et godt og langtidsholdbart og trygt parforhold, så er det villigheden til at vende sig ind mod hinanden og være til rådighed for at kontakten kan genetableres, når den er røget.
Den vigtigste kompetence i et parforhold er ikke en nem sag….
Det er ikke en nem opgave. I know. Både fra mit eget parforhold og fra de mange par, der viser mig stor tillid og lukker mig ind i deres parforhold.
Der er mange ting, der kan stå i vejen for villigheden her.
Vi bærer alle sammen en historie med os. Både fra tiden før vi mødte hinanden og fra tiden sammen, og den kan have budt på mange forskellige oplevelser. Nogen af de oplevelser kan have sat sig som traumer, der kan blokere. Andre gentagne oplevelser med fx at blive afvist eller misforstået eller have haft for meget ansvar, kan have sat sig som et slid eller en form for allergi over for mere fra samme skuffe, og det kan naturligt gøre, at vi er tilbageholdende og trækker os væk, lige der hvor den eneste løsning er at vende os ind mod hinanden.
Parterapi er kærlighedskompetenceudvikling
I parterapien kigger vi netop på, hvad det er for tidligere oplevelser forventinger og selvbilleder, der holder os tilbage fra eller måske ligefrem spærrer for, at vi kan lave den bevægelse ind mod hinanden. Det er et vigtigt stykke arbejde og altid meget rørende at se, når modstanden og angsten opløses og et par vover at stille sig modtagelige og villige til at kontakten mellem dem igen kan etableres og vokse.
Måske ved du ikke, hvad der er på spil for dig i de situationer. Måske kan du bare mærke at noget spærrer, men ikke præcis fange hvad det er, og derfor ved du heller ikke hvad du skal gøre for at blødgøre det eller holde det kærligt, mens du vover dig ind mod din partner igen.
Det kan være en god ide at have en hjælper og en ”turguide” med på sidelinjen her, som kan hjælpe med at styre uden om både landminer og kviksand på vejen til at afdække det.
To opfordringer
Måske ved du allerede nu, hvor du læser med her, hvor dine blå mærker ligger, og hvad det er der kan holde dig tilbage.
Hvis du kan mærke, hvad det er, der holder dig tilbage fra at række ud, når kontaktet er røget og hvis du har mod på at tage et skridt mere, så vil jeg opfordre dig til at dele det med din partner. Det er vigtig viden for jer begge. Hvis I hver især ved, hvad der er på spil for både jer selv og den anden, kan I meget bedre hjælpe hinanden med at værne om det, når I er røget ud af kontakt med hinanden og gerne vil tilbage i den. Så kan I tage blødt i mod hinanden og hjælpe hinanden med at skabe nye blødere og varme erfaringer på præcis de steder, hvor I har ærgerlige erfaringer med ikke at blive taget imod, når I har rakt ud. Det er noget af det smukke, som det sunde og modne parforhold kan.
Hvis du kan mærke, at det er en lidt for svær og sårbar opgave at tage fat i selv, så bare vid, at det kan jeg virkelig godt forstå. Det er en svær disciplin og kan føles som et ”farligt” stræk at lave. Det er du bestemt ikke den eneste, der synes.
Og så er det jo en mulighed at få en hjælpende hånd til det ❤️
Du kan læse mere om parterapi hos mig her
Jeg hepper på jer ❤️
I kærlighed
Heidi
Læs også:
❤️ 7 ting du kan gøre for dit parforhold i dag
❤️ De største konflikter i et parforhold
❤️ De 5 ting par spørger mig mest om
Skriv din kommentar