Individuelle samtaler

 

Jeg tilbyder individuelle samtaler i klinikken i Aarhus og online

I de individuelle samtaler tager vi fat i det, der udfordrer dig, og som du gerne vil blive klogere på og kunne håndtere på en mere hjælpsom og mindre smertefuld eller opslidende måde.

Sammen går vi på detektivarbejde i dine tanker, følelser og handlinger knyttet til den udfordring du står i, og vi kigger på, hvordan du forholder dig til de situationer, den udfordring fører med sig. Jeg hjælper dig med at få øje på hvilken betydning dine tidligere erfaringer med feltet har, og hvordan de enten støtter eller hæmmer dine handlemuligheder. Vi kigger sammen på hvad der hidtil har stået i vejen for at tage det eller de næste skridt, og hvordan du kan opløse gamle blokeringer og holde dig selv modigt og tålmodigt i hånden, når du indtager nyt land i dit liv.

Vi går ét skridt ad gangen, så dit system kan følge med, og så de nye vaner kan lagres og få lov at arbejde konstruktivt for dig. Nogen gange – hvis timingen er der og dit nervesystem er klar – tager vi lange skridt hurtigt.

 

Jeg er kendt for min evne til at formidle min viden på en meget letforståelig måde, som gør det enkelt at handle på den og omsætte den i praksis. Det gælder naturligvis også for de emner, vi tager under kærlig behandling i de individuelle samtaler.

I de individuelle samtaler hos mig får du dermed både solid psykologisk viden om de dynamikker, der er på spil i din situation, og du får helt konkrete redskaber og teknikker til at gøre noget andet og mere hjælpsomt i de situationer, end du har kunnet hidtil.

Jeg giver ofte “lektier for”. Lektierne kan være noget konkret du skal gøre inden næste gang. Det kan være et fokus du skal have, og det kan også være noget du skal tænke over, mærke efter eller øve dig i. Det kan også være, at dine lektier er absolut ingenting, fordi det netop er det, du trænger til. At skulle ingenting i en periode. Arbejdet ligger både i de individuelle samtaler med mig, men det ligger også mellem samtalerne. Det er de erfaringer, du gør dig i praksis mellem samtalerne, som konsoliderer forandringen for dig.

Vi tager ét skridt ad gangen, selvom du måske gerne vil løbe. Vi skal nemlig lige have alle dele af dig til at kunne følge med. Det skaber den mest holdbare forandring.

 

Hvad kan vi tale om i de individuelle samtaler?

Som psykolog (cand. psych.) har jeg en bred viden om den menneskelige psyke, om adfærd, reaktioner og relationer. Det betyder, at jeg kan hjælpe dig med udfordringer som tvivl, udmattelse, sorg og tab, identitet, livskriser, selvværd/selvtillid, tristhed, relationer til din opvækstfamilie, følelsen af at være låst, motivation, kommunikation, stress og andre belastninger.

Derudover er jeg særligt specialiseret i feltet omkring at blive/være familie, par og forældre. Jeg har mange års erfaring i at arbejde med børns trivsel og udvikling, og med at hjælpe forældre til at hjælpe både deres børn og sig selv bedst på vej i hverdagen og i livet.

 

Du kan læse mere om min baggrund og erfaring her.

Læs også mere om parterapi her, og om mit arbejde som familiepsykolog her.

 

Hvad koster individuelle samtaler?

En individuel samtaler koster 1.200 kr. og varer 55-60 minutter.

 

Se mere om priser, rabatter og mulighed for tilskud her.

 

Afbud:
Afbud meldes senest 24 timer før den aftalte tid – derved har jeg evt. mulighed for at tilbyde tiden til en anden. Ved afbud som meldes mindre end 24 timer før aftalt tid, opkræves fuldt honorar. Det gælder også ved sygdom, akut afbud eller udeblivelse.

 

Individuelle samtaler hos psykolog Heidi Agerkvist

 

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om, hvordan vi kan tage hånd om din situation.

 

 

Comments are closed.