Samtaler – i Aarhus eller online

Psykologsamtaler kan have forskellig form og fokus alt efter hvad dit behov og ønske er.

Jeg tilbyder disse former for psykologsamtaler

Individuelle samtaler

I de individuelle samtaler sætter vi fokus på netop de udfordringer, du står i lige nu, og vi går i gang med at skabe de forandringer, du gerne vil – i det tempo som er det rigtige for dig.

I de individuelle samtaler er emnerne mange. Her kan vi fx tage fat i tvivl, afmagt, stress, udbrændthed, sorg, selvværd, svingende eller manglende humør, udfordringer i forældrerollen, relation til egen opvækstfamilie, håb og drømme, osv.

Det kan også være, at du ikke står nogen aktuel krise eller udfordring. Måske har du blot et ønske om at lære dig selv bedre at kende og få mulighed for at træffe aktive valg og handle mere bevidst i dit liv, fremfor at føle dig grebet af gamle mønstre, selvbilleder og autopiloter.

Læs mere om individuelle psykologsamtaler her.

 

Familiesamtaler

I familiesamtalerne kigger vi på de dynamikker, som er på spil i jeres familie. Hvornår går det godt? Hvad er svært? Hvad har I gjort indtil nu for at håndtere det, og hvordan har det virket? Hvordan kan vi sammen forstå jeres indbyrdes adfærd og reaktioner bedre? Hvor vil I gerne hen, og hvordan ser vejen dertil ud?

Her kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder som familiepsykolog.

 

Parterapi

I parterapien er mit fokus at hjælpe jer til at se, hvad der hhv skaber kontakt og tryghed mellem jer, og hvad der skubber jer fra hinanden. Kontakten ryger for alle par en gang imellem. Det er i sig selv hverken unormalt eller farligt. Det farlige er, hvis den ikke bliver genetabeleret.

Derfor er mit fokus i parterapien at hjælpe jer til at vende jer ind mod hinanden i stedet for væk fra hinanden.

Parterapi hos mig er fuldstændig renset for alt, hvad der har med skyld at gøre. I et parforhold er ingen skyldige. Derimod har begge parter ansvar for at give næring til relationen og være til rådighed for at kontakten kan opstå og genskabes, når den ryger fra tid til anden.

Læs mere om parterapi her.

 

Psykologsamtaler i Århus  – eller hvor som helst

Samtalerne kan enten foregå i min klinik centralt i Århus, eller online på tværs af Danmark eller verden. Jeg arbejder med en krypteret videoplatform, der lever fuldt op til alle regler om håndtering af personfølsomme data (GDPR), og vi kan derfor mødes uanset hvor du bor. Jeg har gennem tiden haft samtaler med familier og forældre fra hele landet, samt familier som er bosat i udlandet for en periode eller permanent.

Mange benytter sig også af muligheden for at kombinere psykologsamtaler i klinik med psykologsamtaler online, da fleksibiliteten er hjælpsom for mange i en hverdag med et stramt program.

Læs mere om muligheden for psykologsamtaler online her.

 

 

Du er velkommen til at kontakte mig for at booke en tid til samtale. Ligeledes er du velkommen til at ringe eller maile, hvis du har brug for at afklare et par sprøgsmål forud for en evt samtale.

 

 

Psykologsamtaler hos Heidi Agerkvist

 

Jeg glæder mig til at tale med dig / jer.

Bedste hilsner 
Heidi Agerkvist

 

 

Comments are closed.