Psykologhjælp til unge i Århus

 

Indtil nu har psykologhjælp til unge ikke været på hylden som mulighed i min lille butik. Det er ikke min spidskompetence, og jeg har derfor ikke udbudt psykologhjælp til unge, da det er en særlig disciplin.

Derfor er jeg virkelig glad for at samarbejde med Rie Strange, for på listen over hendes spidskompetencer står netop: Psykologhjælp til unge.

Psykologhjælp til unge - Rie StrangeRie har en solid erfaring med de unge og med at invitere sig selv hjælpsomt ind i deres verden, for senere at afskedige sig selv som deres hjælper og støtte – for så er der ro på, og de kan selv gå kompetent videre ud og gribe livet – med konstruktuve og givtige strategier i lommerne.

Om sin tilgang til de unge og deres verden, sige Rie:

Når en ung kommer ind af døren hos mig, er mit fokus at skabe et rum, hvor der er plads til alle de store tanker og følelser, som er på spil, når man er ung. Det er vigtigt for mig at tale i øjenhøjde, og få den unge til at føle sig hørt og forstået ud fra lige præcis deres situation. Der sker mange ting i rummet, når der sidder en ung foran mig. Vi griner meget, der er mange tårer, der er forlegenhed, vrede, frustration og glæde, og nogle gange mærkes der absolut ingenting, hvor vi så skal forsøge at finde mening i lige netop dét”.

Rie er med sit varme væsen og sit rolige gemyt en tryg voksen for de unge, der ofte mærker verden ryste lidt. Her er plads til både at være sprød og også sej, prøvende og nysgerrig såvel som målrettet og cool.

Når man er ung bliver man voksen lige om lidt, og jo bedre man kender sine reaktioner og strategier til at håndtere livet, når det viser sig fra både sine blide og sine mere krævende sider, jo smidigere kan man danse med det.

Jeg ser mange unge, som oplever store krav og forventninger til det at være ung, hvilket gør, at de ofte føler sig anderledes eller forkerte. Hos mig er ingen forkerte, og jeg hjælper den unge med at forstå deres adfærd og alle de overvældende følelser, med henblik på at styrke deres selvværd og skabe nogle mere hensigtsmæssige strategier overfor dem selv og i deres relationer.

Den måde den unge lærer at håndtere sit følelsesliv på nu, vil præge dem langt ind i voksenlivet. Det giver derfor stor mening for mig at arbejde med disse unge mennesker, og give dem de bedst mulige forudsætninger for at indgå i gode, nærende relationer samt at lære at håndtere egen sårbarhed og livets udfordringer på bedst mulig vis”.

 

Leder du efter psykologhjælp til unge?

Psykologhjælp til unge i Mejlgade Århus

Er du selv ung, eller er du forælder til en ung, kan du nu få hjælp her i Mejlgade. Rie har erfaring både fra privatpraksis og fra psykiatrien, og kan derfor også hjælpe med at skelne mellem, hvorvidt der er tale om en psykiatrisk problemstillling eller om det handler om almindelige ungdomsproblematikker, og hvilken behandling og tilgang, der så er relevant.

Du kan læse mere om Rie og hendes tilgang til samtaler her

 

Samtaleforløb hos Rie kan aftales via mail@heidiagerkvist.dk eller 50 42 36 30

 

 

Skriv din kommentar

Hent mit videokursus om konflikthåndtering i børnefamilien

Få videokurset om konflikthåndtering i børnefamilien

Konkrete og effektive redskaber til dine udfordringer i hverdagen med børn

★ Løbende tips og inspiration til mere ro og glæde i familien

★ Få den nyeste viden først

(Koster kun din mailadresse)

.

You have Successfully Subscribed!