Enhver familie jeg arbejder med er unik. De kan dog alle sammen genkende sig i et eller flere af nedenstående forhold:
- Det er forældre, der er kørt sur i hverdagen. De drømmer om mere overskud energi, nærvær og kærlighed, i stedet for at føle sig utilstrækkelige og afmægtige. De længes efter, at det kan være hyggeligt at være sammen i familien, og at der ikke skal gå så meget tid og energi med konflikter, råberi og dårligt humør.
- Det er forældre, der ikke helt forstår, hvorfor det skal være så svært at være børnefamilie, fordi de oplever at have styr på en række andre områder i deres liv, og fordi de på mange måder er ressourcestærke.
- Det er forældre, der oplever, at deres børn ikke er i trivsel. Dette kan komme til udtryk på mange måder. Børnene har måske en uheldig eller bekymrende adfærd (slår, bider, tisser i bukserne, er meget i opposition til de voksne, har sociale udfordringer, er meget ked af det mm.).
- Det er forældre, der ikke selv er i trivsel. De føler sig frustrerede og kede af det, er umådeligt trætte og opgivende, og har næsten mistet håbet om, at det kan blive bedre. De er begyndt at tro på, at det nok er sådan at være børnefamilie.
- Det er forældre, der oplever sig så pressede i hverdagen, at de overvejer at blive skilt. Ikke fordi de grundlæggende ønsker det, men fordi tanken om at være alene hver anden uge er tiltalende
- Det er forældre, der drømmer om at kunne være forældre OG kærester, men i stedet er begyndt at have konflikter med hinanden foruden med børnene.
Helt almindelige børnefamilier – ligesom din
Det er altså helt almindelige børnefamilier. Det der adskiller dem fra andre familier er, at de har prioriteret at investere i deres familieliv, og dermed har taget sig selv så alvorligt, at de har rakt ud efter hjælp.
Hvis du kan genkende dig selv i eksemplerne ovenfor, kan jeg også hjælpe dig og din familie.
Send mig en mail på mail@heidiagerkvist.dk – så finder vi en tid og sætter din forandring i gang. Som familiepsykolog har jeg klinik i Århus, men vi kan også mødes online, hvis du bor et andet sted i landet.
De bedste hilsner,
Comments are closed.